Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Stort musicalselskab indgår samarbejde med Falkonersalen

Et af Danmarks mest succesfulde musicalselskaber, Lion Musicals, har indgået en ambitiøs flerårig aftale med Falkonersalen. Det nye samarbejde betyder, at den traditionsrige sal på Frederiksberg i de kommende år bliver hjemsted for Lion Musicals og dermed nogle af Danmarks største musicalproduktioner.

Et nyt kapitel for Falkonersalen
Falkonersalen, som igennem årtier har været en bærende kulturinstitution i hovedstaden, ser frem til at kunne slå dørene op til nogle af landets mest professionelle og bedst producerede musicalopsætninger:
“Vi ser meget frem til samarbejdet med Lion Musicals. Deres ambitioner og kvalitet matcher vores vision om at tilbyde oplevelser i absolut topklasse. Vi glæder os til at give gæsterne storslåede musicaloplevelser i vores ikoniske sal,” siger General Manager for Scandic Falkoner, Jørgen Wagner Frederiksen.

Falkonersalen er en af Københavns mest ikoniske koncert- og teaterscener, beliggende på Frederiksberg. Siden Falkonersalen slog dørene op i 1958, har det været hjem for et væld af storslåede teaterforestillinger, musicals og legendariske koncerter med nogle af verdens største stjerner, der har tiltrukket både lokale og internationale kunstnere og publikum.

Hos Lion Musicals er der stor begejstring for det nye samarbejde, og Executive Producent, Thomas Langkjær, udtaler: "Vi er glade og stolte over at kunne offentliggøre dette samarbejde med Falkonersalen. Det er en unik scene og lokation, som vi har haft stor succes med tidligere – blandt andet med 'The Bodyguard - The Musical' i 2020. Nu vender vi tilbage, og vi gør det med ambitionen om at tage dansk musicalproduktion til nye højder."

Samarbejdet er endnu et tegn på, at interessen for musicals i Danmark er i hastig vækst. Og med den nye alliance mellem Lion Musicals og Falkonersalen får publikum nu en sikker adresse for storslået underholdning i hjertet af Frederiksberg.

Danmarkspremiere på FROST i Falkonersalen
Den første forestilling i samarbejdet bliver intet mindre end den danske musicaludgave af Disney-fænomenet FROST, som får danmarkspremiere den 12. februar 2026. Med et stjernebesat cast, storslået scenografi, eventyrlige kostumer og uforglemmelige hits tegner FROST allerede nu til at blive en af de største musicalbegivenheder i Danmark næste år. I hovedrollerne ses Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Kristine Yde Eriksen, der uforglemmeligt lagde stemmer til den danske version af animationsfilmen. Billetsalget starter den 24. april kl. 10.00. Billetter kan købes på: lionmusicals.dk.

Lion Musicals/Lion Entertainment, tidligere Langkjær Entertainment, er Danmarks største og ét af de førende private produktionsselskaber inden for kommerciel teater- og musicalproduktion i Skandinavien. Selskabets grundlægger, Thomas Langkjær, har i over 20 år sat sit præg på mange af de helt store musicalopsætninger i Danmark, fra Askepot - The Musical, Disneys Skønheden og Udyret og musikforestillingen Natasja til Pretty Woman – The Musical, Midt om natten, Hairspray, We Will Rock You og Terkel – The Motherfårking Musical.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Vognstrup / sandra@have.dk / Tlf. 22 86 30 94
Picasa Askjær Grand / picasa@have.dk / Tlf. 30 13 88 80

Emner

Kategorier

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Rådgiver 30138880

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark