Gå til indhold
Cecilia Bonefeld-Dahl er ny generalsekretær i DIGITALEUROPE

Pressemeddelelse -

Cecilia Bonefeld-Dahl er ny generalsekretær i DIGITALEUROPE

"Europa skal kunne tiltrække og udvikle verdens bedste it-virksomheder, så de kan bidrage til at skabe en stærk digital økonomi i Europa,” siger Markus Borchert, bestyrelsesformand for DIGITALEUROPE. ”Cecilia Bonefeld-Dahl skal fortsætte det gode arbejde, som hendes forgænger, John Higgins, har lavet, med at styrke branchens bidrag til Europas digitale transformation.”

Cecilia Bonefeld-Dahl er i dag formand for IT-Branchen i Danmark, og har som medlem af DIGITALEUROPES bestyrelse og dets Digital Advisory Board, der rådgiver EU-politikere om perspektiverne i den digitale udvikling, et indgående kendskab til organisationens arbejde i Europa.

Hun har over 20 års erfaring fra it-branchen, er pt. CEO i GlobeIT hvor hun overlader den daglige ledelse til medejer af GlobeIT Jannie Guldbrandtsen, og hun har tidligere haft ledende stillinger i IBM, Oracle samt i diverse mellemstore it-virksomheder, hvor hun bl.a. har været med til at opbygge forretningsområder rundt om i Europa og Kina. Hun er også bestyrelsesmedlem i Dansk Erhverv.

Efter fem år som bestyrelsesmedlem i IT-Branchen, blev hun i 2013 valgt som formand. Siden da har brancheorganisation øget antallet af medlemmer med 50%, og der bliver tilføjet yderligere 60 til i starten af 2017 i forbindelse med en fusion med en anden dansk brancheorganisation. Hun har som formand for IT-Branchen styrket samarbejde med den danske regering, som flere gange har brugt IT-Branchens anbefalinger vedr. it-sikkerhed, disruptive forretningsmodeller og uddannelse i deres politik.

”Vi er stolte af udnævnelsen. Cecilia har gjort en markant forskel for IT-Branchen, og udnævnelsen sætter Danmark på Europas teknologiske landkort,” siger Birgitte Hass direktør i IT-Branchen.

”Jeg ser frem til at kunne bygge videre på det gode arbejde, som John Higgins og hans team har udført for DIGITALEUROPE i de seneste fem år,” udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl, der starter i sin nye rolle i begyndelsen af april. ”Jeg vil især fokusere på at skabe transparens, have klare mål og prioriteter, levere skarpe eksterne budskaber og skabe nærhed til medlemmerne. Vi skal fortsat levere stærke politiske input, der er godt forankrede i vores komiteer, ligesom vi aktivt skal indgå i samarbejde med andre brancheorganisationer.

Digital Europe har en vigtig og stor opgave i at løfte digitalisering i Europa, og styrke branchens rolle og den digitale innovation til glæde for det europæisk samfund.

For yderligere information, kontakt:
Luc Chomé, ansvarlig for kommunikation og marketing i DIGITALEUROPE, +32 473 27 51 17, luc.chome@digitaleurope.org
Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen, 27839038, rfh@itb.dk

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen

Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark