Gå til indhold
​Stortalenter sejrer ved Ekko Shortlist Awards

Pressemeddelelse -

​Stortalenter sejrer ved Ekko Shortlist Awards

Kristian Håskjolds drama Forever Now vinder hovedprisen og to andre statuetter ved årets prisuddeling. Filmskolens Om en måned og Weltschmerz får også tre priser hver.


Rørende kærlighedsdrama på MDMA vinder hovedpris
Her til aften kunne Kristian Håskjold triumferende række armene i vejret, da han blev udråbt til vinderen i prisfestens hovedkategori: Shortlist Prisen. Forever Now er et sjovt og rørende drama om et parforholds stofpåvirkede afslutning. Den talentfulde instruktør er en del af årgang 10 på filmuddannelsen Super16.

Hovedrolleindehaveren i Forever Now, Frederikke Dahl Hansen, vandt ligeledes prisen for bedste kvindelige skuespiller foran blandt andre Karen-Lise Mynster og Amalie Lindegård. Tidligere på aftenen vandt Kristian Håskjold også prisen for bedste klipning - en flot høst for den roste kortfilm, der er støttet af Filmværkstedet.

Afgangsfilm fra Filmskolen sætter rekord
To andre film vinder ligeledes hver tre priser. Begge værker er skabt som afgangsfilm af elever på Den Danske Filmskole.

Jonas Kærup Hjorts Om en måned modtog statuetter i kategorierne for henholdsvis bedste fiktion, lyddesign (af Jonas R. Kirkegaard), og scenografi (af Kirstine Auener og Amalie Skovhus Petersen).

Jesper Dalgaards Weltschmerz vandt prisenfor bedste dokumentar, fotografering (af Valdemar Cold Winge Leisner) samt for bedste originale musik(af Johan Carøe og Søren Stenager).

Det blev dermed en stor aften for Den Danske Filmskole, som for første gang nogensinde vandt hele seks priser ved Ekko Shortlist Awards.

Debutant vinder pris for intenst drama
Blandt de øvrige vindere finder vi skuespilleren Thomas Ernsts instruktørdebut – den underholdende mockumentary Simon G.H – der vandt Publikum Prisen, samt debutanten Abdel Mustafa (bedste mandige skuespiller), der i Min fjendes bror spiller en mand på flugt fra bandemiljøet.
Rikke Alma Krogshave Planeta fra The Animation Workshop i Viborg vandt prisen for bedste animation med Bacchus, mens Frederik Rye Nielsen vandt prisen for bedste manuskript for Det vi mister, der er lavet på Den Europæiske Filmhøjskole.

Et sprudlende talentmiljø
Aftenen i Bremen Teater var en storslået fest med Anders Lund Madsen i spidsen som vært. Han iførte sig undervejs en præstekjole og tog alle vinderne med i skriftestolen for at bekende synder, akkompagneret af et munkekor.

Prisuddelingen understregede samtidig diversiteten og den sprudlende kreativitet i dansk films vækstlag. Således vandt elever fra Filmskolen, Super16, Den Europæiske Filmhøjskole, The Animation Workshop og Kbh Film- og Fotoskole alle priser.

Der blev delt 13 statuetter ud ved prisuddelingen, som var femte udgave af kortfilmfesten for Danmarks største talenter. Juryen nominerede fem kandidater i 11 kategorier, og vinderen blev fundet i en 50/50-sammentælling af brugerstemmer og juryens rangering.

De seksten nytilkomne film, som har klaret sig bedst på Ekko Shortlist i det forløbne år, var automatisk indstillet til Shortlist Prisen, hvor juryen valgte vinderen, og Publikum Prisen, som brugerne bestemte gennem en afstemning.
Alle nominerede film kan ses på https://www.ekkofilm.dk/awards/2018/.

Ekko Shortlist Awards er støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut samt sponsoreret af C More.

Se alle nominerede, vindere og den fulde jury nedenfor.


FAKTA

Oversigt over nominerede og vindere til Ekko Shortlist Awards 2018


Shortlist Prisen & Publikum Prisen

- nomineret af Shortlist-brugerne

Abu Adnan

Instr. Sylvia Le Fanu

Prod. Sune Wahl / 18Frames / Odense Filmværksted

Cirque Inception

Instr. Joseph Valentino Palau

Prod. Helena Chamma

Delfinen

Instr. Laurits Munch-Petersen

Prod. Kim Magnusson og Tivi Magnusson

Det hun så

Instr. Anthon Brouneus

Prod. Henrik Jongdahl

Forever Now (VINDER AF SHORTLIST PRISEN)

Instr. Kristian Håskjold

Prod. Siri Bøge Dynesen

Jazz

Instr. Tammes Bernstein

Jeg vil bare læse HF

Instr. Wagma Khattak

Prod. Nina Lyng

Kein Problem

Instr. Magnus Millang

Prod. Mettelise Hansen

Mod resten af verden

Instr. Simon Lykke

Prod. Cilie Kragegaard

Nulpunktet

Instr. Niklas Lund Brock

Prod. Martin Ivan

Regnbuepiger

Instr. Zinnini Elkington

Prod. Asta Stuhr

Simon G.H (VINDER AF PUBLIKUM PRISEN)

