Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Wonderfestiwall vender tilbage i 2022

Det er med tungt hjerte, at Wonderfestiwall er nødt til at aflyse årets festival. Sektionsopdelinger, arealkrav og forbud mod camping er nogle af de store faktorer, som umuliggør at gennemføre festivalen.

Dog kan den bornholmske festival allerede nu melde datoerne ud for Wonderfestiwall i 2022, der vil finde sted den 18.-21. august 2022 i Slotslyngen på Bornholm.

Daniel Mühlendorph, formand for Foreningen Wonderfestiwall, udtaler:
"Vi håbede til det sidste, at vi kunne gennemføre en festival i august, hvor størstedelen af befolkningen ville være vaccineret. Men sådan skulle det ikke være. Regeringen har valgt at lave så stramme restriktioner, at det ville være umuligt at arrangere en Wonderfestiwall der ligner sig selv. Vi ville skulle gå på kompromis, og oplevelsen for alle vores gæster ville blive ødelagt. Vi ser nu fremad og glæder os til at byde publikum velkommen på Wonderfestiwall den 18. - 21. august 2022, stærkere end nogensinde før. Vi glæder os allerede."

Arrangørerne går nu i stedet sammen med kunstnere, samarbejdspartnere, leverandører, foreninger og organisationer om at skabe den fedeste og vildeste festival til dato i 2022.

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark