Pressemeddelelse -
Tre på stribe: Alle billetter er revet væk til Grøn i Aarhus
Nu melder Tuborg og Muskelsvindfonden også udsolgt til Grøn i Aarhus på rekordtid. Aarhus er dermed den tredje udsolgte by efter Valby og Næstved, hvor alle billetterne blev revet væk på under fem timer. Der er fortsat billetter til koncerterne i Tårnby, Kolding, Aalborg, Esbjerg og Odense.
Aldrig før er der solgt så mange billetter på så kort tid i Grøns historie, og begejstringen er ikke til at skjule for Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, som udtaler:
“Jeg er på samme tid rørt og overvældet over den vilde opbakning, som publikum igen i år viser os. Det ligger dybt i Grøns DNA, at vi i Muskelsvindfonden sammen med Tuborg kæmper for at skabe et overskud til Muskelsvindfonen og gøre en forskel for mennesker med muskelsvind. Derfor bliver jeg varm om hjertet og kan næsten ikke finde ordene af ren taknemmelighed over for vores fantastiske publikum.”
I morges kunne Grøn offentliggøre Gilli og Medina som de første to artister på årets line-up. De resterende seks artister, som skal med rundt på sommerens turné, bliver offentliggjort de kommende uger.
En fest, der har gjort en forskel gennem mere end fire årtier
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2024 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre historisk tidligt udsolgt, da Grøn for første gang nogensinde kunne melde alt udsolgt i alle otte byer, inden det hele gik i gang - og tilmed med en publikumsrekord på 195.000 gæster.
Billetter til Tårnby, Kolding, Aalborg, Esbjerg og Odense kan købes på https://groenkoncert.dk/billetter/
Se turnéplanen herunder. Yderligere information om Grøn 2025 kan findes på groenkoncert.dk.
For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
—
Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2024 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre historisk tidligt udsolgt, da Grøn for første gang nogensinde kunne melde alt udsolgt i alle otte byer, inden det hele gik i gang - og tilmed med en publikumsrekord på 195.000 gæster.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som samler mennesker med muskelsvind, 1000vis af pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi på oplevelser, mens vi samler ind. Overskuddet fra Grøn går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.
Turnéplan 2025:
17. juli: Tårnby (Få billetter)
18. juli: Kolding
19. juli: Aarhus (Udsolgt)
20. juli: Aalborg
24. juli: Esbjerg
25. juli: Odense
26. juli: Næstved (Udsolgt)
27. juli: Valby (Udsolgt)
Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn25
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert