Gå til indhold
Coding Class
Coding Class

Pressemeddelelse -

Danmarks Vækstråd: Alle skal lære at kode

Vækstrådet kom i dag med en række anbefalinger til, hvordan vi sikrer danske virksomheder de nødvendige kompetencer – både her og nu og på sigt. Som et svar på, hvordan vi fremtidssikrer vores uddannelser anbefaler rådet, at ”Computational Thinking” gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb.

”Anbefalingen er spot on,” siger en begejstret Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen. ”Hvis vi skal ruste nutidens børn til fremtidens arbejdsmarked, er vi nødt til at lære dem at være skabende og innovative med teknologi. Det er simpelthen en grundlæggende kompetence for at kunne fungere i et digitalt samfund.”

World Economic Forum har forudsagt, at 65% af de børn, der starter i grundskolen nu, vil ende i jobtyper der ikke findes i dag. Det stiller en række nye krav til, hvordan skolen skal ruste børn til en så foranderlig verden.

”Det handler om at ruste børn med kompetencer til det 21. århundrede. Her er det ikke nok at kunne dansk og engelsk – kodning er fremtidens sprog. Derfor har vi brug for et nyt fag i folkeskolen, der lærer børn at navigere og skabe i en digital virkelighed,” udtaler Birgitte Hass.

Kodning eller Computational Thinking i skolen handler dog om langt mere and blot at lære et kodesprog.

"Digitale teknologier udfordrer radikalt den måde vi tænker, forstår og organiserer verden på, og de griber ind i vores samfundsstrukturer juridisk, økonomisk, demokratisk, sundhedsfagligt, videnskabeligt m.v." siger Michael E. Caspersen, udviklingschef hos It-vest, ph.d. og grundlægger af Center for Computational Thinking ved Aarhus Universitet.

Michael Caspersen fortsætter: "Derfor skal Computational Thinking og informatik være en del af almendannelsen så alle børn og unge uddannes til at være kritiske, kompetente og reflekterede samfundsborgere og til i bredeste forstand at kunne medvirke til at forme også den digitaliserede virkelighed."

”Computational Thinking handler forenklet sagt om at kunne forstå, udtænke og designe algoritmer og dermed forstå, hvordan it påvirker os og hvordan vi kan bruge it som det 21. århundredes mikroskop til at forstå verden og til at finde digitale løsninger på kendte, nye og også meget komplekse problemstillinger,” udtaler Michael Caspersen. "Personer der ikke forstår præmisserne for digitaliseringen og ikke kan agere algoritmisk i denne, vil i stigende grad være stillet som de der for århundreder tilbage ikke kunne læse og skrive."

Lige nu prøves et sådan fag af i praksis i 17. klasser ude på de danske skoler. Projektet Coding Class er iværksat af IT-Branchen i samarbejde Coding Pirates og en række medlemsvirksomheder for at vise, hvordan computational thinking kan integreres i folkeskolen.

Se Vækstrådet samlede anbefalinger her.

Se et besøg i en Coding Class

Emner

Kategorier


Det vil vi
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen

Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark