Gå til indhold
En god cykelinfrastruktur får flere til at cykle både mere og længere. Det viser ny forskning fra DTU og Københavns Universitet. Forskningen har benyttet unikke cykeldata fra cyklister, som cykler med Hövding.
En god cykelinfrastruktur får flere til at cykle både mere og længere. Det viser ny forskning fra DTU og Københavns Universitet. Forskningen har benyttet unikke cykeldata fra cyklister, som cykler med Hövding.

Pressemeddelelse -

Hövding-brugere bidrager til bedre cykelstier

Hövding-brugere bidrager til bedre cykelstier

En god cykelinfrastruktur får flere til at cykle både mere og længere. Det viser ny forskning fra DTU og Københavns Universitet, som er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America). Forskningen har benyttet unikke cykeldata fra cyklister, som cykler med Hövding.

– Den store mængde nøjagtige GPS-data fra cykelture, som vi har fået via Hövding, giver os unikke muligheder for at få et detaljeret indblik i cyklisters adfærd, valg i forhold til forskellige typer cykelinfrastruktur og farlige steder. Den viden, som vi opnår gennem forskningen, kan bruges til at identificere steder, hvor der er behov for at investere i en god og sikker cykelinfrastruktur, siger Thomas Kjær Rasmussen, som er lektor på DTU og en af forskerne bag studiet.

Den rigtige cykelsti på det rigtige sted kan være en vigtig brik i et puslespil, som på sigt kan vise sig at have stor byplanlægningsmæssig betydning. Forskerne bag undersøgelsen har brugt GPS-data baseret på mere end 100.000 cykelrejser, som er blevet kortlagt ved hjælp af data fra cyklister, der bruger Hövding. Ved hjælp af disse data har forskerne været i stand til at definere cyklisternes præferencer, når det gælder infrastruktur, og beregne en såkaldt ”subjektiv pris for cykelrejser”.

– Det er fantastisk, at Hövding-brugere på denne måde kan dele data og bidrage til forskning og udvikling af en god cykelinfrastruktur. De data, der indsamles fra cyklister med Hövding, er helt anonymiserede. Den store mængde data om cyklisters adfærd og valg af ruter har ikke eksisteret tidligere og er både unik og banebrydende, siger Amin Malalla, som er Director of Product Development hos Hövding.

I forskningsartiklen ”Bikeability: and the induced demand for cycling” beskriver forfatterne, at den stadig mere omfattende cykelinfrastruktur med cykelstier i København har fået antallet af cykelture og cyklede kilometer til at stige med hhv. 60 og 90 procent i forhold til, hvis disse cykelstier ikke var blevet anlagt. ”Hver kilometer cykelsti i København repræsenterer en årlig gevinst på 450.000 euro i tids- og sundhedsmæssige besparelser,” står der i forskningsartiklen fra DTU og Københavns Universitet. Forfatterne er ikke i tvivl: ”Vores resultater understøtter klart gevinsten ved at satse på infrastruktur til cykler.”

Mange fordele ved at cykle i byen

Øget cyklisme indebærer mange fordele – ikke bare for brugerne, men også for byerne. Ud over at mindske bytrafikkens indvirkning på klimaet er det også med til at forbedre folkesundheden og reducere bilkøer, trafikstøj og luftforurening.

– Med vores nye metode kan man foretage en detaljeret beregning af gevinsten ved at investere i cykelinfrastruktur. Man kan få et indblik i effekten af at anlægge cykelinfrastruktur, allerede inden den er anlagt. Forskningen kan bruges til at identificere gode steder at investere i cykelstier og gøre det nemmere at prioritere. Vores beregninger viser, at investeringerne kan føre til utroligt store gevinster, siger Thomas Kjær Rasmussen.

Studiet er gennemført af Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, og forfatterne er Mogens Fosgerau, Miroslawa Lukawska, Mads Paulsen og Thomas Kjær Rasmussen. Studiet afspejler, hvor stor betydning en god cykelinfrastruktur har for en by som København. Derudover opfordrer forfatterne andre byer til at benytte de samme metoder til at måle, hvor cykelvenlig byen er, og hvilken indvirkning cykelstier kan have på byen.

Studiet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America kan downloades her: https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2220515120

Emner

Regions


Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. www.hovding.com

Kontakt

Press contact

Press contact

Pressekontakt

Relateret materiale

Forårets nye covers til Hövdings airbag til cyklister fås i ensfarvede nuancer hentet fra naturen – olivengrøn, beige og grå – og er fremstillet i klassisk outdoor-materiale fra British Millerain.

Hövdings nye covers Myr, Lav og Strand henter inspiration fra farverne i den svenske natur

Forårets nye covers til Hövdings airbag til cyklister fås i ensfarvede nuancer hentet fra naturen – olivengrøn, beige og grå – og er fremstillet i klassisk outdoor-materiale fra British Millerain. Denne tekstilfabrik har siden 1800-tallet været kendt for slidstærkt, voksbehandlet bomuldsstof af høj kvalitet, som blandt andet anvendes af kendte mærker som Barbour og Belstaff.

Hövding - Airbag for cyclists

Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. www.hovding.com

Hövding Sverige AB

Monbijougatan 17C
211 53 Malmö

Besøg vores andre nyhedsrum