Gå til indhold
IKEA VINTERFINT kollektion 2024
IKEA VINTERFINT kollektion 2024

Nyhed -

Begynd juleforberedelserne med VINTERFINT-kollektionen fra IKEA

Det er aldrig for tidligt at begynde julens forberedelser. Nu løfter IKEA sløret for de nyeste tilføjelser til julekollektionen VINTERFINT, der bringer magi og hygge ind i hjemmet. Kollektionen er inspireret af svenske skove og folklore og rummer alt fra julepynt og dekorationer til gaveindpakning og højtidens julegodter.

Oplev en autentisk skandinavisk jul med IKEAs VINTERFINT-kollektion, der bringer den magiske svenske skov ind i hjemmet. Den nye julekollektion er blandt andet designet af Cecilia Pettersson, som har ladet sig inspirere af de svenske skove, der omkranser hendes barndoms sommerhus. I kollektionen finder man således smukke mønstre med skovens dyr, planter og blomster, der bringer naturens fortryllende elementer indendørs.

- VINTERFINT-kollektionen er en hyldest til de små glæder ved julen, inspireret af skovens magi og de nordiske traditioner. Vi ønsker at bringe varme og hygge ind i hjemmet og skabe rammerne for en uforglemmelig jul, siger Henriette Ekholm, Indretningschef hos IKEA Danmark.

Inspireret af skovens dyr og planter

Kollektionen omfatter blandt andet søde juletræsornamenter formet som ræve, harer, egern og svampe, der alle bidrager med et personligt præg til julepynten. Til gaveindpakningen præsenterer VINTERFINT en række kreative løsninger, herunder gavepapir, gaveposer, æsker og labels, alle dekoreret med motiver fra den svenske natur og folkekultur. Samtidig leder de nye småkageudstikkere tankerne hen på en fortryllet skov, der gemmer på juletræer og bjørne.

For dem, der ønsker at skabe en varm og indbydende julestemning, tilbyder STRÅLA-kollektionen dekorative lys og stjerner, der kan hænges i vinduerne, samt LED-lyskæder, der kan bruges både indendørs og udendørs. Lyskæderne er batteridrevne, hvilket gør dem fleksible og nemme at placere overalt i hjemmet.

VINTERSAGA-kollektionen byder på en smagsoplevelse af en traditionel svensk jul med produkter som peberkagehuse og glögg. Skab endnu flere juletraditioner ved at invitere de små med i køkkenet til årets julebag. Med det nye legekøkken SILLTRUT kan børnene desuden selv prøve kræfter med fantasifulde og gastronomiske retter.

Alle produkter fra VINTERFINT, STRÅLA og VINTERSAGA vil være tilgængelige i IKEA varehuse landet over fra oktober. Gør dig klar til en magisk jul med IKEAs nye julekollektioner!

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.