Gå til indhold

Pressemeddelelse -

YOUNG NORDIC OPERA CHOIR vender tilbage: Præsenterer årets talenter og stor nordisk turné

Sidste år søsatte Den Jyske Sangskole med hjælp fra A.P. Møller Fonden det ambitiøse fællesnordiske operaprojekt YOUNG NORDIC OPERA CHOIR med unge talentfulde sangere fra hele Norden. Efter sidste års succes præsenteres dette års kor, som er klar med et komplet nordisk repertoire og en udvidet koncertrække. Korets åbningskoncert finder sted på Nordic Song Festival i Sverige, hvorefter de indtager scenen på Herning Operafestival den 23. august og, hvor de er ledsaget af Danmarks Underholdningsorkester og på Kulturmødet Mors den 24. august, før de afslutter turnéen til Reykjavik Opera Days.

Historisk har vores nordiske tradition for kormusik og fællessang spillet en helt særlig rolle. I en verden med kriser og splittelse er den rolle bestemt ikke blevet mindre, og musikken kan derfor være et betydningsfuldt middel til at styrke vores nordiske sammenhængskraft. Det er en af ambitionerne for YOUNG NORDIC OPERA CHOIR, som med stor opbakning blev lanceret sidste år af Den Jyske Sangskole. Igen i år samler projektet 30 talentfulde unge sangere i et storstilet fællesnordisk kor, som udvikler sangtalent, øger tilgængeligheden af opera og styrker samhørigheden på tværs af landene.

Stor opbakning: betydelig interesse blandt genansøgere og nye talenter
Blandt kandidaterne til årets kor er en stor del genansøgere og et endnu større antal er helt nye ansigter. Den Jyske Sangskole har heraf udtaget 17 studerende og 9 professionelle med 13 tilbagevendende sangere. Koret er sammensat af såvel unge professionelle sangere som musikstuderende, med en alder, der spænder fra 21 til 25 år.

Mads Bille, Kunstnerisk Chef for Den Jyske Sangskole og Herning Opera Festival, er begejstret for interessen:

“Sangerne kommer med forskellige erfaringer inden for den klassiske musik, og målet er at skabe en synergi mellem medlemmernes nationaliteter og erfaring. Det er skønt at se, at kendskabet til koret har spredt sig i miljøet, der igen i år giver flot opbakning til projektet. Det vidner om en vedvarende interesse i og tro på et nordisk fællesskab med kultur, kvalitet og klassisk musik i centrum.“

Koret mødes i år til indstuderingsdage på en sang-camp i smukke omgivelser i Kroppefjäll i Sverige til august, inden det hele går løs med sommerens koncerter, som tager koret på en nordisk turné, der spænder fra Nordic Song Festival i Sverige og Herning Opera Festival i Danmark i august, til Kulturmødet Mors i Danmark og Opera Days i Reykjavik. Gitta-Maria Sjöberg, kunstnerisk leder af Nordic Song Festival

"Det er en stor glæde for Nordic Song Festival at samarbejde om Young Nordic Opera Choir. At vi i år starter forløbet med et besøg hos os i Trollhättan i Sverige understreger de stærke forbindelser mellem de nordiske lande, som er et af de vigtigste udgangspunkter for hele projektet. Et projekt som virkelig styrker unge menneskers netværk og giver dem indsigt i nordisk sang og musik!"

Ny ung svensk dirigent og et nordisk repertoire
I front for koret overtager den 28-årige svensker Andreas Patrick Hansson dirigentstokken. Andreas debuterede med europæiske orkestre som Luzerner Sinfonieorchester, Philharmonie Südwestfalen og Göteborg Symfoniorkester, og vandt i 2021 den schweiziske Neeme Järvi Pris. Han har siden 2022 fungeret som dirigent for Luzerne Symfoniorkester i Schweiz.

Koret vil i år præsentere et repertoire, som bevæger sig om værker fra den unikke nordiske tradition. De inviterer på en rejse i lyd, som bevæger sig i alle hjørner af vores fælles skandinaviske musikskat. Ambitionen er, at koret til næste sæson vil præsentere helt ny nordisk musik komponeret særligt til YOUNG NORDIC OPERA CHOIR.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har støttet koret til og med 2025 med 4 millioner kr.

Information om koncertdatoer og steder kan findes her

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt · rikke@have.dk · (+45) 28 43 38 93
Louise Thuesen · Louise@have.dk · (+45) 22 65 52 04
Caroline Ulrich · caroline@have.dk · (+45) 42 22 88 58

Fakta om YOUNG NORDIC OPERA CHOIR

Turné:

  • Den 7. august: Nordic Song Festival i Sverige, Trolhättan
  • Den 23. august: Herning Opera Festival
  • Den 24. august: Kulturmødet Mors
  • Den 27. oktober: Reykjavik Opera Days

Fordelingen af nationaliteter:

  • Danmark: 12
  • Sverige: 9
  • Finland: 2
  • Island: 4
  • Norge: 2
  • Færøerne: 1

Typer af sangere:

  • 7x sopran
  • 9x mezzo/alt
  • 7x tenor
  • 8x bas
  • 15 kvinder
  • 15 mænd

    Korets medlemmer:

    • Anni Karvinen: 22, sopran, finsk, studerende.
    • Astrid Banck Linderoth, 33, sopran, svensk, studerende.
    • Bartlomiej Sarna, 30, bas, dansk, studerende.
    • Birita Adela Davidsen, 33, sopran, islandsk, professionel.
    • Carl Ludvig Fredrik Sjöstedt, 21, tenor, svensk, studerende.
    • Dagur Thorgrimsson, 31, tenor, islandsk, professionel.
    • Daniel Kjær Holmberg, 29, tenor, dansk, professionel.
    • Ditte Maria Otte Mølgaard, 35, sopran/mezzosopran/alt, dansk, professionel
    • Elizaveta Agrafenina, 32, sopran, norsk, professionel
    • Ellert Blær Guðjónsson, 21, bas, islandsk, studerende
    • Emilia Lindberg, 23, sopran, svensk, studerende
    • Fanny Andersson, 31, mezzosopran/alt, svensk, studerende
    • Jeppe Møller Sørensen, 25, tenor, dansk, studerende
    • Karoline Engberg, 25, mezzosopran/alt, svensk, studerende.
    • Lasse Frølund Sørensen, 22, tenor, dansk, studerende.
    • Laura Helene Hansen, 28, sopran/mezzosopran/alt, dansk, studerende.
    • Marcel Slakonja, 24, bas, dansk, studerende.
    • Mikkel Frees Steensen, 26, bas, dansk, studerende
    • Per Svenson, 24, bas, dansk, studerende.
    • Ragnheiður Ingunn Jóhannsdóttir, 23, sopran, islandsk, professionel,
    • Riikka Kristiina Mäkinen, 26, sopran/mezzosopran/alt, finsk studerende.
    • Sara Bäck, 32, mezzosopran/alt, svensk, professionel.
    • Sebastian Haugstrup Hansen, 26, bas, dansk, studerende
    • Sofia Warden Bigom, 29, sopran/mezzosopran/alt, dansk, professionel.
    • Solveig Óskarsdóttir, 30, mezzosopran/alt, islandsk, professionel.
    • Ylva Ek, 26, sopran, dansk, studerende.
    • Einar Stefánsson, 29 år, Bas, norsk, studerende.
    • Richard Christer Låås, 33 år, bas, dansk, professionel.
    • Joar Sörensson, 31 år, tenor, svensk, studerende.
    • Kristoffer Emil Appel, 34 år, tenor, dansk, professionel.

    Emner

    Kategorier

    Kontakt

    Rikke Hesselholt

    Rikke Hesselholt

    Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

    Louise Thuesen

    Pressekontakt Seniorrådgiver

    Om os

    For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

    For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

    Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

    Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

    Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

    HAVE Kommunikation

    Hillerødgade 30 B
    2200 København N
    Danmark