Gå til indhold
På årsdagen for den russiske invasion: Dansk Folkehjælp intensiverer hjælpen til flygtninge fra Ukraine

Pressemeddelelse -

På årsdagen for den russiske invasion: Dansk Folkehjælp intensiverer hjælpen til flygtninge fra Ukraine

Fredag den 24. februar markerer årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, som har tvunget familier og børn på flugt. Næsten 35.000 flygtninge fra Ukraine har igennem det seneste år fundet vej til Danmark og forsøger at skabe et nyt liv langt fra krigens rædsler. Hjælpeorganisationen Dansk Folkehjælp igangsatte sidste år initiativet En God Start, som er en hjælp til enlige forældre, der er flygtet fra Ukraine. Hjælpen bliver givet til familier, som er flygtet, og som er på overførselsindkomst i Danmark, så de kan få en god start på deres nye tilværelse bl.a. med ressourcer til skole- og institutionsstart samt fritidsaktiviteter til børnene. Dansk Folkehjælp skruer i foråret op for uddelingen af hjælpen via En God Start, der er etableret i samarbejde med Egmont Fonden.

På fredag er det præcis et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Mange forældre og børn er flygtet fra krigen - også til Danmark - og behovet for hjælp til at etablere et liv med rammer, rutiner, venner og bekendtskaber for særligt børnene er stadigvæk nødvendigt for mange. Derfor intensiverer Dansk Folkehjælp nu indsatsen En God Start, der skal hjælpe de ukrainske familier og børn, som har fået opholdstilladelse i Danmark og som er på overførselsindkomst

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at 33.994 pr. 5. februar har søgt om opholdstilladelse efter særloven, der skal sikre ukrainerne opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse uden om de almindelige asylregler. Særloven italesætter dog ikke børnenes behov for at få en hverdag med skole, institution og fritidsaktiviteter. Derfor - og fordi mange af de flygtede fra krigen kun har medbragt det mest basale - er hjælpen gennem En God Start målrettet mod at give børnene en god skolestart eller muligheden for at starte til en fritidsaktivitet i Danmark.

En God Start er tiltænkt de mange kvinder, der er kommet til Danmark som eneforsørgere samt de børn, der er kommet til Danmark uden deres forældre, men i stedet er flygtet sammen med en pårørende, der har påtaget sig ansvaret for dem.

Peder Thorning, konstitueret generalsekretær for Dansk Folkehjælp, udtaler:

”Selv om krigen i Ukraine efter et år er gledet lidt bagud i mediernes bevågenhed, er behovet for hjælp til dem, der er flygtet mere aktuelt end nogensinde. Mens der er været mange initiativer rettet mod at få de voksne ukrainere i arbejde, så er vores fokus rettet mod børnene. De har brug for at komme godt i gang i skolen, i daginstitutionen eller til en fritidsaktivitet så de hurtigst muligt kan få det, der ligner en normal hverdag. Derfor skruer vi nu op for indsatsen En God Start i håbet om, at så mange familier som muligt får den fornødne hjælp til at øge trivslen blandt de flygtede familiers børn.”

Indsatsen En God Start sker i samarbejde med Egmont Fonden, som har doneret fem mio. kr. til initiativet. Forventningen er, at op mod 6.000 ukrainske familier i Danmark er i målgruppen for indsatsen, hvor man kan søge i perioden fra den 1.-30. april. For at modtage hjælp via En God Start skal ansøger være enlig forsørger i Danmark på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år.

Henriette Christiansen, direktør, Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, udtaler:

“Børn og unge, som er flygtet fra krigen i Ukraine, har fået deres liv revet op med rode og har derfor et akut behov for støtte til at finde fodfæste i deres nye liv i Danmark. I Egmont Fonden har vi en forpligtelse til at hjælpe børn og unge i udsatte positioner, og derfor giver vi støtte til børn og unge på flugt. Vi er glade for gennem Dansk Folkehjælp at kunne give børn og unge en håndsrækning i den akutte situation og bidrage til, at børnene og deres familier får en god start på deres nye hverdag i Danmark.”

Hjælpen til de familier, der er flygtet, vil være 1.500 kr. pr. barn og maksimalt 9.000 kr. pr. familie, hvor der kan søges til daginstitution, skole, eller hvis barnet ønsker at deltage i en fritidsaktivitet. Med beløbet kan familien købe f.eks. en flyverdragt til barnet, som går i daginstitution, en skoletaske og tøj til barnet, som går i skole samt f.eks. et par fodboldstøvler til barnet, som gerne vil gå til fodbold. Alt sammen noget, som skal være med til at give børnene en bedre start her i Danmark sammen med deres kommende danske venner.


Man kan læse mere om En God Start på www.folkehjaelp.dk/frivilligt-socialt-arbejde/en-god-start

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp, der blev stiftet i 1907, er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. Organisationen driver herudover også en række genbrugsbutikker samt lokale aktivitetsgrupper.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark