Gå til indhold
Din kollega er måske virksomhedens største trussel

Pressemeddelelse -

Din kollega er måske virksomhedens største trussel

Andelen af sikkerhedsbrud forsaget af medarbejdere har været eksplosivt stigende gennem de seneste år. Virksomheder bliver derfor nød til at indse, at it-sikkerhed handler om mere end blot firewalls og lange passwords. Det indeholder også et menneskeligt element.

Hvor det for blot få år siden primært var angreb såsom trojanske heste der var den primære årsag til at virksomheder blev udsat for sikkerhedshændelser, er det i dag i langt større grad den menneskelige faktor der spiller ind.

Det kommer til udtryk i den årlige Data Breach Investigation Report udarbejde af Verzion, som viser, at andelen af sikkerhedsbrud forsaget af medarbejdere er steget fra 20% til 30% på blot fem år.

”Udviklingen viser, at medarbejderne spiller en essentiel rolle for virksomheders digitale sikkerhed, og vi bliver derfor nød til at indse, at de tekniske mure ikke længere kan stå alene. Vi bliver nød til at opbygge en adfærd hos medarbejderne, som kan tage højde for truslerne,” udtaler Bjarke Alling og fortsætter.

”Selv den mest effektive firewall er magtesløs, hvis en medarbejder klikker på et link, der lukker skadelig kode ind i systemet. Og står der kun et password mellem hackeren og virksomhedens kritiske data, så hjælper al den øvrige it-sikkerhed altså ikke.”

En stærk sikkerhedskultur er essentiel

Med den øgede trussel som den menneskelige faktor udgør for sikkerhedsbrister, betyder det, at virksomheder i langt højere grad end tidligere bliver nød til at fokusere på at uddanne og træne medarbejderne i, hvordan man kan håndtere sådanne situationer.

”Som virksomhed bør man anerkende hvor stor en rolle medarbejderne har i at opretholde en god sikkerhed. Man bør derfor fokusere på at opbygge en stærk og modstandsdygtig sikkerhedskultur på tværs af virksomheden, for det er i sidste ende det der kan afgøre om et angreb bliver afværget eller ej,” udtaler Bjarke Alling og fortsætter.

”Det handler om at skabe en kultur, hvor medarbejderne føler sig selvsikre og velinformerede om, hvordan de skal reagere i forskellige situationer, men hvor det også er helt okay, at tale om at man er usikker på, hvordan man skal reagere hvis noget ser mærkeligt eller mistænkeligt ud. Der skal altså være plads til at stille spørgsmål.”

Digitaliseringen har effektiviseret og transformeret mange dele af vores samfund og erhvervsliv. Men det har også medfulgt en øget cybersikkerhedstrussel på tværs.

Virksomheder i dagens Danmark kan ikke længere leve med overbevisningen om, at cyberangreb kun sker for ”de andre” – for det er en realitet, der i dag rammer de fleste virksomheder i større eller mindre grad.

Virksomheder må derfor arbejde på at skabe en stærk sikkerhedskultur og investere i medarbejdernes digitale færdigheder, for i sidste ende er det der kan afgøre, om et cyberangreb bliver afværget eller ej.

  

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Bjarke Alling

Bjarke Alling

Formand for IT-Branchens sikkerhedsudvalg It-sikkerhed 40 13 91 05

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen

Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark