Gå til indhold
Peter Schrøder har 50 års jubilæum i dansk teater

Pressemeddelelse -

Peter Schrøder har 50 års jubilæum i dansk teater

Skuespiller Peter Schrøder kan på onsdag fejre 50 år i dansk teater. Det kan han på Gamle Scene på Det Kongelige Teater, hvor han netop nu har rollen som H.K.H. Prins Henrik i Mikkel Rønnow Musicals MARGRETHE, der havde anmelderrost premiere i fredags, og som er en jubilæumsforestilling for H.M. Dronning Margrethe, der også fejrer 50 års jubilæum i år. Den 77-årige Peter Schrøder fejres officielt på scenen efter forestillingen onsdag den 28. juni.

Med sin lange og imponerende karriere har Peter Schrøder efterladt et varigt indtryk på dansk teater og har siden han dimitterede fra Statens Skuespillerskole i 1973, bidraget med prisvindende roller på landets største scener samt sat sit præg på det danske kulturliv som respekteret teaterchef og filminstruktør.

Om Peter Schrøder
Peter Schrøder blev uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole i 1973 og fik sit gennembrud samme år i Niels Klims underjordiske rejse på Gladsaxe Teater. Fra 1977 til 1982 spillede han alt fra Holberg-roller til bøddelen i operetten Mikadoen. Desuden har Peter Schrøder optrådt på Betty Nansens Teater, hvor han har spillet Shelly Levine i Glengarry Glen Ross og haft titelrollen i deres opsætning af Peer Gynt. På film og TV har Peter Schrøder ligeledes imponeret i roller, herunder i Gummi Tarzan (1981), Busters verden (1984), og i Livet er en god grund (1985). Peter Schrøders talent inden for komikken er ligeledes blevet udfoldet - blandt andet i hans ikoniske rolle over for Søs Egelind i Flemming og Berit og i tv-satire-serien Den Gode, den Onde og den Virk'li Sjove.

Peter Schrøders karriere har også taget form bag scenetæppet, hvor han har været direktør og kunstnerisk leder for Vendsyssel Teater. Desuden har han blandt andet instrueret filmen Det forsømte forår. I 1982 fik han en Bodil for sin medvirken i Gummi Tarzan, og i 1991 modtog han en Robert for bedste birolle i Springflod.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere informationer, kontakt:
Rikke Hesselholt, mobil: 28433893, rikke@have.dk
Amanda Larsen, mobil: 26199459, amanda@have.dk

OM MIKKEL RØNNOW MUSICALS MARGRETHE
Som publikum er man med fra barndommen med en far, hun forguder. Til da hun som trettenårig får at vide, at hun skal arve tronen. Mødet med Henri og den svære balance mellem familie og forpligtelser. Sorgen over faderens død og tiltrædelsen som regent. Nytårstalerne, pressen og en livslang kærlighed til teatret og kunsten. Danskernes hårde behandling af prinsgemalen og afskeden med dem man elsker.

Musicalen MARGRETHE er en ny dansk musical om et helt særligt menneske, hvor pligten altid er kommet i første række. Vores allesammens historie, fortalt gennem hende, som samler os.

MARGRETHE er den første musical om H.M. Dronning Margrethe 2. af Danmark og er en 50-års jubilæumsforestilling om hele Danmarks dronning, skabt af kræfterne bag musicalsucceser som Atlantis, Jordens Søjler og Skammerens Datter. Verdenspremieren finder sted den 23. juni 2023 på dronningens egen ”hjemmebane” - Det Kongelige Teater, Gamle Scene, og senere på sommeren opføres forestillingen på Odeon i Odense som en del af H.C. Andersen Festivals fra den 17. august og i Musikhuset Aarhus fra den 29. august under Aarhus Festuge.

Læs mere på www.musicals.dk

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark