Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SE DET FØRSTE KLIP FRA OCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH


Filmen har premiere den 8. maj – på David Attenboroughs 99-års fødselsdag – med et globalt biograf-event med eksklusivt indhold kun tilgængeligt på det store lærred. Billetsalget er startet.

I dag kan Piece of Magic Entertainment, Silverback Films, Open Planet Studios, All3Media International, National Geographic og Minderoo Pictures præsentere første klip fra OCEAN WITH DAVID ATTENBORORUGH godt og vel to uger før filmen får premiere.

Se klippet HER

OCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH har premiere den 8. maj, hvilket også markerer 99-års fødselsdagen for den ikoniske filmskaber og fortæller.

Det globale biograf-event på premieredagen inviterer publikum verden over til at komme sammen og opleve Attenboroughs ufortalte historie om havet på det store lærred - med eksklusivt behind-the-scenes-materiale, ekstramateriale og interviews omkring skabelsen af filmen. Over 25 lande forenes den 8. maj, inklusive flere biografer her i Danmark.

For mere info om visninger herhjemme, besøg OceanFilm.net.

Den velkendte programvært og filmproducent fortæller om nogle af de mange spændende opdagelser i havet, som har fundet sted i hans levetid. Attenborough bruger spektakulære scener med koralrev, tangskove og det åbne hav til at forklare, hvorfor et sundt havmiljø sikrer, at hele planeten er stabil og i balance.

Betagende, medrivende filmkunst viser os nogle af de mirakler, der befinder sig under havets overflade, og forklarer de nye realiteter og udfordringer, som vores oceaner står overfor, herunder destruktive fiskemetoder og masseblegning af koralrev. Dokumentarfilmen er dog optimistisk, og Attenborough bruger inspirerende historier fra forskellige dele af verden til at formidle sit vigtigste budskab: Havet kan genoprette sin balance og blive endnu mere fantastisk, end vi nogensinde har drømt om.

OCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH er en co-produktion mellem Silverback Films og Open Planet Studios i samarbejde med All3Media International, National Geographic og Minderoo Pictures. Filmen er instrueret af Toby Nowlan, Keith Scholey og Colin Butfield og produceret af Nowlan. Filmen er co-produceret af Arksen & 10% for the Ocean, Don Quixote Foundation, National Geographic Society og Pristine Seas, Revive Our Ocean og The Prince Albert II of Monaco Foundation.

Filmen vil være tilgængelig globalt på National Geographic, Disney+ og Hulu senere på året.

Stills fra filmen er tilgængelige HER

KONTAKT
HAVE Kommunikation
Rikke Hesselholt, mail: rikke@have.dk, telefon: 28433893

Piece of Magic (International Publicity)
henry.watson@pieceofmagic.com

Yderligere information om OCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH
Det globale biografevent er timet op til Verdenshavets Dag, FN's Havkonference i juni 2025 i Nice, og midt i FN's 10-år for Havvidenskab for Bæredygtig Udvikling (2021-2030). Mens verdensledere beslutter havets skæbne, vil OCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH vise, hvorfor havets genopretning er afgørende for at stabilisere vores klima og sikre en sundere fremtid for os alle, og hvordan maritim beskyttelse – hvis den implementeres hurtigt – kan hjælpe med at vende udviklingen.

David Attenborough udtaler: “Mit liv er sammenfaldet med den store æra af havopdagelser. I løbet af de sidste hundrede år har videnskabsfolk og opdagelsesrejsende afsløret bemærkelsesværdige nye arter, episke migrationer og blændende, komplekse økosystemer, der er langt mere imponerende, end jeg kunne have forestillet mig som ung mand. I denne film deler vi nogle af disse vidunderlige opdagelser, afslører hvorfor vores hav er i så dårlig stand, og måske vigtigst af alt, viser hvordan det kan genoprettes. Dette kunne være øjeblikket for forandring. Næsten alle lande på Jorden har netop accepteret, på papiret, at nå dette minimum og beskytte en tredjedel af havet. Sammen står vi nu overfor udfordringen med at få det til at ske.”

Som svar på de problemer, havet står overfor, som vises i filmen, lancerer en af filmens partnere, Dynamic Planet, en ny global initiativ, Revive Our Ocean, for at omdanne inspiration til handling. Initiativet støtter kystsamfund verden over i at beskytte og genoprette deres havområder.

Om Silverback Films
Silverback Films er en af verdens førende producenter af naturhistoriske film til både tv og biograf. Selskabet blev grundlagt i 2012 af Alastair Fothergill og Keith Scholey og samler et enestående hold af naturfilmskabere. De har produceret nogle af de mest succesfulde serier og film nogensinde – herunder Our Planet (Netflix), David Attenborough: A Life on Our Planet (Netflix), syv Disneynature-film (Disney+), The Hunt (BBC), The Mating Game (BBC), Wild Isles (BBC) og senest Billy & Molly: An Otter Love Story (National Geographic).

Silverback skaber film af højeste kvalitet og bruger dem samtidig til at øge bevidstheden om verdens miljøkrise. Gennem stærk fortælling og visuel topklasse formår de at engagere og udfordre deres publikum. Med et samarbejde med verdens førende fortællere – herunder et 40-årigt partnerskab med David Attenborough – har Silverback vundet utallige priser og anerkendelser. Selskabet har base i Bristol, hjertet af naturhistorisk filmproduktion, og har siden 2020 været en del af All3Media Group.

Om Open Planet Studios
Open Planet Studios (tidligere Studio Silverback) er et af verdens førende produktionsselskaber inden for impact-film. Grundlagt af Colin Butfield og Jonnie Hughes og specialiseret i banebrydende indhold, der skal skabe forandring for planeten – fra kortfilm og strategiske kampagner til immersive oplevelser og globale dokumentarfilm.

Holdet står bag produktioner som Breaking Boundaries (Netflix), David Attenborough: A Life On Our Planet (Netflix), The Earthshot Prize (BBC, Discovery+ og PBS), og Seat At The Table (YouTube Originals).

Open Planet Studios producerer desuden indhold til store FN-arrangementer – bl.a. David Attenboroughs tale ved åbningen af COP26 i Glasgow – og blev i 2023 optaget i FN’s SDG Media Compact. Gennem deres prisbelønnede, nonprofit-billedbibliotek, Open Planet, giver de gratis adgang til verdensklassemateriale om klima og natur til formidlere over hele verden.

Om Altitude
Altitude er et uafhængigt britisk filmstudie, der blev lanceret i 2012 af bestyrelsesformand Will Clarke og co-CEO Andy Mayson. Gruppen omfatter Altitude Film Production, Altitude Film Sales med administrerende direktør Mike Runagall, Altitude Film Distribution, Altitude Factual og Altitude Television med administrerende direktør Chris Clark. Siden 2020 har den amerikanske investeringsgruppe 30WEST haft en betydelig minoritetsandel i gruppen.

Siden lanceringen i 2013 har Altitude Film Distribution med stolthed støttet talentfulde filmskabere.

Indtil videre har Altitude bakket op om over 180 film – fra Oscar- og BAFTA-vindere som I’M STILL HERE, MOONLIGHT, ROCKS, MINARI, 20 FEET FROM STARDOM, AMY, I AM NOT YOUR NEGRO til kritikerroste titler som THE FLORIDA PROJECT, DIEGO MARADONA, ALL THE BEAUTY AND THE BLOODSHED, ALI & AVA, TITANE, LADY MACBETH, BEAST, TALK TO ME, BLUE JEAN, WHITNEY, DAVID ATTENBOROUGH: A LIFE ON OUR PLANET og mange flere.

Altitude’s seneste udgivelser inkluderer Walter Salles’ Oscar-vindende og BAFTA-nominerede succes I’M STILL HERE med Golden Globe-vinder Fernanda Torres i hovedrollen, Asif Kapadias advarsel fra en dyster fremtid i 2073, Alex Gibneys definitive Paul Simon-dokumentar IN RESTLESS DREAMS: THE MUSIC OF PAUL SIMON, koncertfilmen blur: Live at Wembley Stadium, den anmelderroste dokumentar blur: To The End, MADE IN ENGLAND: THE FILMS OF POWELL & PRESSBURGER – en dokumentarfilm præsenteret og fortalt af Martin Scorsese – samt Matteo Garrones Oscar-nominerede og Venedig-vindende film IO CAPITANO.

Kommende udgivelser tæller Karan Kandharis BAFTA-nominerede, hypede debutfilm, den punkede fabel SISTER MIDNIGHT, den skræmmende og virkelighedsbaserede eksorcismegyser THE RITUAL med Dan Stevens og Al Pacino i hovedrollerne, samt VIE PRIVÉE af Rebecca Zlotowski med Jodie Foster og Mathieu Amalric.

Instagram @altitudefilmUK

Altitudefilms.bsky.social

Twitter @AltitudeFilms

Altitude on Facebook

Altitude on YouTube

www.altitude.film

Altitude on LinkedIn

Om Piece of Magic Entertainment
Piece of Magic Entertainment (POM) blev grundlagt i 2017 og er en global biografdistributør, der specialiserer sig i prestige-dokumentarfilm, spillefilm, anime, live gaming-events og koncertfilm i verdensklasse. POM er altid med til at skubbe grænserne for, hvad der er muligt, og leverer cinematisk oplevelser til publikum verden over.

Blandt de bemærkelsesværdige udgivelser findes prisbelønnede biograf-sensationer som Apollo 11, The Alpinist og Sir David Attenboroughs betagende spillefilm-dokumentar A Life on Our Planet, samt den banebrydende Talking Heads koncertfilm Stop Making Sense. I 2024 udgav POM også den nyeste tilføjelse til den ikoniske Godzilla-franchise, produceret af de legendariske skabere TOHO: Godzilla Minus One. Senest distribuerede POM Becoming Led Zeppelin, den første autoriserede dokumentar om det ikoniske band.

Fra kontorerne i Amsterdam kan POM udgive både i et begrænset antal lande eller udvide langt bredere og nå tusindvis af biografer på tværs af mere end 60 lande.

Website: https://pieceofmagic.com/

Instagram: @pieceofmagicentertainment

Facebook: Piece of Magic Entertainment

YouTube: Piece of Magic Entertainment

X: @PieceofMagicEnt

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Anna Sofia Feldborg Rüsz

Anna Sofia Feldborg Rüsz

Projektassistent 21553249
Media Content Panel
Ocean_Poster-1S_POM_DK-en_8MAJ_RGB.jpeg
Ocean_Poster-1S_POM_DK-en_8MAJ_RGB.jpeg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1295 x 1920, 1,44 MB
Download

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark