Gå til indhold
Ny transatlantisk aftale offentliggjort

Pressemeddelelse -

Ny transatlantisk aftale offentliggjort

Overførsel af persondata til USA er med den nye transatlantiske aftale om dataoverførsel igen blevet muligt.

En ny aftale mellem USA og Europa der i praksis nulstiller mange af de afgørelser, der tidligere er blevet afgjort vedrørende sikkerheden ved at lægge persondata på amerikanske servere, er nu meldt ud.

”Med aftalen er der nu kommet klarhed omkring, et af de væsentligste udfordringer ved at overføre europæisk persondata til USA. Det er vi rigtigt glade for, da det fjerner den tvivl, der ellers har opbygget sig omkring brugen af amerikanske cloudløsninger,” siger Martin Jensen Buch, chefkonsulent i IT-Branchen. 

Executive Order fra Biden
Aftalen der netop er offentliggjort af Det Hvide Hus, sikrer bl.a. yderligere sikkerhedsforanstaltninger omkring den amerikanske efterretningstjenestes mulighed for at tilgå europæiske persondata, hvilket EU har efterspurgt.

EU har tidligere haft en Safe Harbour-aftale og en Privacy Shield aftale med USA, som gjorde det lovligt at overføre persondata til USA. 

De to aftaler er med hhv. Schrems I og Schrems II-dommene dog blevet kendt ugyldige, og der har derfor været tvivl om lovligheden af at sende persondata over Atlanten.

”GDPR-loven er utrolig vigtig i forhold til at passe på borgernes data, men der er ingen tvivl om, at de to domme har skabt et gevaldigt benspænd for alle de virksomheder og myndigheder, der gerne vil bruge internettet, cloud og online tjenester. Så det er rart, at der nu er skabt klarhed omkring at vi trygt kan stole på at der bliver passet godt på europæiske data – også i USA” udtaler Martin Jensen Buch.

Nu udestår der kun en officiel vurdering fra EU, om at beskyttelsesniveauet i USA er tilstrækkeligt. Herefter vil der være sat en tyk streg under, at det er lovligt at overføre og placere europæiske persondata i USA.

Der er heller ingen tvivl om, at indholdet i aftalen straks vil blive udfordret af forskellige organisationer, der har fokus på borgernes digitale rettigheder og datasikkerhed, og at man derfor kan se frem til nye retssager på området.

Hvordan udfaldet af disse retssager bliver, er det for tidligt at sige noget om. Men indtil da, er det altså fuldt ud lovligt at overføre danske persondata til USA.

Du kan læse hele præsident Bidens executive order her.

Emner

Kategorier


IT-Branchen - Vi giver dig koden til vækst
IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Kontakt

Martin Jensen Buch

Martin Jensen Buch

Chefkonsulent 27 28 66 00
Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen

Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark