Gå til indhold
NKT Fasteners rykker pakkeanlæg tilbage til Danmark

Pressemeddelelse -

NKT Fasteners rykker pakkeanlæg tilbage til Danmark

NKT Fasteners har ligget i Middelfart siden 1899, og siden år 1986 har deres æsker været kendt som de blå æsker. I mange år har pakningen af æsker hos NKT Fasteners ligget i udlandet, men nu er det nok. Det blå pakkeanlæg er kommet tilbage på dansk jord, tilbage i Middelfart.

Det har længe været et ønske hos NKT Fasteners at flytte pakkeanlægget tilbage til Middelfart. Ikke kun fordi det sætter flere i arbejde internt, men også fordi leadtime bliver væsentligt forkortet. Og netop forkortet leadtime er en af de største faktorer, som spillede ind for beslutningen.

”Vores leadtime er forkortet med 2-4 uger. Det er super vigtigt, for det betyder, vi kan levere en bedre service for vores kunder. Nu kan vi reagere langt hurtigere på større ordrer eller reagere hurtigere på efterspurgte sæsonvarer”, nævner vedligeholdelseschef hos ITW Construction Products, Jan Nissen.

Specielt udviklet pakkeanlæg

NKT Fasteners æsker er, som mange ved, helt specielle, og de besidder mange forskellige features, som kan gøre pakningen af æskerne vanskelig. Derfor har NKT Fasteners investeret i et helt nyt pakkeanlæg, som er specielt udviklet til at kunne pakke de kendte blå æsker fra NKT Fasteners.

”Eftersom vores pakker kan åbnes på forskellig vis, så er det med en producents øjne en kompliceret proces at skulle pakke vores æsker. Derfor har vi investeret i nye maskiner, som kan pakke vores komplicerede æsker”, nævner Jan Nissen.

Pakkeanlæg med speciel betydning

Hos virksomheden i Middelfart har det nye anlæg en helt speciel betydning. For ITW Construction Products egen automatiklærling har været med i processen om at producere det nye anlæg og få det op at køre.

”Det er vigtigt for os, at vores lærlinge lærer en masse, mens de er hos os, og derfor valgte vi, at vores automatiklærling skulle være med i processen”, siger Jan Nissen.

Det nye anlæg i Middelfart har samtidig resulteret i, at ITW Construction Products har ansat 2 nye medarbejdere, som skal stå for anlægget. Udover at pakkeanlægget er rykket til Danmark, så produceres selve æskerne også i Danmark, samt er NKT Fasteners skruer overfladebehandlet i Danmark. På den måde gør det nye anlæg det endnu nemmere at få skruerne hurtigt ned i æskerne.

”Anlægget er fuldt automatisk og kræver kun en medarbejder ad gangen. Samtidig lever anlægget op til de højeste standarder inden for sikkerhed med fokus på arbejdsmiljø”, nævner Jan Nissen som afslutning.

Emner

Kategorier


Generationer af håndværkere og seriøse gør det selv-folk har sat deres lid til den høje kvalitet, der siden grundlæggelsen af Trådværket i Middelfart i 1899 har været kendetegnende for ethvert produkt i de kendte blå emballager fra NKT Fasteners.

ITW Construction Products er med varemærkerne NKT Fasteners, Paslode og SPIT Nordens førende producent og leverandør af professionelle fastgørelsesløsninger til træ, beton, stål og gips. Virksomhedens produkter og services hjælper håndværkerne med at arbejde effektivt og bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og bæredygtighed på byggepladsen.

ITW Construction Products har nordisk hovedsæde med ca. 200 ansatte i Middelfart og er en del af den amerikanske koncern Illinois Tool Works Inc., som på verdensplan har ca. 48.000 ansatte fordelt på 55 lande.

Læs mere på www.itwconstruction.dk

Kontakt

Emelie Roth

Emelie Roth

Pressekontakt Marketing Communications Manager Nordic Region

En af Danmarks førende leverandører af fastgørelsesløsninger til byggebranchen med stærke brands som NKT fasteners, Paslode og Spit

ITW Construction Products er en af Danmarks førende leverandører af fastgørelsesløsninger til byggebranchen. Hver dag arbejder vi målrettet på at udvikle nye, mere intelligente produkter og servicekoncepter, som kan lette fastgørelsesarbejdet for tømrere, entreprenører og rådgivende ingeniører under alle byggeriets faser.

Vores sortiment dækker alle typer fastgørelsesopgaver i træ, beton, stål og gips – og det er markedets bredeste. Vores portefølje omfatter pt. mere end 19.000 globale patenter og patentansøgninger, og vi opdaterer hvert år programmet med nye spændende produkter og mere intelligente løsninger, der sparer tid, forbedrer kvaliteten og øger komforten for de udførende på byggepladsen. Med andre ord er vores produkter skabt til sikre effektiv fastgørelse i alle byggeriets faser.

ITW Construction Products

Gl Banegårdsvej 25
5500 Middelfart
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum