Gå til indhold
Fra den Oscarnominerede film NEGATIVE SPACE.
Fra den Oscarnominerede film NEGATIVE SPACE.

Pressemeddelelse -

Viborg Animationsfestival 2018: Få et unikt indblik i animationsverdenen

Der en række underholdende og inspirerende oplevelser i vente for alle animationsbegejstrede børn og voksne, når hele Danmarks animationsfestival indtager Viborg. I en uge vil Viborg Animationsfestival præsentere et program fyldt med Oscarnominerede kortfilm, fransk-producerede animationsfilm, udstillinger, der udforsker båndene mellem kunst og animation og aktiviteter, der introducerer børn og unge for animationsverdenen.

Fra den 24. til den 30.september løber Danmarks førende animationsfestival af stablen og fylder Viborgs gader med animationsaktiviteter som filmvisninger, udstillinger og events for syvende gang. I år kan publikum blandt andet se frem til at opleve de Oscarnominerede film GARDEN PARTY, NEGATIVE SPACE og LOVING VINCENT samt den danske biografpremiere på THE BREADWINNER, der blandt andet er produceret af den amerikanske skuespiller Angelina Jolie. Derudover kan Viborg Animationsfestival i år præsentere prisvindende VR-projekter fra Frankrig, USA og Danmark, der udfordrer sanserne og forståelsen af virkeligheden.

I år sætter Viborg Animationsfestival særligt fokus på Frankrig, hvilket blandt andet kommer til udtryk i filmprogrammet, der består af 50 procent fransk-producerede animationsfilm samt udstillingen FRENCH KISS. En udstilling, der fremviser værker fra nogle af de bedste animations – og tegneserieskabere fra Frankrig. Derudover vil den tidligere Oscarnominerede for MADAGASCAR CARNET og VOYAGES, Bastien Dubois tildele udstillingen sine egne originale tegninger og malerier.

Programmet for Viborg Animationsfestival
I løbet af festivalen vil der være en række filmiske og kulturelle aktiviteter for både børn og voksne under de fire kategorier: VAF FILM, ANIMOK, EXPANDED ANIMATION, EXTENDED – Viborg GAME & XR EXPO

Årets VAF FILM består af 15 unikke animationsfilm, 6 kortfilmsprogrammer og i alt 44 filmvisninger i biografen. Blandt andet kan besøgende opleve den danske biografpremiere på THE BREADWINNER, som skuespiller Angelina Jolie er medproducent på, verdens første olieanimerede film LOVING VINCENT, som blev Oscarnomineret i 2018 og de to Oscarnominerede kortfilm i 2018 GARDEN PARTY og NEGATIVE SPACE.

Der er også en masse at opleve for børn og unge, når festivalen kan præsentere et spækket filmprogram for børnefamilier under navnet ANIMOK. Her er der mulighed for at møde en af instruktørerne bag den banebrydende TERKEL I KNIBE, Thorbjørn Christoffersen og få et eksklusivt sneak peak på TERNET NINJA, som er baseret på Anders Mattesens bestseller børne – ungdomsbog af samme navn.

Festivalen kan også præsentere EXPANDED ANIMATION, som er en række af begivenheder og udstillinger, der udforsker og uddyber båndene mellem kunst og animation. Blandt andet vil den internationalt anerkendte franske animationskunstner Simon Rouby udstille et større video-mapping kunstværk, og den danske kunstner Trine Boesen vil under festivalen fremvise work in progress-værker.

Viborg Animationsfestival kan derudover præsentere EXTENDED – Viborg GAME & XR EXPO, der byder på prisvindende VR-projekter fra Frankrig, USA og Danmark. EXTENDED – Viborg GAME & XR EXPO indeholder en række forskellige aktiviteter, der tager de besøgende med på en unik rejse tilbage i tiden fra retrospil og spillekonsoller til det nyeste indenfor spiludvikling og XR. Derudover kan besøgende opleve, hvordan XR kan bruges til mere end blot underholdning, når EON Reality, der netop har åbnet en afdeling i Viborg, viser hvordan XR kan bruges til både træning, rehabilitering og undervisning.

Om VAF

  • VAF er Danmarks største animationsfestival og en fejring af animationsmediets muligheder. Festivalen giver adgang til animationskultur på højt internationalt niveau og viser, at animation, ud over underholdning, også er kunst, pædago­gik og formidling.
  • VAF består af VAF Festival, der er publikumsdelen af festivalen og byder på en række af filmiske og kulturelle aktiviteter og VAF PROFESSIONS, der består af en række konferencer, der belyser animation som et fagligt værktøj i forskellige brancher.
  • VAF rummer mange animationsrelaterede aktiviteter, der har til formål at nå bredt ud til børn og voksne og give dem animationsoplevelser de ellers ikke ville få, samt tilbyde mere smal animationskunst til interes­serede fra hele landet.
  • VAF har udviklet sig til at være en international filmfestival med internationale priser og inviterede gæster fra hele verden.
  • VAF fremmer udviklingen af det lokale produktionsmiljø gennem en række aktiviteter der sætter fokus på Viborgs unikke animationsmiljø, samt fremmer talentudvikling og networking. Festivalen skal desuden medvirke til at sikre vækst i hele Danmark indenfor animationsrelateret kultur, uddannelse, udvikling, undervisning og innovation.

Viborgs opdyrkning af et af Europas førende animationsmiljøer
Historien om Viborg og animation begyndte for mere end 25 år siden, da animationsværkstedet The Animation Workshop blev etableret som et kunstnerisk eksperimentarium i hjertet af Viborg.

I første omgang var der faktisk tale om et beskæftigelsesprojekt for ledige kreative sjæle. Men i dag er The Animation Workshop anerkendt som en af verdens bedste animationsskoler og topper diverse rankinglister i branchen, hvad enten det handler om rekruttering af færdiguddannede, fagligt niveau på uddannelsen eller studieglæde.

Der er opstået en international, innovativ klynge af animationsvirksomheder i tilknytning til skolen. Virksomhederne holder til i erhvervs- og væksthuset Arsenalet (www.arsenalet.dk), og Viborg har som landets eneste kommune defineret en animationsstrategi for, hvordan animation kan spille en central rolle i udviklingen af alle samfundsområder i kommunen, eksempelvis når regler og vejledninger formidles, eller en kommende bydel skal visualiseres, nye metoder eller redskaber udvikles til sundheds- og plejesektoren, eller på læringsområdet.

Det gælder alt lige fra erhvervslivets produktudvikling og markedsføring til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle nye læringsmetoder og kommunens dagligdags kommunikation med borgerne.

I 2012 blev Viborg Animationsfestival så afholdt for første gang, og den har siden da udviklet sig til en stærk, årligt tilbagevendende tradition.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark