Pressemeddelelse -
UNCOVER lancerer Ukendt Kendt – et unikt musikprojekt mellem etablerede musikere og mindre kendte talenter
Den helt almindelige dansker får nu unik adgang til at booke livemusik med nogle af landets dygtigste musikere, når UNCOVER lancerer projektet Ukendt Kendt. Projektet har samlet 12 etablerede danske musikere og 12 mindre kendte, men mindst lige så talentfulde artister i et nyt og spændende samarbejde. Med en gennemsigtig prisstruktur er formålet at gøre livemusikken mere tilgængelig for den almindelige dansker og andre arrangører, som ønsker original livemusik til et arrangement.
Mathilde Falch, Tue West og Emmelie de Forest er blandt de 12 etablerede artister, der har peget på 12 mindre kendte artister, som de mener, fortjener et større publikum. Alle 24 artister kan bookes i dag direkte på uncover.dk.
De 12 kendte artister |
De 12 udvalgte ukendte artister |
Anna David |
BERG |
Bryan Rice |
Cichosz |
Chief 1 |
Tenna Ida |
Dicte |
Magly |
Emmelie de Forest |
Jessie England |
Marie Carmen Koppel |
Molly Koppel |
Marie Frank |
The Desoto Caucus |
Mathilde Falch |
Rezwan Taha |
Mika Vandborg |
Anton L |
Nice Little Penguins |
Caper Clowns |
Tim Schou |
Søren Torpegaard Lund |
Tue West |
Anine Bjørk |
På UNCOVERs platform har de 24 artister angivet deres priser, hvilket gør det lettere for arrangører at finde musik, der både passer til begivenheden og budgettet. Gennemsigtigheden i processen og priserne er unik for UNCOVER, og gør det muligt for alle at skabe uforglemmelige kunstneriske og musikalske oplevelser.
Demokratisering af livemusikken
UNCOVERs mission er at demokratisere livemusikken ved at gøre det nemt og overskueligt for folk i hele landet at få adgang til dygtige kunstnere. Gennem UNCOVER får danskerne adgang til at booke musik- og kulturoplevelser direkte fra musikerne uden forudgående viden om musikbranchens kringelkroge. Kristoffer Hermansen, stifter af UNCOVER, beskriver Ukendt Kendt som et projekt, der skal inspirere flere til at booke dygtige artister til deres arrangementer. Uanset størrelse eller anledning:
“UNCOVER handler om at give danskerne adgang til bredden af dansk kultur, og projektet her vil forhåbentlig give en masse personaleforeninger og dagligstueejere lyst til at lave koncerter med de her 24 fantastisk dygtige artister. Målet er at matche en masse skøre, skæve og uvante spillesteder med de her artisters dejlige musik i forhåbning om at kunne give en masse musikelskende danskere nogle helt unikke, intime og måske endda overraskende oplevelser her i 2025.”
Fra Michelin-middage til efterskolearrangementer
Et eksempel på projektets fleksibilitet er Michelin-restauranten Gastromé i Aarhus, der allerede har booket én kendt og én mindre kendt artist i foråret 2025. Restauranten ønsker at give deres gæster intime og overraskende oplevelser, der understøtter deres kulinariske profil. Udover musikalske undertoner til en Michelin-middag åbner platformen UNCOVER dørene for at efterskoler, personaleforeninger, virksomheder og private arrangører kan booke musikoplevelser, der tidligere har været svært tilgængelige og uden for rækkevidde for de fleste danskere.
24 artistprofiler
Sammen præsenterer 12 kendte og 12 ukendte artister en bred vifte af genrer, der når ud til målgrupper på tværs af alder og baggrund.
På UNCOVER præsenterer Chief1 sig eksempelvis med lyd, billeder, video, tekst og et trio koncertprodukt til 15.000 kr. Prisen er en eksklusiv kampagnepris. Chief1 og de øvrige artister udbyder hver tre koncerter til de priser, som de har præsenteret sig med.
”Skulle der komme fire eller fem henvendelser på én af artisterne, så finder vi nok også ud af det, men i første omgang er jeg bare super taknemmelig for, at projektets artsiter har stillet sig til rådighed på den her måde,” siger Kristoffer Hermansen.
Kampagnen kører resten af 2025. Se og book de 24 artister her: https://uncover.dk/kampagne/ukendt-kendt
For mere information, kontakt venligst:
HAVE Kommunikation
Peter Pishai Storgaard / peter@have.dk / 28 49 33 86
Karoline Maltha Jannerup / karoline@have.dk / 30 30 70 20
Om UNCOVER
UNCOVER henvender sig både til privatpersoner og virksomheder, institutioner, spillesteder, festivaler, forsamlingshuse, efterskoler, højskoler m.fl. der ønsker at booke en koncert eller anden kulturoplevelse.
UNCOVER står for hele den økonomiske og juridiske proces, herunder indberetning af SKAT, og tilbyder vejledning over telefonen, således at alle brugere føler sig trygge ved at gå i dialog med platformens artister.
Om de 12 ukendte artister
Berg
Berg er en ung dansk pop-artist. Der er skruet op for melankolien, og med sit gåpåmod, talent og ukuelige vilje er Berg et bevis på, at intet er umuligt. Uden hjælp fra labels eller støtte fra de store streamingplatforme har Berg opnået over 3,5 millioner organiske streams.
Cichosz
Bag kunstnernavnet Cichosz finder du sangerinde og sangskriver Christina Cichosz, der efter flere år som korpige og sangerinde i coverbands er begyndt at udgive sin egen musik. Hendes melodier er smukke, teksterne dybe og begge er fyldt med en hjertelig humor, der fra start til slut holder et fast, varmt greb om publikum.
Tenna Ida
Tenna Ida er en dansk singer-songwriter fra Odense, kendt for sine ærlige og følsomme tekster. Hun debuterede i 2019 med singlen Nogle Gange og fulgte i 2020 op med EP’en Forglemmigej, der markerede hendes indtræden på den danske musikscene.
Siden da har Tenna Ida udgivet flere singler, herunder Jeg Elsker Dig Stadigvæk, der blev genindspillet som duet med Chief 1 og tiltrak stor opmærksomhed.
Magly
Bag MAGLY er Ditte Bissenbacker, der fandt sine første toner på klaveret i barndomshjemmet på Fyn. Hendes talent og passion førte hende senere til den anerkendte norske sangskriver- og musikskole LIMPI, hvor hun udviklede sit unikke musikalske udtryk.
Jessie England
Jessie England har turneret i USA og Europa og optrådt med navne som Emmelie De Forest og Amanda Palmer. Som solist er Jessie England alsidig med en stil, der spænder fra det enkle og smukke til det legende. Hun spiller både klaver og bratsch og integrerer gerne elektronik i sine optrædener.
Molly Koppel
Molly Koppel er sangerinde og sangskriver. Hendes musik rummer elektronisk RnB, soul, fængende popmelodier og jazzede twist.
The Desoto Caucus
The Desoto Caucus består af Peter Dombernowsky, Nikolaj Heyman, Henrik Poulsen og Anders Pedersen. I 2011 udgav bandet deres første af fire albums på tyske Glitterhouse, hvorefter de har turneret Nordeuropa tyndt.
Rezwan Taha
Rezwan Taha er en kurdisk sangerinde og lydhealer, som synger sange fra hjertet på både dansk og kurdisk. Hun bruger musikken og sin stemme som en helende kraft, og sangene omhandler sorg, håb og længsel og at være i sit lys fremfor mørket.
Anton L
Anton L er et nyt navn på den danske musikscene, der som kun 22-årig allerede er ved at markere sig som en dygtig sanger, sangskriver, multiinstrumentalist og producer. Han har turneret i Danmark som musiker for andre artister, produceret musik for bl.a. TrygFonden og træder nu frem i scenelyset med sine egne sange.
Caper Clowns
Caper Clowns er et uforudsigeligt band både musikalsk og i deres live performance.
Som et band med fem sangskrivere skaber de en unik lyd, hvor deres forskellige inputs smelter harmonisk sammen. Caper Clowns liveoptrædener er altid fyldt med kreativitet og overraskelser, hvilket gør hver koncert til en ny og spændende oplevelse for både publikum og bandet selv.
Søren Torpegaard Lund
Søren Torpegaard Lund er en upcoming artist og popsanger, med rødder som skuespiller og musicalperformer. Han blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet i 2019, og har siden medvirket i diverse forestillinger på de Københavnske scener. Senest sang han hovedrollen som Tony i West Side Story på Det Kongelige Teater.
Anine Bjørk
Anine Bjørk skriver danske sange om venskab, længsel og håb for fremtiden. Gennem moderne folkeviser rejser hun spørgsmål til fællesskabet om uhåndgribelige fænomener som tik-tok, emojis og morild.