Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SVEND FILMDAGE: Lars Ranthe indtager rollen som vært ved SVEND Prisen 2024

Kreditering: Franne Voigt

I dag kan SVEND Filmdage løfte sløret for, hvem der skal styre slagets gang, når prisuddelingen for 20. år i streg løber af stablen torsdag den 29. august i Krøyers Have i Svendborg. Publikum og nominerede får fornøjelsen af at hylde det forgangne års største og mest folkelige biograf- og TV-oplevelser i selskab med skuespiller Lars Ranthe, når han for første gang indtager værtsrollen. Traditionen tro er det op til publikum at afgøre, hvem der løber afsted med de eftertragtede statuetter. Afstemningen er i gang og slutter den 23. august.

I dag kan SVEND Filmdage offentliggøre, at det er den folkekære skuespiller Lars Ranthe, der skal føre publikum og nominerede trygt gennem den prestigefyldte aften ved dette års SVEND Prisen den 29. august 2024 i Krøyers Have i Svendborg. Det er første gang, at Lars Ranthe skal styre slagets gang til festlighederne, og han ser frem til at byde alle velkommen til en brag af en aften, hvor film, TV-serier, skuespillere og instruktører fra det forgangne film- og serie-år skal hyldes med i alt ni prestigefyldte priser.

“Jeg er enormt beæret over at få lov til at tage publikum i hånden til denne festlige prisuddeling, hvor vi for alvor kan hylde de bedste præstationer inden for film, TV-serier og skuespil fra det forgangne år. Det bliver en stor aften, og jeg glæder mig!

Med sine prisbelønnede præstationer og sit alsidige skuespillervirke har Lars Ranthe i den grad formået at sætte sit aftryk på det danske film- og TV-lærred. I 2008 fik han sit store gennembrud med rollen som Jakob Sommer i DR1s dramaserie Sommer (2008-09). Siden har han markeret sig i uforglemmelige roller som Grosserer Madsen i Badehotellet (2013-24), Rockerkongen i Kriger (2018), en af hovedrollerne, Peter, I Thomas Vinterbergs Oscar-vindende film Druk (2020) og mange, mange flere.

Hyldest til filmkunst og fællesskab
SVEND Prisen 2024 afholdes som kulmination på SVEND Filmdage, som i år kan fejre sit 20-års jubilæum. Det er en festlig uge, hvor prominente skuespillere og morgendagens stjerner i alt fra varme og lattermilde film og TV-serier til stærke og bevægende historier fra det forgangne år udgør de nominerede.

I år modtager skuespiller Bodil Jørgensen årets Hæderspris for sin fremtrædende og helt enestående præstationer på den danske film-, TV- og teaterscene i mere end tre årtier. Dette markeres med arrangementer under SVEND Filmdage fra den 23. august til den 29. august 2024, som vil have fokus på Bodil Jørgensen.

Det er muligt at stemme på de nominerede via afstemningen frem til fredag den 23. august på Svendfilmfest.dk. Man kan kun stemme én gang per person, og blandt de afgivne stemmer trækkes 10 vindere, som hver modtager to biografbilletter.

SVEND Filmdage er etableret i samarbejde mellem Svendborg Kommune, FAFID - Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Producentforeningen og FilmFyn. SVEND Filmdage ville dog ikke kunne lade sig gøre uden alle byens kulturaktører, sponsorer, samarbejdspartnere, publikum og de mange frivillige.

Læs mere på svendfilmfest.dk og afgiv din stemme på https://svendfilmfest.dk/afstemning-2024/.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere, kontakt venligst
Stine Albrechtsen · Stine@have.dk · 30 24 14 00
Sara Jeppesen · Sara@have.dk · 22 41 00 48

FAKTA

SVEND priser:

  • Årets danske film
  • Årets udenlandske børnefilm
  • Årets udenlandske film
  • Årets kvindelige skuespiller
  • Årets mandlige skuespiller
  • Årets Håb
  • Årets danske TV-dramaserie
  • Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie

Derudover uddeles Årets Hæderspris.

Læs mere på svendfilmfest.dk.

Emner

Kategorier

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark