Gå til indhold
Verdenspremieren på TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN udskydes på Aveny-T

Pressemeddelelse -

Verdenspremieren på TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN udskydes på Aveny-T

TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN var tæt på udsolgt før Covid-19 ramte Danmark

Nu aflyses premieren på Aveny-T

Forestillingen får i stedet premiere på Aarhus Teater den 14. august

Det er med allerstørste beklagelse, at jeg må meddele, at Aveny-T ikke kommer til at have premiere på TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN. At skabe en forestilling i Corona-epidemiens skygge har simpelthen været for umulig og for uoverstigeligt et bjerg. Tro mig – vi har kæmpet. Kæmpet i måneder med alt, hvad vi har for at kunne vise forestillingen og gennemføre den for de tusindvis, som har købt billetter. Vi er så kede af det.”

”Vi vil nu over sommeren knokle videre med forestillingen og gøre den til det bedste som C.V. Jørgensen fortjener det – forestillingen vil derfor nu have premiere hos vores partner på Aarhus Teater den 14. august.” siger teaterchef for Aveny-T, Jon Stephensen.

TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN er et samarbejde mellem Aarhus Teater og Aveny-T. Sidstnævnte skulle have vist forestillingen fra 1. maj - 20. juni. Det satte Covid-19 en stopper for. Lige nu arbejdes der på at finde en ny spilleperiode til TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN på Aveny-T med samme hold på scenen. ”Denne nye spilleperiode vil senest blive udmeldt medio august, og lige så snart vi ved, hvornår vi må spille for en normal sal igen,” fortsætter Jon Stephensen.

TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN var oprindeligt planlagt til at få premiere på Aveny-T den 1. maj. Forestillingen var så godt som udsolgt allerede inden coronapandemien ramte Danmark og skulle have været en hyldest til C.V. Jørgensen i forbindelse med hans 70-års fødselsdag den 9. maj. Lige siden teatrene fik meddelt, at de skulle lukke, har Aveny-T og Aarhus Teater i samarbejde kæmpet en hård kamp for, at forestillingen kunne lykkes til planlagt dato, og castet har ved hjælp af digitale løsninger øvet sig på at være klar til at fremvise den længeventede teaterkoncert. Efter flere udskydninger må Aveny-T desværre se sig nødsaget til at udskyde fejringen og forestillingen, da det selvfølgelig er af høj prioritering at sikre en god og tryg oplevelse for både publikum og medvirkende. Derfor vil forestillingen nu have premiere på Aarhus Teater den 14. august, hvor man vil kunne opleve det oprindelige hold fortolke C.V. Jørgensens poetiske og ikoniske sange. Den nye spilleperiode for Aveny-T vil blive udmeldt medio august.

Alle der har købt billet vil blive kontaktet direkte med yderligere information.

Om TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN

TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN blev efter 9 års betænkningstid godkendt af C.V. Jørgensen og er en hyldest til den ikoniske kunstner. Forestillingen bliver opsat i samarbejde mellem Aveny-T og Aarhus Teater af et nyt og ungt hold på scenen, mens den instrueres og komponeres af det erfarne makkerpar Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø. Forestillingen viser et nyt take på teaterkoncerten, hvor skuespillere/musikere/sangere alle vil synge og spille et instrument på scenen. Det vil fungere, som et kollektivt hold i C.V.´s tjeneste. Dermed ophæves det traditionelle skel mellem band og sangere/skuespillere i ambitionen om at forstærke C.V. Jørgensens udtryksfulde sange og give forestillingen en særlig intimitet og fællesskab. På scenen vil man blandt andet kunne opleve Tue West, Mark Linn, Nive Nielsen, Siff Vintersol mf.

Læs mere på http://www.aveny-t.dk/forestillinger/cv-jorgensen-skygger-og-magi

Med venlig hilsen
HAVE
Tlf. 33252107

For yderligere information, kontakt:

Rikke Hesselholt // 28433893 // rikke@have.dk

Caroline Juul Mørck // 26712077 //carolinej@have.dk

FAKTA OM Teaterkoncert C.V. Jørgensen

Holdet bag:
Koncept og iscenesættelse: Nikolaj Cederholm
Musikalske arrangementer: Kåre Bjerkø
Scenografi: Jon Stephensen
Kostumedesign: Line Bech
Lysdesign: Jonas Bøgh
Koreografi: Anja Gaardbo

Cast:
Tue West
Nana Schwartzlose
Nive Nielsen
Siff Vintersol
Simone Tang
Emil Prenter
Johan Klitgård
Mark Linn
Carl-Christian Riestra

Sange i forestillingen
1. akt
Pligterne kalder
Det ganske lille band
Bjerringbro by Night
Spildte bedrifter (org.)
Byen uden midler
På en fortorvsrestaurant
Clue
Elisabeth
Bellevue
Det rene Hetleri
Vennerne og mig
Senior og søn

2. akt
I dag, men ikke i morgen
Dagdriverdrømme
Det regner i mit hjerte
På den trettende dag
Hotel halleluja
Altmuligmand
Amor og den sidste pil

Finale
Sæsonen er slut
Mig og Charly
Liv og lys
Entertainer
Lidt til og meget mere
Tak for sangen

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark