Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Prismodtagerne til Ekko Shortlist Awards 2017 er fundet!

Pressefotos vedhæftet nederst i pressemeddelelsen.

Den 22-årige filminstruktør Tone Ottilie modtager hovedprisen ved Ekko Shortlist Awards 2017 og de medfølgende 25.000 kr. for sin film Lulus første gang.


De kvindelige instruktører strøg til tops, da en følsom historie om ungdommelig ensomhed og et rørende flygtningedrama blev de store vindere ved Ekko Shortlist Awards 2017. Anders Lund Madsen var aftenens vært på Bremen Teater.


Det blev kvindernes år ved Ekko Shortlist Awards 2017, hvor 22-årige Tone Ottilies følsomme ungdomsdrama Lulus første gang netop har modtaget showets hovedpris, Shortlist Prisen, og en pengepræmie på 25.000 kroner.

Prisen blev uddelt af juryen, der i år tæller blandt andet instruktør Christian Tafdrup og skuespiller Danica Curcic. De nominerede til Shortlist Prisen var de femten film, som har været mest populære på Filmmagasinet Ekkos onlinehitliste Ekko Shortlist det forgangne år.

Ud over hovedprisen kunne Lulus første gangogså lade sig hylde for Bedste Fotografering, der gik til Kristoffer Engholm Aabo, og i kategorien Bedste Kvindelige Skuespiller for Line Hesdams medrivende præstation som unge Lulu, der er ensom på efterskolen, men finder kærligheden i en avatar-verden på internettet.

Årets prismæssige topscorer med fire priser blev et andet rørende drama af en kvindelig instruktør.

27-årige Sylvia Le Fanus Abu Adnan om flygtningefaren Sayid, der kæmper for at tilpasse sig sproget og kulturen i Danmark og samtidig bevare forholdet til sin søn, gjorde nemlig rent bord og kan tage hjem med priserne i alle de kategorier, den var nomineret i.

Filmen sejrer i et stærkt felt i kategorien Bedste Fiktion, mens debutanten Salim Assi tog prisen som Bedste Mandlige Skuespiller foran velkendte navne som Mikkel Boe Følsgaard og Tommy Kenter.

Abu Adnan modtog også prisen for Bedste Klipning, der gik til Tue Sten Eskildsen, og Bedste Scenografi, som Camilla Silvana Navarro Howalt har stået for.

I Publikum Prisen var de samme femten film i spil, som var nomineret til Shortlist Prisen. Forskellen er blot, at det her er publikumsstemmer, der afgør prismodtageren, som i år blev Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersens sjove mockumentary Koldt på toppen.


I filmen følger vi den unge danske skuespiller Alex Høgh Andersen, der er blevet berømt for sin rolle i den enorme tv-serie-succes Vikings. I kortfilmen leger han med sit nye stjerneimage som en ganske krukket udgave af sig selv.

Ved sidste års Ekko Shortlist Awards gik seks af de tretten priser til kvinder. Det tal er det samme i år, hvor der igen er en kvindelig prismodtager i kategorien Bedste Manuskript.

23-årige Carla Eleonora Feigenberg modtager prisen for sit manuskript til Alice Is a Nice Girl om tre unge kvinder, der rejser til Berlin for at prøve grænser af og i den enes tilfælde at miste mødommen.

Ligeledes løb en kvinde af med sejren i Bedste Dokumentar, hvor dansk-grønlandske Aka Hansen modtog prisen for sit portræt af bandet Small Time Giants, STG, der prøver at føre succesen fra hjemlandet Grønland ud i resten af verden.

Bedste Animation gik til Steffen Bang Lindholm for zombie-fortællingen Less Than Human, hvor de levende døde måske ikke er så slemme endda.

Derudover var der priser for Bedste Lyddesign til Frej Volander Himmelstrup og Anders Norddal Jendresen for deres arbejde med Delphi, mens Lasse Aagaard kunne lade sig hylde for Bedste Originale Musik for Esther Wellejus’ erindringsdokumentar Vi lader billedet stå et øjeblik.

Alle filmene kan ses på ekkofilm.dk/shortlist.

Ekko Shortlist Awards 2017 er sponsoreret af C More og støttet af Det Danske Filminstitut og Det Obelske Familiefond.

Se oversigten over alle prismodtagere og nominerede herunder.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst

Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24 86 01 84

Simone Skogen Lassen // simone@have.dk // 81 71 47 37

Ekko Shortlist Awards 2017 - Årets nominerede og vindere:

Shortlist Prisen/ Publikum Prisen

VINDER af Shortlist PrisenLulus første gang

Instr. Tone Ottilie

Prod. Mille Astrup / Filmværkstedet

Den perfekte mand

Instr. Kasper Kiertzner

Prod. Jon Bager, Kristian Ussing Andersen / Playground Produktion

En perfekt dag

Instr. Christian E. Christiansen

Prod. Ida Harder, Mads-August Grarup Hertz / Zentropa

Et liv

Instr. Stine Ilona Eilertzen

Prod. Jonathan Langelund, Christian Bank Enevoldsen / Ponette Film

Festen slutter

Instr. Mads Krause

Prod. Mads Krause / Talentskolen

Fordi vi også er alt det, vi har mistet

Instr. Helle Pagter

Prod. Helle Pagter / Blue Tit Production

Hestetraileren

Instr. Tanne Sommer

Prod. Astrid Hoder, Tanne Sommer

Hvad mor ikke ved

Instr. Christopher Bill Wiberg

Prod. Amanda Emanuelsen Magnusson / European Film College

Koldt på toppen

Instr. Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersen

Prod. Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersen

Løbetid

Instr. Dominique Auxila Frugaard

Prod. Stine Elleby Riis

Mellem himmel og helvede
Instr. Søren Grau

Prod. Charlotte Sne Hoen / Odense Filmværksted

Min egen skygge

Instr. Andreas Ettrup

Prod. Alex Jørgensen / Aarhus Filmværksted

Slush Ice
Instr. Søren Grinderslev

Prod. Christian Junget Madsen / Filmværkstedet

Svans

Instr. Martin Reinhard

Prod. Rikke Tambo Andersen, Henrik Voigt og Martin Reinhard / Filmværkstedet

Zombiehagen

Instr. Jonas Ussing

Prod. Anee Jayaraj / Filmværkstedet

VINDER af Publikum Prisen: Koldt på toppen

Instr. Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersen

Prod. Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersen

Bedste fiktion

VINDER: Abu Adnan

Instr. Sylvia Le Fanu

Prod. Sune Wahl / 18Frames / Odense Filmværksted

Delphi
Instr. Søren Peter Langkjær Bojsen
Prod. Birgitte Rask / Super16

En perfekt dag

Instr. Christian E. Christiansen

Prod. Ida Harder, Mads-August Grarup Hertz / Zentropa

Lulus første gang

Instr. Tone Ottilie

Prod. Mille Astrup / Filmværkstedet

Maybe This Christmas

Instr. Theis Ferrall

Prod. Marta Mleczek / Filmværkstedet


Bedste dokumentar

VINDER: STG

Instr. Aka Hansen

Prod. Aka Hansen / Uilu Stories

I Am Tahreer

Instr. Tahreer Bushnaq og Assa Rytter

Prod. Diana Ramahi / Kbh Film & Fotoskole

Uønsket

Instr. Helle Stigel og Rikke Nørgaard

Prod. Helle Stigel og Rikke Nørgaard

Übermensch

Instr. Jesper Dalgaard

Prod. Daniel Mühlendorph / Den Danske Filmskole

Åbne øjne

Instr. Olivia Chamby-Rus

Prod. Caroline Eybye / Den Danske Filmskole

Bedste animation

VINDER: Less Than Human

Instr. Steffen Bang Lindholm

Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop

Cream

Instr. Lena Ólafsdóttir

Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop

I familie

Instr. Ida Andreasen

Prod. Nanna Nyboe Tabor / Den Danske Filmskole

Svartzul

Instr. Jeanette Nørgaard

Prod. Lorène Lescanne / Sønc

Ztriwer

Instr. Amalie Næsby

Prod. Niclas Caroc Warner / Den Danske Filmskole

Bedste mandlige skuespiller

VINDER: Salim Assi – Abu Adnan

Simon Bennebjerg – Delphi

Mikkel Boe Følsgaard – Kein Problem

Gunnar Jónsson – Maybe This Christmas

Tommy Kenter – Se, hvilken klovn

Bedste kvindelige skuespiller

VINDER: Line Hesdam – Lulus første gang

Miranda Glaser – Alle morgendagens fester

Maria Rich – Et knæk

Mariann Hansen – Stina Karina

Frida Luna Roswall Mattsson – Walter & Alma

Bedste manuskript

VINDER: Alice Is a Nice Girl – Carla Eleonora Feigenberg

Delphi – Anna Louise Petersen Amargos og Søren Peter Langkjær Bojsen

Et knæk – Malene Rykær

Kein Problem – Magnus Millang og Mads Rosenkrantz Grage

Lulus første gang – Tone Ottilie

Bedste fotografering

VINDER: Lulus første gang – Kristoffer Engholm Aabo

Delphi – Jonatan Mose

Guldalder – Sebastian Bjerregaard

Hibernation – Dream Study – Kamil Dossar Franko

Maybe This Christmas – Louise McLaughlin

Bedste klipning

VINDER: Abu Adnan – Tue Sten Eskildsen

Delphi – Carla Luffe

Kein Problem – Nicolaj Monberg

Pistol – Freddie Smith

Uh babe – Matthew C. Levy

Bedste scenografi

VINDER: Abu Adnan – Camilla Silvana Navarro Howalt

Det sjunkne kloster – Zofia Madej 

Lille Inger – Katrine Krohn og Josephine Hedegaard

Tæt på, lige ved & næsten fri – Camilla Lüders Weile 

Uh babe – Marie Boye Thomsen og Freja-Ulla Krebs

Bedste lyddesign

VINDER: Delphi – Frej Volander Himmelstrup og Anders Norddal Jendresen

Det sjunkne kloster – Sune Kaarsberg

Lille Inger – Mia Terry

Maybe This Christmas – Valdemar Blaakilde Fink og Daniel Bøgh Nielsen

Vi lader billedet stå et øjeblik – Thomas Arent

Bedste originale musik

VINDER: Vi lader billedet stå et øjeblik – Lasse Aagaard

Fordi vi også er alt det, vi har mistet – Jomi Massage og Pelle Skovmand

Lille Inger – Astrid Lund Østrup og Sofie Johanne Birch

Stille – Niklas Ottander

Ztriwer – Andreas Arenholt Bindslev og Emil Gammelmark Andersson

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark