Gå til indhold
Traileren til det nye danske drama TIL VI FALDER er ude nu!

Pressemeddelelse -

Traileren til det nye danske drama TIL VI FALDER er ude nu!


Med Dar Salim og Lisa Carlehed

Premiere 25. april 2019

Meta Film og Scanbox Entertainment kan i dag offentliggøre traileren til Samanou Acheche Sahlstrøms medrivende drama TIL VI FALDER med Dar Salim og Lisa Carlehed i de bærende roller. TIL VI FALDER fik en anmelderrost verdenspremiere til en af Nordeuropas største filmfestivaler, Tallinn Black Nights Film Festival, hvor Dar Salim også modtog prisen for ’Best Actor’ for sin rolle i filmen. Den 25. april får TIL VI FALDER danmarkspremiere og kan opleves i de danske biografer over hele landet.

Den netop offentliggjorte trailer viser første indblik i, hvordan parret Adam og Louise vender tilbage til den spanske ø for at afslutte sagen om deres søn, som forsvandt på øen et par år forinden. Publikum inviteres ind i den intense og følelsesmæssige rutsjebanetur, som parret gennemgår i deres forsøg på at genfinde glæden og lykken i livet på hver sin måde.

SE TRAILEREN HER:https://youtu.be/etrdKpmCAWM

TRAILEREN KAN DOWNLOADES HER: https://wetransfer.com/downloads/02509f5fc8300fd1004f15544797c2b620190306154311/83a02ae2c4e0050c323e2ed84e0900d120190306154311/a9e698


Handling

Nogle år efter deres søn forsvandt under en ferie på en lille spansk ø, tager ægteparret Adam og Louise tilbage til øen for at afslutte politisagen. Det bliver et vemodigt og overvældende gensyn med det sted, hvor de engang var lykkelige. Mens Louise prøver at se fremad, kan Adam ikke slippe tanken om at finde ud af, hvad der skete med deres søn. Kærligheden er der stadig, men intet er, som det var engang, og Adam og Louise har hver deres måde at tackle sorgen, savnet og følelserne på. På forskellig vis forsøger parret at finde ud af sorgen og genfinde glæden, kærligheden og troen på et nyt liv.

TIL VI FALDER er et stærkt og medrivende drama, der inviterer publikum med på en rejse ind i de følelser, reaktioner og handlinger, der i menneskets natur kan overtage alt, når fundamentet rystes af en uventet drejning i livet.

Holdet bag filmen

TIL VI FALDER er instrueret af Samanou Sahlstrøm, som også har skrevet manuskriptet. TIL VI FALDER er Samanous anden spillefilm, og Brian Curt Petersen er fotograf, Theis Schmidt er klipper og Magnus Jarlbo har komponeret musikken. Filmen er produceret af Jakob Kirstein Høgel samt Sara Namer og Louise Grosell, Ian Stewart og Khalil Al Harbiti er line producere. Filmen er desuden produceret af Meta Film i co-produktion med rikke@have.dk, mobil: 28 43 38 93

Fakta om TIL VI FALDER:

Instruktørens kommentar:

TIL VI FALDER er mit bud på en kærlighedshistorie og kærlighedens grænser.

Det er historien om Adam og Louise, en mand og en kvinde, som er bange for, at de aldrig nogensinde kommer til at smile igen. De ved begge to, at de aldrig kommer til at være lykkelige sammen sådan, som de var engang, men de ved også, at de aldrig kommer til at møde nogen andre, som forstår deres smerte så godt, som hinanden gør.
De er taget til fange. Det er ikke hans skyld og ej heller er det hendes. C’est la vie. Det satans liv, som aldrig er der, hvor man venter det. 
Af helvede til med det.
Af helvede til også med alle de år man bruger på at planlægge og prøve at kontrollere en fremtid, som måske aldrig kommer.
 Af helvede til med håbet. Det tveæggede håb, der får en til at fortsætte med at leve, men som i sidste ende også kan tage livet af en. Håbet. På godt og ondt. Med TIL VI FALDER vil jeg lave en film, som både kan være rå, tragisk og dragende på samme tid.

Som et smukt biluheld på en varm sommerdag.


Holdet bag:

Instruktør: Samanou Sahlstrøm

Manuskriptforfatter: Samanou Sahlstrøm

Fotograf: Brian Curt Petersen

Klipper: Theis Schmidt

Komponist: Magnus Jarlbo

Producere: Jakob Kirstein Høgel & Sara Namer

Line Producere: Louise Grosell, Ian Stewart & Khalil Al Harbit

Produktion: Meta Film i co-produktion med Way Creative Films AB og Film i Skåne, med støtte fra DFI, DR, SFI og SVT, og i samarbejde med Orange Valley Production.

Rolleliste:

Adam: Dar Salim

Louise: Lisa Carlehed

Officer Perez: Francesc Garrido

Carl: Martin Greis

Julie: Pernille Andersen

Simon: Emil Tholstrup

Emilio: Óscar Casas

Miguel: Mario de la Rosa

Paulo: Miquel García Borda

Emilio’s Mother: Yoima Valdés

Pedro: Jose Madariaga Campos

Teenage Girl: Mirka Jimenez

Miguel’s Wife: Hermi Orehuela

Cleaning Lady: Paloma Vidal

Realtor: Yaiza Guimaré

Male buyer: Simon Weiss

Café Owner: Cristobal Pinto

Police Officer: Angelo Olivier

Police Receptionist: Eliza Sanchez

Cab Driver: Gadi Cimand

German Man: Friedhelm Weber

Waiter: Juan Generous Hernandez Borges


Øvrige fakta:

Premieredato: 25. april 2019

Varighed: 103 minutter

Distribution: Scanbox Entertainment A/S


Profiler:

Samanou A. Sahlstrøm

Samanou A. Sahlstrøm (f. 1982) er født i Frankrig. Han flyttede som nittenårig til Danmark for at lave film. Samanou A. Sahlstrøm startede sin filmkarriere som Småtte hos Zentropa og dimitterede fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 2011, hvor han instruerede sin afgangsfilm Les Amours Perdues med de franske stjerner Emmanuelle Béart og Denis Lavant i hovedrollerne. Han debuterede med sin anmelderroste spillefilm I dine hænder (2015), der blev nomineret til og modtog flere priser i udlandet. Filmen modtog blandt andet priser ved Göteborgs Filmfestival i kategorien ”Bedste Nordiske Film” og kritikerprisen ”FIPRESCI”. Til vi falder (2018) er Samanou A. Sahlstrøms anden spillefilm.

Dar Salim Dar Salim (f. 1977) er uddannet pilot og havde sit første møde med skuespillet i 2003, hvorefter han fik sin officielle skuespillerdebut med filmen Gå med fred, Jamil (2008), der førte til Dar Salims karriereskifte.Lige siden har Dar Salim haft adskillige store roller på tv og film i både ind- og udland. Han blev nomineret til en Bodil i kategorien ”Bedste Mandlige Hovedrolle” for filmen Gå med Fred, Jamil (2008) og har efterfølgende spillet med i et utal af danske film såsom Submarino (2010), Sandheden om mænd (2010),
Kapringen (2012), Oscar-nominerede Krigen (2015) og Underverden (2017), for hvilken han både var nomineret til en Robert og Bodil i kategorien ”Bedste Mandlige Hovedrolle” og for hvilken, han modtog prisen for ”Årets danske skuespiller” ved Zulu Awards 2018.

På TV har Dar Salim medvirket i danske tv-serier som Borgen (2010), Dicte (2013), Broen (2013), Gidseltagningen (2017) og senest som hovedrolleindehaver i TV2s Kriger (2018). Han har derudover haft internationale roller i bl.a. Game of Thrones (2011), The Devil’s Double (2011), Exodus: Gods and Kings (2014), den tyske kultserie Tatort (2014) samt SVT1s Springflod (2016-18).


Lisa Carlehed

Lisa Carlehed (f. 1979) er en svensk skuespillerinde, der primært har arbejdet med film og teaterproduktion i Danmark og Tyskland. Carlehed var hovedrolleindehaver i Samanou A. Sahlstrøms anmelderroste I dine hænder (2015) og har derudover medvirket i den danske spillefilm Aminas Breve (2017). Lisa Carlehed har desuden en hovedrolle i Maria Grathøs debutspillefilm Psykosia med premiere i 2019. Udover spillefilm har Carlehed især beskæftiget sig med kortfilm. Hun har blandt andet spillet med i den prisbelønnede kortfilm Genskabelsen (2006) og Peter og Lars (2009), der blev udtaget til kortfilms-konkurrencen i Cannes i 2009. Lisa Carlehed medvirker i den dansk-producerede Netflix-serie The Rain, der havde premiere i 2018.

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark