Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Odense markerer sig på det internationale gastrokort med sin første Michelinrestaurant

I starten af denne uge modtog Restaurant ARO i Odense sin første Michelin-stjerne. Det betyder samtidig, at Odense – og ikke mindst Fyn – har fået sin første Michelinrestaurant. Det er en gastronomisk blåstempling, som tydeliggør den kulturelle opblomstring, byen har været igennem de seneste år. Foruden ARO fremhæver Michelin-guiden også de odenseanske restauranter Vår og Pasfall, som anbefalelsesværdige madoplevelser.

Som en del af et ambitiøst bystrategisk arbejde er Odense blevet til en moderne, revitaliseret storby for både nationale og internationale turister med alt, hvad det indebærer af kultur, gastronomi og ekstraordinære turistattraktioner. Senest er gastronomien kommet i centrum, nu hvor Michelin-guiden har tildelt en stjerne til Restaurant ARO. En af de særlige ting, som Michelin hæfter sig positivt ved, er restaurantens skæve placering i industrikvarteret i en gammel maskinfabrik samt kombinationen af det rustikke og forfinede i madoplevelsen. Det er på mange måder et eksempel på den måde madscenen har udbredt sig i Odenses byrum over de seneste år.

Peter Rahbæk Juel, borgmester for Odense, fortæller:
”Vi er meget stolte af, at den prestigefyldte Michelin-guide netop har tildelt en stjerne til Restaurant ARO i Odense. Byudviklingen er taget til over de seneste 10 år og har transformeret Odense til en attraktiv kulturdestination med en gastroscene, der huser alt fra street food til fine dining. Michelin-stjernen til ARO er på alle måder velfortjent. Vi glæder os over, at det forhåbentligt kan være med til at sætte fokus på de kulinariske fyrtårne, vi har haft i Odense og på Fyn i efterhånden mange år.”

Da den nordiske Michelin-guide blev offentliggjort mandag den 12. juni blev der uddelt 43 stjerner til 31 danske restauranter. Seks af restauranterne havde ikke tidligere haft Michelinstjerner - heriblandt Restaurant ARO i Odense. Antallet af udenlandske gastroturister i Danmark er steget med 50 pct. siden 2017, viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra VisitDenmark, baseret på Turistundersøgelsen 2022. Der var 1,9 mio. udenlandske gastroturister i 2022, hvilket er cirka hver tredje udenlandske turist.

Odenses nyvundne status som must see-kulturby blev i starten af året også understreget med turismerekorder samt anbefalinger i det toneangivende amerikanske modemagasin Vogue og af New York Times, der har Odense placeret på en flot 28. plads på listen over i alt 52 byer, man bør besøge i 2023.

Læs mere om alle Odenses madoplevelser på: https://www.visitodense.dk/

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Vognstrup // sandra@have.dk // 22 86 30 94
Kathrine Clemmensen // kathrine@have.dk // 22 90 26 45
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

Emner

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark