Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Oplev sommerens store sportsbegivenheder i Andeby


Foto: Story House Egmont

Det er næppe gået nogen næbbet forbi, at de første tre etaper af Tour de France finder sted i Danmark, eller at EM i fodbold for kvinder venter lige om hjørnet. Alle sportsglade andefans kan glæde sig til de to numre af Anders And & Co., der akkompagnerer disse to store sportsbegivenheder. Her kan man opleve Anders følge de samme tre danske etaper som virkelighedens Tour, og man kan bl.a. møde en andeficeret udgave af landsholdsanfører Pernille Harder. Numrene er på gaden henholdsvis den 30. juni og den 7. juli.

Der er få ting, der gør sig lige så godt i et Anders And-blad, som et stort og nervepirrende sportsdrama.

De kommende uger kan de andeglade læsere glæde sig til hele to af slagsen, når Anders And & Co. markerer to af sommerens helt store sportsbegivenheder: Tour de France, der denne gang som bekendt starter i Danmark, og EM i fodbold for kvinder.

Anders på jagt efter interview med Fjeren fra Fasanløse
I den første historie har Anders fået job som sportsreporter på Andeby Posten, men efter en upopulær historie om høfeber på golfbanen bliver han fyret – lige inden Den store Tour starter. Han får dog chancen for at redde sit job, hvis han kan skaffe et interview med den umulige stjernerytter, Fjeren fra Fasanløse.

Dén udfordring tager Anders imod, og i forsøget på at imponere Fjeren kører han både cykelræs i Rundetårns snoede gange og på undersiden af Storebæltsbroen. Undervejs kan man også opleve Anders og Touren passere forbi Roskilde Domkirke, Bølgen i Vejle og Dybbøl Mølle, når han følger de samme tre danske etaper som virkelighedens Tour.

Den store Tour i Danmark kan læses i Anders And & Co. nr. 26, som udkommer den 30. juni.

Pernille Harder & Co. kommer Kylle, Pylle og Rylle til undsætning
I den anden historie indtager Andersine rollen som Kylle, Pylle og Rylles fodboldtræner. Fodboldfeberen raser nemlig, og det entusiastiske amatørhold melder sig til den store turnering i Gåserød, hvor de til deres overraskelse skal møde et bistert hold af professionelle spillere.

Heldigvis kommer en trup af de største nordeuropæiske fodboldstjerner dem til undsætning. Ænderne får dermed mulighed for at lære alt om tricks og taktik af svenske Caroline Seger, tyske Alexandra Popp, finske Linda Sällström, norske Caroline Graham Hansen og – ikke mindst – den danske anfører, Pernille Harder. Ænderne får i dén grad for hjælp, for modstanderne både snyder og bruger bissetricks til den store, ufortjente guldmedalje.

En vigtig kamp kan læses i Anders And & Co. nr. 27, som udkommer den 7. juli.

Redaktør: ”Alt er gået op i en højere enhed med disse to historier”
Svend Skytte er ikke blot Anders And-bladets redaktør – det er også ham, der har fundet på plottet til den hæsblæsende Tour de France-historie.

Han udtrykker stor stolthed over de to numre, der snart kommer på gaden:
”Der er to ting, vi altid går efter, når vi laver historier, der krydser elementer fra virkeligheden med ændernes univers. For det første skal vi selvfølgelig indfange alle de velkendte personer, steder og elementer på sjove og finurlige måder. For det andet skal vi skabe så fantastisk og medrivende en historie, vi overhovedet kan, så man virkelig kan mærke Andeby-universet langt ind under huden. Når de to ting lykkes på samme tid, går alt op i en højere enhed – og det synes vi i al beskedenhed er sket med begge disse to historier. Så vi glæder os ekstra meget til, at bladene kommer ud mellem hænderne på de mange sportsglade andefans!”

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49
Tine Christoffersen · tine@have.dk · 26 36 47 49 

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark