Gå til indhold
Prisvindende musikfotograf udstiller karrierehøjdepunkter og corona-øjeblikke på Musikkens Hus

Pressemeddelelse -

Prisvindende musikfotograf udstiller karrierehøjdepunkter og corona-øjeblikke på Musikkens Hus

Gennem årtier har musikfotografen Per Lange stillet skarpt på topnavne som Ozzy Osbourne, Elton John, Cardi B og Kim Larsen. Da corona-nedlukningerne ramte Danmark, indfangede han også mange af de forskellige forsøg på at holde livemusikken i live. Frem til midten af august kan publikum både opleve karrierehøjdepunkterne og corona-øjeblikkene i udstillingen ’Surrounded by Music’ på Musikkens Hus i Langes hjemby, Aalborg.

Der er ingen, der ved, hvornår livemusikken vender tilbage i samme form, som den havde det før COVID-19. Men hvis man ønsker en bjergtagende påmindelse om, hvordan det er at stå side om side med andre koncertgængere, mens man synger med på sine favoritsange, bør man drage til Musikkens Hus i Aalborg.

Frem til midten af august udstiller bysbarnet Peter Lange nemlig et bredt udsnit af sine bedste koncertbilleder fra den adskillige årtier lange karriere. Det gælder topnavne som The Rolling Stones, Iggy Pop, Prince, The Flaming Lips, Metallica, Elton John, AC/DC, 30 Seconds to Mars, Miley Cyrus, Cardi B og MØ.

Desuden er der en hel etage af udstillingen, der er dedikeret til Kim Larsen, og billederne vil udgøre en følelsesladet, intens rejse gennem sangerens karriere for enhver Larsen-fan.

I alt fordeler udstillingen sig ud over foyeren på tre af bygningens ni etager, og billederne akkompagnerer den smukke arkitektur, som det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au står bag. De mange trapper, balkoner og store vinduespartier, hvorfra man kan nyde den smukke Limfjord, danner grundlaget for den æstetiske og miljømæssige udformning af Musikkens Hus.

Stort behov for ’Kulturelle Vitaminer’
Musikkens Hus betragter det som sit ansvar at være foregangsbillede og bygge bro mellem kultur og bæredygtighed.

Derfor har huset gennem årene produceret en lang række arrangementer med det sociale ansvar som omdrejningspunkt – alt fra demenskor i samarbejde med Alzheimerforeningen, en spoken word-koncert til gavn for Syriens Børn og senest projektet ’Kulturelle Vitaminer’, der undersøger musikkens betydning for den mentale sundhed i et samarbejde med Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Kommune og uddannelsen for Musikterapi på Aalborg Universitet.

”Musik har en enorm effekt på vores mentale sundhed og velbefindende. Den kan ikke kun hjælpe mennesker med sygdom eller andre udfordringer i hverdagen, men gennem ’Kulturelle Vitaminer’ ser vi også, at musik højner det generelle mentale velvære. Derfor er ’Surrounded by Music’ særligt vigtig lige nu, fordi vi ikke har været omgivet af musik længe. Med Per Langes billeder bliver vi mindet om, hvad livemusikken kan, og hvorfor det er så vigtigt, at vi holder den i live,” udtaler Andreas Mathew, Executive Producer & Head of Marketing ved Musikkens Hus.

Enestående corona-øjeblikke
Udstillingen hedder ganske passende ’Surrounded by Music’, og foruden karrierehøjdepunkterne vil man også kunne opleve de mange øjeblikke, som Lange indfangede, da corona-nedlukningerne ramte Danmark.

I denne unikke periode blev der gjort mange forskellige forsøg på at holde livemusikken i live. Lange fangede en bred vifte af dem med sit kamera, og disse billeder er de første, man møder, når man træder ind ad dobbeltdørene i Musikkens Hus.

Som freelancefotograf er Lange tilknyttet Ekstra Bladet, GAFFA og det internationale fotobureau Gonzales Photo, og han har desuden mange års erfaring som både producer og lydmand. Han har vundet adskillige priser for sine billeder, herunder Årets Danske Rockfoto 2017 ved High Voltage Rock Awards og Årets Publikumsfoto ved GAFFA Photo Awards i både 2017 og 2019.

”En fotograf med et fascinerende instinkt”
Per Lange udtaler følgende om sin særlige evne til at indfange livemusikkens enestående øjeblikke:

”Jeg elsker at være placeret lige dér, midt i spændingsfeltet mellem artisten og publikum. Jeg elsker at indfange, når disse to elementer mødes. Fastfryse lige dér, hvor musikken betyder noget. Hvor man giver sig hen og overgiver sig til det, musikken kan: Nemlig at samle os.”

Andreas Mathew afslutter:

”Vi er særligt stolte over at kunne vise denne udstilling med fotos taget af Aalborgs egen Per Lange. Han er en fotograf med et fascinerende instinkt, som i sjælden grad formår at videreformidle stemningen fra en tætpakket koncert. Desuden er hans corona-øjeblikke et uvurderligt vidnesbyrd fra denne besynderlige tid, vi netop nu lever i, som smukt akkompagnerer billederne fra Langes lange karriere.”

’Surrounded by Music’ kan opleves på Musikkens Hus frem til d. 10. august. Der er gratis adgang, og foyeren er åben hver mandag til fredag fra 10-16. Alle udstillede fotos er unikaprint, og der vil være mulighed for at købe billederne.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup, HAVE A/S · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Sabrina Gade, HAVE A/S · sabrina@have.dk · 30 65 68 22
Andreas Mathew, Musikkens Hus · am@musikkenshus.dk · 23 25 37 69

Om Musikkens Hus
På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder du Musikkens Hus: nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Fordelt på mere end 20.000 m2 rummer huset både koncertsale, restaurant samt undervisnings- og administrationsfaciliteter.

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark