Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Stjerneparade i vinterferiens store danske komedie ALLE FOR FIRE

Foto: Theis Emil Christensen // Hovedrolleindehaverne i ALLE FOR FIRE (fra venstre):
Jon Lange, Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen og instruktør Rasmus Heide.

Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen, Jon Lange, Stephania Potalivo, Louise Andersson, Lars Ranthe, Hella Joof, Gordon Kennedy, Rasmus Botoft, Ulf Pilgaard, Esben Dalgaard og mange flere står på plakaten i Rasmus Heides fjerde ombæring af ”Alle for”-filmene.

Der er udsigt til kraftig latterstorm i vinterferien næste år i Danmark, når Nordisk Film Production og Nordisk Film Distribution præsenterer Rasmus Heides ALLE FOR FIRE – fjerde skud på stammen i den vildt populære danske filmserie, som har rundet over 1 mio. solgte biografbilletter herhjemme. Filmen er i fuld gang med optagelserne lige nu, og publikum kan roligt begynde at glæde sig til premieren til vinterferien 2022.

Deres mest dumdristige kup nogensinde!
Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf. De hænger ud med deres gamle ven Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet. Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere! Timo får nu brug for alle kneb - og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.

Stort stjernecast
Nordisk Film Production har sikret sig en sand stjerneparade af populære danske skuespillere i rollerne. Mick Øgendahl indtager igen rollen som Ralf, mens Anders W. Berthelsen er ny i rollen som hans bror Timo. Jon Lange er tilbage som Martin, ligesom Louise Andersson atter er at finde som Timos (ret utilfredse) kæreste Lonnie. En anden gammel kending er Gordon Kennedy som politimanden Toke, og i de øvrige roller medvirker bl.a. Lars Ranthe, Hella Joof, Rasmus Botoft, Stephania Potalivo, Ulf Pilgaard, Esben Dalgaard, Anna Stokholm, Mikkel Vadsholt og Rasmus Hammerich.

Holdet bag filmen
Danmarks ukronede komediekonge Rasmus Heide sidder igen i instruktørstolen på én af Danmarks mest populære filmserier i nyere tid. Rasmus Heide, der har over 1,7 mio. solgte biografbilletter til komediesucceser som Blå Mænd (2008), Julefrokosten (2009) og Alle for én (2011), Alle for to (2013) og Alle for tre (2017), har sammen med Mick Øgendahl skrevet manuskriptet, og filmen produceres af Nordisk Film Production v/ producer Tomas Radoor. Filmen fotograferes af Rasmus Heise, Production Designer er Jacob Stig Olsson, klipper er Martin Wehding, Sound Designer er Nino Jacobsen, chefsminkør er Henrik Steen, og chefkostumier er Pia Myrdal. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut og produceres i samarbejde med Yousee.

For yderligere information kontakt undertegnede
Rikke Hesselholt, rikke@have.dk, mobil: 2843 3893
Michael Feder, michael@have.dk, mobil: 2243 4942

Fakta om ALLE FOR FIRE

Holdet bag:

  • Instruktør: Rasmus Heide
  • Manuskriptforfattere: Mick Øgendahl og Rasmus Heide
  • Producer: Tomas Radoor
  • Fotograf: Rasmus Heise
  • Klipper: Martin Wehding
  • Sound Designer: Nino Jacobsen
  • Production Designer: Jacob Stig Olsson
  • Chefsminkør: Henrik Steen
  • Chefkostumier: Pia Myrdal
  • Produktionsselskab: Nordisk Film Production A/S
  • Distribution: Nordisk Film Distribution A/S
  • Premieredato: Vinterferien 2022

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark