Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Zentropa etablerer filial på Fyn

Pr. 1. november 2018 har Zentropas fynske afdeling, bestående af producer, Ann-Alicia Thunbo Ilskov, fået fast kontor på godset Boltinggaard, i deres nyopførte kontormiljø.

Zentropas ledelse, Anders Kjærhauge & Sisse Graum Jørgensen udtaler:

“Vi er rigtig glade for at vi nu kan tage endnu et skridt i vores “fynske eventyr.” Vi har haft et mangeårigt og godt samarbejde med FilmFyn og andre Fynske aktører og har optaget film som bl.a. Hævnen, Der Kommer en Dag, En du Elsker m.fl. på Fyn. Og netop derfor er vi stolte over, at vi nu planter Zentropa flaget og etablerer os på Boltinggaard.”

Vi ser frem til at kunne udvikle og producere historier, som har afsæt i eller er produceret på Fyn. Vi glæder os også til at vores kommende filmtitler, som er produceret i samarbejde med FilmFyn bl.a. Harpiks, Håbet og Mødregruppen, rammer de danske biografer og Tv-seere i løbet af 2019.

Vi er utroligt glade for det faste samarbejde med producer Ann Alicia Thunbo Ilskov, som jo er forankret i det fynske filmmiljø og er bosiddende på Sydfyn. Vi ønsker at segmentere dette samarbejde ved, at åbne kontor i de fine rammer på Boltinggaard, så vi dér kan blive en større del af og bidrage yderligere til det vitale fynske filmmiljø.

Håbet er ikke blot fortsat at lave flere film på Fyn, men også fremadrettet at hjælpe med at udvikle flere fynske filmtalenter.

Ann-Alicia Thunbo Ilskov udtaler:

”Jeg ser meget frem til, at blive en del af det spirende filmfællesskab, der er ved at blive skabt på Boltinggaard. Det er utrolig dejligt at Boltinggaard skaber et fundament, så filmfolk på Fyn kan samles og få en base. Udover at optage flere film på Fyn, glæder jeg mig til at samarbejde med de fynske talenter og finde flere gode fynske historier. Fyn har meget mere at byde på, end blot gode filmlocations og det er særligt disse lokale folk og historier jeg gerne vil være med til at hjælpe frem. Med manuskriptuddannelsen på Syddansk Universitet, filmuddannelsen 18Frames og ikke mindst FilmFyn, er Fyn med til at skabe nye talenter, som jeg forhåbentlig kommer til at arbejde sammen med i fremtiden.”

Om Producer, Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Er cand. Mag. I Medievidenskab fra Syddansk Universitet. Har arbejdet som selvstændig tekstforfatter i 7 år, inden hun i 2016 blev ansat, som producer for Peter Aalbæk Jensen på Zentropa. Har i 2018 været med til at producere de fynskindspillede spillefilm, ”Harpiks,” og ”Mødregruppen,” som begge får premiere i 2018/19. Det seneste år har Ann-Alicia fungeret som mentor for manuskriptuddannelsen på SDU og er en del af 18Frames’ advisory board.

Ann-Alicia har siden 2009 været bosiddende i den fynske landsby Brylle, som ligger 20 min. syd for Odense, i Assens kommune.

De seneste Zentropa produktioner, som er optaget på Fyn:

  • Mødregruppen
  • Harpiks
  • Journal 64
  • Håbet
  • Der kommer en dag
  • En du elsker
  • Hævnen

For yderligere info kontakt:

  • Anders Kjærhauge: 29783268
  • Ann-Alicia Thunbo Ilskov: 6022

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark