Gå til indhold
Foto af Gorm Branderup.
Foto af Gorm Branderup.

Pressemeddelelse -

Succesmusicalen `Lyset over Skagen´ bliver sat op på ny

Den 1. august 2019 får nyopsætningen af den anmelderoste musical `Lyset over Skagen’ fra 2007 premiere i Arena Nord i Frederikshavn. Med nyt cast og snit tager den kulturhistoriske musical om de danske skagensmalere over sensommeren på danmarksturné og lægger blandt andet vejen forbi København, Aarhus og Odense.

Bag nyopsætningen er den hædrede instruktør Daniel Bohr. Det var selv samme instruktør, der instruerede opsætningen i 2007. `Lyset over Skagen’ anno 2019 bliver løftet af nogle af de største danske musicaltalenter. Silke Biranell og Thomas Ambt Kofod indtager de ikoniske roller som henholdsvis Marie Krøyer og P.S. Krøyer, mens Anna Ancher og Michael Anker bliver spillet af Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard. Joachim Knop spiller den svenske komponist Hugo Alven, og Anders Teigen spiller rollen som Holger Drachmann. Derudover indtager komiker og skuespiller Anders Bircow rollen som fiskeskipper og italiensk kok.

Instruktør Daniel Bohr fortæller:

Det er med stor fornøjelse, at vi igen får lov til at formidle den på én gang dramatiske, harmoniske og historiske fortælling om de danske skagensmalere på musicalscenen. Jeg glæder mig meget til at forvandle en svunden tid på ny sammen med et dygtigt hold bag scenen og imponerende skuespillere på scenen.”

`Lyset over Skagen’ fik en forrygende medfart, da den spillede på landets teatre tilbage i 2007. Mere end 60.000 mennesker oplevede dengang genoplivningen af skagensmalernes liv, som viste sig at skabe stor begejstring – både blandt publikum og anmeldere. Af Ekstra Bladet blev musicalen kaldt en genistreg, af Nordjyske blev den beskrevet som gribende, og af Jyllands-Posten blev den kåret til den bedste nye, danske musical i mange, mange år.

Om `Lyset over Skagen´
I `Lyset over Skagen’ befinder vi os ”på toppen af Danmark” omkring det forrige århundredeskifte, hvor ægteparret Marie og P.S. Krøyer samt en række andre markante malere spiller en central rolle i det skandinaviske kunstnerliv. Det stærke lys og den storslåede natur bjergtog kunstnere, som derfor søgte til Skagen for at forevige deres oplevelse og fascination i deres malerier. I `Lyset over Skagen’ lever Marie og P.S. Krøyer et uharmonisk kunstnerliv, der sprænges i stykker da den svenske komponist Hugo Alven melder sin ankomst.

Foruden et fængende trekantsdrama får vi med fortættede scener og romantiske ballader indsigt i en betydningsfuld del af Danmarks kulturhistorie. En del af kulturhistorien, der stadig den dag i dag beundres over hele verden.

`Lyset over Skagen’ kommer efter premieren i Arena Nord til København, Skive, Aarhus, Sønderborg, Flensborg, Aalborg, Nykøbing Mors, Holstebro, Næstved, Odense, Aars, Kolding og Vejle.

Det kreative team

Forfatter Thomas Høg
Komponist Kim Sørensen
Instruktør Daniel Bohr
Musikalsk leder Edi Premate
Scenograf og lysdesigner Jesper Kongshaug
Koreograf Bettie Uldal
Kostumedesigner Maria Gyllenhoff.

Profiler på cast

Anders Bircow (Fiskeskipper og italiensk kok)
Skuespiller og entertainer Anders Bircow er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1977. Han fik sit folkelige gennembrud i 80’erne med den musikalske komikertrio Linie 3. Siden da har Anders Bircow haft en alsidig karriere med både TV- og teaterroller. Derudover har Anders Bircow gentagne gange lagt stemmer til animationsfilm, bl.a. i rollen som dinosauren Rex i Disney’s danske `Toy Story’-film.

Joachim Knop (Hugo Alfvén)
Siden Joachim Knop blev uddannet operasanger fra Operaakademiet i København i 2000, har han både optrådt i film-, teater- og operaroller. Joachim Knop fik allerede i 1999 sit folkelige gennembrud som Peter i filmen `Kærlighed ved Første Hik’, og har senest medvirket i musicalen `Kærlighed ved Første Hik’ ligesom han snart er aktuel i musicalen `GHOST´.

Silke Biranell (Marie Krøyer)
Silke Biranell er uddannet fra Statens Teaterskole i 2014 og har siden medvirket i diverse musicals, teaterkoncerter og teaterforestillinger. Blandt andet har hun været med i teaterkoncerten `Sommer i Tyrol’ og `The Savage Rose’ på Teateret ved Sorte Hest. Senest har Silke Biranell spillet bagerens kone i `Into the Woods’ i Tivoli samt hovedrollen Aleane i `Jordens Søjler’ på Østre Gasværk Teater.

Tomas Ambt Kofod (P.S. Krøyer)
Efter Tomas Ambt Kofod blev færdiguddannet ved Skuespillerskolen på Aarhus Teater, har han haft talrige glansroller i danske musicals. Blandt andet har han medvirket i `Jekyll & Hyde’, `Les Miserables’ og `Love Never Dies.’ Derudover har Tomas Ambt Kofod spillet med i flere amerikanske film, herunder `Testaments’ i den store rolle som Jesus Christ. Senest har han medvirket i `Jordens Søjler’ på Østre Gasværk Teater samt `The Phantom of the Opera’ på Det Ny Teater.

Nicoline Siff Møller (Anna Ancher)
Sangerinde og skuespiller Nicoline Siff Møller har medvirket i et hav af musicals. Hun havde sit gennembrud i rollen som Miranda i musicalen `Atlantis’ og har sidenhen haft en række markante roller som blandt andet stedmoderen i `Into the Woods’ i Tivoli. Derudover har Nicoline Siff Møller blandt andet medvirket i `Jordens Søjler’ på Østre Gasværk Teater, `ESAURA’ i London, `Mamma Mia’ i Tivoli og `Von Scholten’ på Folketeatret.

Jesper Lundgaard (Michael Ancher)
Få danske sangere har vist samme bredde i deres karriere som Jesper Lundgaard. Blandt andet har han medvirket i en række storladne musicals som `Les Miserables’ på Aalborg og - Aarhus Teater og `Phantom of the Opera’ på Fredericia Teater. Derudover har Jesper Lundgaard været med i en række nærværende og underholdende shows på TV, i koncerthusene og i forskellige kirker rundt om i landet.

Anders Teigen (Holger Drachmann)
Skuespiller og musiker Anders Teigen har igennem sin karriere medvirket i et hav af danske og udenlandske musicals. I 2007 kunne han fejre sit 25-års skuespillerjubilæum i rollen som kunstneren og digteren Holger Drachmann i `Lyset over Skagen’. En musical, der bjergtog Anders Teigen og førte til, at han nu er bosat i Skagen. Derudover har Anders Teigen i rollen som Jabbador medvirket i den eventyrlige musical `Atlantis’ og spillet Pontius Pilatus i musicalen `Jesus Christ Superstar’.

Related links

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark