Gå til indhold
Foto: Julia Baier
Foto: Julia Baier

Pressemeddelelse -

Verdenskendt orkester ankommer med gæster og solister i krydstogtskib til Aalborg

Et af verdens førende kammerorkestre kommer til Musikkens Hus i Aalborg d. 24. maj, og en helt særlig oplevelse venter publikum. Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen ankommer nemlig med krydstogtskib og lægger til ved Limfjorden foran Musikkens Hus. Med ombord er også den prisvindende pianist, Elisabeth Leonskaja, der er et legendarisk fænomen indenfor klassisk musikliv.

Når Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen ankommer til Musikkens Hus d. 24. maj bliver det til vands med et krydstogtskib, hvor både orkester, solister og gæster er ombord.

Skibet, der lægger til ved Aalborgs havnefront, er sejlet hele vejen fra Bremen med 500 koncertgæster, der får mulighed for at opleve orkesteret i hhv. Stavanger, Göteborg, København, Aalborg og slutteligt Hamborg. Derfor skal de nordjyske musikentusiaster også være hurtige for at sikre sig billetter til den unikke koncert, da koncertsalen allerede til dels af fyldt med det sejlende publikum.

Turen var oprindeligt tiltænkt som en fejring af Beethovens 250-års jubilæum i 2020, men denne turné blev aflyst på grund af Covid-19. Orkesteret holder dog fast i fejringen af jubilæet og vil derfor fremføre en ren Beethoven-koncert i Musikkens Hus.

En af de største klaverlegender
Det rene Beethoven-program kan opleves sammen med den legendariske og prisvindende pianist Elisabeth Leonskaja, der er en af de helt store fænomener inden for klassisk musikliv. I en alder af bare 11 år havde hun sin debut som koncertpianist, hvor hun optrådte med Beethovens klaverkoncert nr. 3, som blandt andet også fremføres under den kommende koncert i Aalborg.

Hun har siden 1978 boet i en af den klassiske musiks mest prominente byer, Wien – og i 2006 modtog hun den østrigske stats ærestegn for videnskab og kunst. Med et halvt århundredes erfaring med klassik musik vil hun uden tvivl bidrage med dyb kunstnerisk integritet og kompromisløse fortolkninger til koncerten.

Kammerorkesterets fortolkninger af Beethoven er over hele verden blevet lovprist af anmeldere og store priser – tilmed den prestigefyldte German Founders Award (2008) i den særlige kategori, som hylder kombinationen af entreprenørskab og kultur.

Orkestrets historie
Det traditionsrige orkester blev grundlagt i Frankfurt i 1980 og var oprindeligt en sammenslutning af musikstuderende, men i 1987 kunne de slå deres navn fast som et professionelt kammerorester. Sidenhen har kammerorkesteret etableret sig i Bremen.

Fra 1988 arbejdede orkestret med hovedgæstedirigenter som Mario Venzago, Heinrich Schiff og Jiří Bělohlávek, mens Thomas Hengelbrock i 1995 blev udnævnt til Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremens første kunstneriske chef. Det helt store gennembrud kom dog under musikchef, Daniel Harding, som stod i spidsen for orkestret i perioden 1999-2003.

Koncerten er muliggjort med støtte fra Det Obelske Familiefond, Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.

Læs mere om programmet og køb billet her: https://musikkenshus.dk/kalender/events/klassisk-og-opera/die-deutsche-kammerphilharmonie-bremen

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Marie Dam · marie@have.dk 29 93 62 66
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Kenneth Djoeneri, Musikkens Hus · kd@musikkenshus.dk · 60 13 47 62


Om Musikkens Hus
På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder du Musikkens Hus: nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Fordelt på mere end 20.000 m2 rummer huset både koncertsale, restaurant samt undervisnings- og administrationsfaciliteter.

Program for koncerten med Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen
Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 3 i c-mol, op. 37
Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 4 i B-dur, op. 60

Medvirkende

  • Sarah Christian, koncertmester og ledelse
  • Elisabeth Leonskaja, klaver
  • Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, orkester

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark