Pressemeddelelse -
Sylvester Byder kæmper for at rense sin fars navn i traileren til dramaet SYNKEFRI

I dag kan Wasabi Film og Scandinavian Film Distribution løfte sløret for hovedtrailer og plakat til Christian Andersens drama SYNKEFRI. Filmen er inspireret af den tragiske virkelige RF2-ulykke i Hirtshals i 1981 og fortæller den medrivende historie om landets frivillige redningsfolk, en familie i sorg og den efterladte søn Henriks kamp for retfærdighed.
SYNKEFRI er besat med stærke navne som Sylvester Byder, Johanne Louise Schmidt, Lars Topp Thomsen, Sofie Torp, Esben Dalgaard og Henrik Birch.
SYNKEFRI har biografpremiere den 30. november som en del af Biografklub Danmark.
Traileren kan ses her: https://youtu.be/JvPimlqZYnA
Traileren + plakat kan downloades her: SYNKEFRI - Artwork+trailer_presse
Handlingen
I 1981 forliser en fiskekutter og redningsbåden RF2 ved Hirtshals Havn, og i alt ni mænd mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på redningsbåden, sætter hans søn Henrik sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag og rense sin fars navn. I jagten på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens sorgen truer med at splitte Henriks familie…
Holdet bag
Med det personlige projekt SYNKEFRI behandler den nordjyske instruktør Christian Andersen sin egen families store sorg. Hans mor mistede sin daværende mand i den virkelige RF2-ulykke, og den tragiske begivenhed har derfor altid været en del af instruktørens historie. SYNKEFRI er en fiktionaliseret skildring af begivenhederne fra dengang. Christian Andersen debuterede i 2019 som spillefilmsinstruktør med Ingen skal sove, der også foregik i Nordjylland og fik premiere på CPH PIX. Han har desuden instrueret kortfilmene Arbejdstitel 1 (2017) og POKE (2021).
Christian Andersen har skrevet manuskriptet i samarbejde med Oscar-vinderen Martin Strange-Hansen, der bl.a. står bag internationalt anerkendte kortfilm som Når lysterne tændes (2001) og Der er en yndig mand (2003) og senest On My Mind, der blev nomineret til en Oscar i 2022.
SYNKEFRI produceres af Hanna Rosland og Jesper Jørgensen for Wasabi Film og er støttet af Den Vestdanske Filmpulje, TV 2 og Hjørring Kommune. Filmen distribueres i Danmark og Norden af Scandinavian Film Distribution.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR
For yderligere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard // 28 58 81 50 // amalie@have.dk
Anne Sofie Skaalum Hansen // 25 57 32 72 // annesofie@have.dk
Fakta om SYNKEFRI
Cast:
- Henrik: Sylvester Byder
- Iben: Johanne Louise Schmidt
- Rasmus: Anders Brink Madsen
- Ellen: Ellen Rovsing Knudsen
- Lissy: Sofie Torp
- Bo: Lars Topp Thomsen
- Castro: Henrik Birch
- Krudt Kaj: Esben Dalgaard
- Silje: Iben Dorner
- M.fl.
Holdet bag:
- Instruktør: Christian Andersen
- Manuskriptforfattere: Christian Andersen og Martin Strange-Hansen
- Producere: Hanna Rosland og Jesper Jørgensen
- Executive producer: Kim Magnusson
- Producent: Jesper Jørgensen
- Fotograf: Loui Ladegaard
- Klipper: Martin Anthon Sørensen
- Production Designer: Maria Bro
- Lyd: Rune Thuelund, Troels Fløe Kristensen og Morten Green
- Komponist: Jonas Struck og Anders Malta
- Scenograf: Maria Bro
- Produktionsselskab: Wasabi Film
Øvrig fakta:
- Varighed: 1 t 40 minutter
- Premieredato: 30. november 2023
- Distribution: Scandinavian Film Distribution
- Støttet af: Den Vestdanske Filmpulje, TV 2, Hjørring kommune