Instr. Thomas Ernst

Prod. Sebastian Bull Sarning

Sofa

Instr. Anna Emma Haudal

Prod. Victor Cunha, Nanna Nyboe Tabor

Spændetrøje

Instr. Charlotte Randeris

Prod. Camilla Christensen

The Stranger Card

Instr. Joseph Valentino Palau

Prod. Helena Chamma

Walter & Alma

Instr. Thomas Levin

Prod. Allan Stenild


Bedste fiktion

- nomineret af juryen

Delfinen

Instr. Laurits Munch-Petersen

Prod. Kim Magnusson og Tivi Magnusson

Forever Now

Instr. Kristian Håskjold

Prod. Siri Bøge Dynesen

Hotel Boy

Instr. Michael Søndergaard

Prod. Tanja Winther, Louise Beyer

Om en måned (VINDER)

Instr. Jonas Kærup Hjort

Prod. Karen Kristensen

Raniya

Instr. Sidsel Møller Johnsen

Prod. Niels Wee


Dokumentar

- nomineret af juryen

Alene og bange?

Instr. Marie Winther Nørgaard

Grønthandleren

Instr. Maya Bram Sommer

Prod. Jacob Oliver Krarup

Klub 27

Instr. Mikkel Keldorf

Vidne

Instr. Louise Leth

Prod. Zire Schucany

Weltschmerz (VINDER)

Instr. Jesper Dalgaard

Prod. Nichlas Caroc Warner


Animation

- nomineret af juryen

Bacchus (VINDER)

Instr. Rikke Alma Krogshave

Prod. Michelle Nardone og Anja Perl

But Jane Was Deaf

Instr. Tobias Rud

Home Grown

Instr. William Reynish

Prod. Lina Flint

Reverie

Instr. Phillip Piaget

Prod. Michelle Nardone

År 805

Instr. Tor Fruergaard


Mandlig skuespiller

- nomineret af juryen

Claus Bue – Det vi mister

Kristian Halken – Fodbolddommeren

Hotel Boy – Claes Bang

Abdel Mustafa – Min fjendes bror (VINDER)

Martin Laurits – Prøven


Kvindelig skuespiller

– nomineret af juryen

Pernille Andersen – Delfinen

Frederikke Dahl Hansen – Forever Now (VINDER)

Amalie Lindegård – Nyforelsket

Shelly Jacqueline Levy – Raniya

Karen-Lise Mynster - September


Manuskript

– nomineret af juryen

De voksnes rækker - Maj-Britt La Cour og Trine Breum

Det vi mister - Frederik Rye Nielsen (VINDER)

Halvmand - Morten Pape

Når vi ses igen – William Sehested Høeg

September - Sara Isabella Jønsson


Fotografering

– nomineret af juryen

Elskede at drømme, drømmer om at elske – Kim Bech

Fucking lejemordere i telefonen – Kristoffer Engholm Aabo

Når vi ses igen - Kristian Arbs

Om en måned - Jacob Sofussen

Weltschmerz - Valdemar Cold Winge Leisner (VINDER)


Klipning

- nomineret af juryen

Chrè – Ania de Sà Madsen

Forever Now – Kristian Håskjold (VINDER)

Fucking lejemordere i telefonen - Freja Borrowman og Nils Zidore

Fædreland – Jenna Mangulad

Weltschmerz - Denniz Göl Bertelsen


Scenografi

– nomineret af juryen

Atelier – Josefine Else Larsen

Om en måned - Kirstine Auener og Amalie Skovhus Petersen (VINDER)

The Fabric - Lyuba Tsancheva Halacheva og Marianne Glenhammer

The Last Schnitzel - Gustav Pontoppidan

Weltschmerz - Mina Lejbølle

Lyddesign

- nomineret af juryen

Atelier – Toke Gelardi Røndholdt

Home Grown – Phillip Flindt

Om en måned – Jonas R. Kirkegaard (VINDER)

Oscar – Christian Munk Scheuer

År 805 – Jess Wolfsberg

Original musik

- nomineret af juryen

Atelier – Johan Carøe og Hildur Gudnadóttir

Hotel Boy – Rumpistol

Reverie – Pablo Pico

The Last Schnitzel – Emir Yargin

Weltschmerz – Johan Carøe og Søren Stenager (VINDER)



Juryen for Ekko Shortlist Awards 2018:

Claus Christensen, chefredaktør på Filmmagasinet Ekko

Michael Noer, instruktør

Lotte Svendsen, instruktør

Ditte Hansen, skuespiller

Mia Lyhne, skuespiller

Jenny Lund Madsen, manuskriptforfatter

Amalie Næsby Fick, animationsinstruktør

Jakob Stegelmann, tv-vært

Nicole Horanyi, dokumentarinstruktør

Andreas Johnsen, dokumentarinstruktør

Nadim Carlsen, fotograf

Olivia Neergaard-Holm, klipper

Morten Groth Brandt, lyddesigner

Martin Dirkov, komponist

Sabine Hviid, production designer



Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark