Nyhed -
IKEA hylder nordisk natur og saunaritualer i ny kollektion med Marimekko
IKEA er aktuel med en ny særkollektion i samarbejde med den finske designvirksomhed Marimekko. Med inspiration fra naturen og de nordiske saunaritualer er BASTUA designet med livlige prints og farver, som man kender det fra Marimekkos ikoniske univers.
Sauna, birk og et dyp i det iskolde vintervand. Inspireret af naturen og det finske saunaritual lancerer IKEA og Marimekko særkollektionen BASTUA, der hylder deres fælles nordiske arv.
BASTUA kombinerer IKEAs viden om indretning med Marimekkos dristige mønstre og tidløse prints. Kollektionen er designet med inspiration fra den nordiske saunatradition, hvor balancen mellem kulde og varme har skabt glæde i hverdagen gennem flere generationer, og som stadig praktiseres af mange den dag i dag.
- Samarbejdet med Marimekko er helt naturligt. Vi sigter begge efter at bringe glæde i hverdagen for så mange som muligt. I Norden findes en aktiv kultur, når det kommer til velvære og selvpleje. Med inspiration fra naturen forsøger vi med BASTUA at gøre det muligt for alle at tage et lille stykke af den nordiske glæde og velvære med sig - uanset om man har en sauna eller ej, siger Henrik Most Nielsen, der er kreativ leder hos IKEA og én af idéskaberne bag BASTUA-kollektionen.
Møbler, glas og tekstiler med unikke prints
Det er første gang, Marimekko har designet unikke prints og produkter, der udelukkende er skabt til et brandsamarbejde. BASTUA består af møbler, glas og tekstiler, der med levende prints og flotte farver indfanger skønheden i den nordiske natur.
Det ses i BASTUA-kimonoen og -serveringsbakken, der begge er designet med et mønster inspireret af de store, dekorative rabarberblade, der vokser langs saunastuerne i Finland. Det farverige print findes også på BASTUA-håndklæderne, der efter vinterbadningen føles som et varmt kram. Med de grønne og lyserøde farver kan produkterne også bruges som et farverigt indspark til badeværelset.
BASTUA-bænken og -spejlet er lavet i solid birk. Med den udskårne træoverflade og det naturlige farveskift i den lyse træsort tilføjer møblerne en rustik og varm følelse i ethvert rum.
BASTUA-kollektionen inkluderer desuden glas, vaser og kander, der med inspiration fra udskårne træstammer og solens varme er en fin udsmykning med organiske former til dit spise- og sofabord.
Særkollektionen BASTUA kan købes i IKEAs varehuse over hele landet fra den 2. marts og på IKEA.dk fra den 3. marts.