Gå til indhold
Oplev to dage med intimkoncerter og talks om fælleskab online fra Heartland

Pressemeddelelse -

Oplev to dage med intimkoncerter og talks om fælleskab online fra Heartland

I weekenden sætter Heartland fokus på at tage del i kulturen og det fællesskab, deltagelsen bringer. Det sker via to digitale arrangementer lørdag den 29. maj og søndag den 30. maj fra riddersalen på Egeskov Slot.

Under normale omstændigheder finder Heartland sted under åben himmel på Egeskovs magiske område med udsigt til slottet. Men d. 29.-30. maj kan publikum komme indenfor i slottets smukke riddersal, hvor Heartland står klar med en digital version af koncert- og samtalerækken ‘Take Part – Support culture. Supported by you’.

”Vi vil gerne vise at det er tid til at tage del i kulturen, også selvom vi ikke kan mødes på festivalen. Derfor håber vi at det digitale program kan give en følelse af fælleskab og give hele Danmark muligheden for at nyde noget af den kultur, som vi brænder for at få ud i verden – ikke mindst på Heartland næste, når vi igen er live på Fyn”, siger Janne Villadsen, program- og udviklingsdirektør på Heartland.

Med ‘Take Part – Support culture. Supported by you’ sender festivalen sin varmeste opfordring om at gribe muligheden for at opleve, lytte, smage og ikke mindst støtte op om kulturlivet, i en tid hvor fællesskab og kultur i den grad er udfordret.

Begge dage kan alle opleve den unikke digitale udgave af Heartland fra kl. 16.00, hvor dagens talk finder sted, inden koncerterne kan opleves fra kl. 18.00.

’Take Part – Support Culture. Supported by you’ kan opleves via dette link:
https://www.facebook.com/heartlandfestivaldk/live/

Nye stjerner og kulturens skabere
Programmet over de to dage vil byde på både nye stjerner samt etablerede navne indenfor kulturen.

Dagsprogram
Lørdag d. 29. maj
16.00: Talk / Om forskellighed og fællesskab
Morten Kirkskov & Moussa Mchangama
Moderator: Mads Staghøj

18.00: Music / Helena Gao

Søndag d. 30. maj
16.00 Talk / Om kultur og fællesskab
Stine Pilgaard & Kjartan Arngrim
Moderator: Marta Sørensen

18.00: Music / Jeuru

Lørdag d. 29. maj:
Music
Helana Gao
Helena Gao kommer fra et multikulturelt hjem. Med en mor fra Kina og en far fra Viborg er hun vokset op med en følelse af at skille sig ud. Helena begyndte at bruge musik til at skabe et rum, som var fri for udefrakommende forventninger og fordomme. Her opstod mødet mellem den venlige popmelodi og de ubekymrede, eksperimenterende arrangementer. I dag er Helena Gao studerende ved Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Her udforsker hun komposition, produktion og øvrige musikalske evner på mange parametre og begår sig nu også som DIY-artist. Resultatet er indtil videre blevet til EP’en Extended Adolescence, som udkom i november sidste år. På EP’en udtrykker Helena sit følelses- og tankeregister, og man mærker både stemmen af generation Z og en barndommens illusion, der opløses gennem teenageårenes ensomhed.

Talk
Om forskellighed & fælleskab
Morten Kirkskov & Moussa Mchangama
Moderator: Mads Staghøj

Hvad er det, der kan bringe os sammen på tværs af forskelligheder og skabe nye fælleskaber i tid, hvor grænser og mangfoldighed er i udvikling? Det vil skuespilchef Morten Kirkskov og bæredygtighedsrådgiver Moussa Mchangama give deres perspektiv på, når de mødes og samtaler omkring, hvordan vi mennesker kan finde sammen på tværs af kulturer og oplevelser.

Morten Kirkskov er skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han har siden 2015 været skuespilchef på Det Kongelige Teater og var tidligere teaterdirektør for Aalborg Teater. Morten har siden sin debut i 1990 optrådt på Det Kongelige Teater og en lang række andre teatre i København og som skuespiller i flere tv-serier, bl.a. Borgen. Han har skrevet romanen Kapgang, der også fik stor succes som film. Morten modtog i 2017 Årets Reumert som bedste instruktør for sin udgave af Lang dags rejse mod nat og er i år nomineret til Årets Reumert 2021 for iscenesættelsen af Hamlet, Prins af Danmark, begge på det Det Kongelige Teater.

Moussa Mchangama er forperson i Mino Danmark og medejer af rådgivningsvirksomheden In Futurum. Han har været redaktør på magasiner som Cover og DANSK, og har desuden været jævnlig bidragsyder til medier som Radio24syv, Heartbeats, IN og Kommunikationsforum. Moussa skriver og taler blandt andet om kultur, medieansvar og bæredygtighed og arbejder i skæringspunkterne mellem det personlige, det sociale og det virksomhedsmæssige.

Søndag d. 30. maj:
Music
Jeuru
(Ja-Rue) er singer-songwriter, født og opvokset i Queens, New York. Han startede allerede som barn med at synge i skole og kirke, og som 16-årig begyndte han at skrive sin egen musik. Med sin evne til at mestre både rap og sang, har Jeuru udviklet et helt særpræget udtryk, og har udforsket en særlig måde at forbinde sine kompositioner med sin kunstneriske identitet. Han bevæger sig ofte mellem genrer og blander sin unikke R&B-vokal med electronic soul, eksperimenterende R’n’B og trip hop. Jeuru er nu bosat i København, hvor hans mørke og ærlige debut EP ’King Of The Cruel’ udkom tilbage i 2018, og han er senere i år aktuel med sit kommende debutalbum.

Talk
Om kultur og fælleskab
Stine Pilgaard & Kjartan Arngrim
Moderator: Marta Sørensen

Hvordan bringer kultur os sammen? Det spørgsmål søger denne samtale at give perspektiv på. Kultur kan nemlig noget helt specielt, når det kommer til fælleskaber. Vi kan mødes over musik, kunst, litteratur og samles om at tage del i den. En stor del af Heartlands kerne er det fælleskab, som festivalens kultur skaber. Derfor vil vi gerne sætte fokus på præcis den egenskab ved kulturen i en tid, hvor store forsamlinger ikke er muligt. Forfatter Stine Pilgaard og musiker Kjartan Arngrim vil i denne samtale give deres perspektiver på kulturens samlende rolle og reflektere over, hvad der gør kultur så specielt, når det kommer til fælleskab.

Stine Pilgaard er cand.mag. i dansk og uddannet fra forfatterskolen i 2010. Hun debuterede i 2012 med romanen Min mor siger, som blandt andet blev præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til DR Romanprisen. I maj 2020 udgav hun sin tredje roman Meter i sekundet, som siden har høstet flere flotte anmeldelser. Stine interesserer sig for mennesker og de forskelligheder, der ofte er anledning til misforståelser mellem dem.

Kjartan Arngrim er musiker og cand.mag i dansk og filosofi. Han er forsanger, sangskriver og medstifter af det danske orkester Folkeklubben, der over de sidste 9 år har markeret sig som et af landets bedste og mest flittige live-bands med fem album i bagagen. Kjartan er optaget af det indre liv, historien og samfundslivet, som ofte er udgangspunkt for hans tekster og virke.

’Take Part – Support culture. Supported by you’ er støttet af Albani og Anarkist.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

Kontakt
Presseansvarlig – HAVE:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Udviklings- og programdirektør: Janne Villadsen // janne@heartlandfestival.dk

Om Heartland
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn.

Heartland finder sted næste gang d. 2. – 4. juni 2022.
Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk

Heartland på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Twitter: @heartlanddk
YouTube: Heartland Festival

Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Udvikling Fyn
Albani

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark