Gå til indhold
Som en racerbil med alt for lille motor

Pressemeddelelse -

Som en racerbil med alt for lille motor

Det er konklusionen fra IT-Branchen efter regeringen har offentliggjort deres nye vækstudspil: ”Et stærkere Danmark – Vækst 2016”.

”Det er som om, at vi har sat os i en racerbil og er klar til løbet. Vi ved hvor målstregen er, og hvad vej vil skal for at nå målet, men vi har puttet en alt for lille motor i,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Ambitionerne i udspillet fejler ellers ikke noget, og specielt på tre områder kan man se, at regeringen har lyttet til erhvervslivet.

Bedre investeringsvilkår
Regeringen ønsker, at flere virksomheder investerer i ny teknologi, og derfor vil de indføre et større fradrag for de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling (FoU). Det er også et vigtigt område, men forskning og udvikling er ikke nok, hvis man vil styrke det brede erhvervsliv gennem digitalisering og ny teknologi.

”Der er i lige så høj grad brug for et bonusfradrag til de virksomheder, der digitaliserer deres forretning, så vi får sat fart på digitaliseringen af erhvervslivet generelt. Vores evne til at bruge ny teknologi til at skabe konkurrencefordele og åbne nye markeder, er den væsentligste vækstfaktor i fremtiden,” udtaler Birgitte Hass.

Stærkere iværksætterindsats
I vækstudspillet kommer regeringen med en række forslag til, hvordan man kan hjælpe og støtte iværksættere, bl.a. gennem skattelettelser og investorfradrag.

”Mange små og innovative virksomheder har svært ved at skaffe kapital til deres gode forretningsideer, så det er helt rigtigt set, at man skal gå ind hjælpe dem gennem mindre skat og større fradrag til investorer. Men det er som om, at vi ikke rigtigt tør trykke på speederen og gøre det, der skal til, for at få fart på iværksætterne,” siger Birgitte Hass.

Regeringen foreslår bl.a. at nettokapitalindkomsten reduceres fra 42 til 37 procent. IT-Branchen mener først, at det rykker noget, hvis vi kommer på niveau med Sverige og Norge, som ligger på omkring 27 procent.

Deleøkonomi
Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne i 2016 samlet set vil bruge omkring 1 mia. kr. på deleøkonomien, og PwC har forudsagt at det globale marked for deleøkonomier vil runde 2.200 mia. kr. allerede i 2025.

”Deleøkonomien kommer til at spille en stor rolle både i samfundet og for den enkelte borgers hverdag, og regeringen har helt rigtigt set potentialet i at omfavne deleøkonomien. Hvis vi håndterer det rigtigt, kan den fungere som en ekstra vækstmotor for samfundet,” fortæller Birgitte Hass.

Du kan læse mere om regeringens konkrete udspil her:
Helhedsplan for et stærkere Danmark
DK2025 - et stærkere Danmark
Et stærkere Danmark - vækst 2016

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen

Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark