Gå til indhold
Cykelairbag opnåede et suverænt resultat i en ny cykelhjelmstest

Pressemeddelelse -

Cykelairbag opnåede et suverænt resultat i en ny cykelhjelmstest

Hövdings cykelairbag opnåede det bedste resultat i en ny cykelhjelmstest, som blev gennemført af Folksam, der er et af de største forsikringsselskaber i Sverige. 18 hjelme blev testet, og Hövding viste sig at være langt mere sikker end alle de andre hjelme i testen. Selv i Danmark er der mange, som har fået øje på Hövding og cykelairbaggens overlegenhed, hvad angår sikkerheden.

Forsikringsselskabet testede 18 cykelhjelme til unge og voksne. Kun 5 af de 18 hjelme fik anbefalingen ”et godt valg”, og Hövding 2.0 opnåede hele vejen igennem det bedste testresultat.Alle hjelmene i testen er allerede tidligere blevet testet og har opnået CE-godkendelse. Forsikringsselskabet Folksams nye tests er dog hårdere og nærmere virkeligheden end de lovkrævede tests. Hovedet bliver således udsat for et skråt slag og rotation, hvilket så godt som altid sker i en cykelulykke. Et skråt slag mod hovedet kan forårsage alvorlige skader såsom hjernerystelse med bevidstløshed og nerveskader med varige men.

- Vi har fået en solid bekræftelse på de ting, vi allerede selv var overbeviste om. Hövding har unikke egenskaber og giver en fremragende beskyttelse af hovedet i tilfælde af en cykelulykke. Det er godt, at hjelmen også bliver testet for dens beskyttende egenskaber ved rotation af hovedet. Det er noget, som vi har haft fokus på i udviklingen af Hövding, og som vi ved er ekstrem vigtigt, siger Hövdings administrerende direktør Fredrik Carling.

Hövding cykelairbag er blevet solgt i Danmark siden 2013. Hövding er en diskret krave, som cyklisten bærer rundt om halsen. Airbaggen ligger foldet sammen inde i kraven, og den bliver først synlig, når cyklisten kommer ud for en ulykke. Airbaggen er udformet som en hjelm, der omslutter og beskytter cyklistens hoved. Udløsningsmekanismen styres ved hjælp af sensorer, som registrerer cyklistens unormale bevægelse.

Hövdings administrerende direktør Fredrik Carling kan kontaktes på +46 40 23 68 68 for yderligere oplysninger

Læs mere om Folksams cykelhjelmstest her: http://www.folksam.se/testergodarad/varatester/cykelhjalmar2015


Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister har i de seneste tre år været lanceret internationalt og kan i dag fås på 15 markeder i Europa og i Japan. Hövding sælges i mere end 600 butikker og på hovding.com. Alene i Sverige kan Hövding fås i ca. 140 butikker. Virksomheden har 27 ansatte i Malmö. Hövding blev noteret på Nasdaq First North den 16. juni 2015. www.hovding.se

Kontakt

Press contact

Press contact

Pressekontakt

Hövding - Airbag for cyclists

Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. www.hovding.com

Hövding Sverige AB

Monbijougatan 17C
211 53 Malmö

Besøg vores andre nyhedsrum