Gå til indhold
Nyt ambitiøst operakor vil styrke den nordiske samhørighed

Pressemeddelelse -

Nyt ambitiøst operakor vil styrke den nordiske samhørighed

For første gang nogensinde har aktører fra de nordiske lande samlet et kor af professionelle sangere fra Norden. Ambitionen er at styrke den nordiske samhørighed gennem det kunstneriske projekt YOUNG NORDIC OPERA CHOIR, som realiseres på baggrund af en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 4 mio. kr.

I lyset af den aktuelle opbrudstid er der – mere end på noget andet tidspunkt siden 2. verdenskrig – brug for samhørighed. Både på kultur- og medieområdet er der stærkt fokus på, hvordan de nordiske lande i højere grad kan samarbejde og forbinde sig med hinanden.

Såvel den folkelige fællessang som korsang har historisk set spillet en afgørende rolle for kulturen i Norden, og det er med dét udgangspunkt, Den Jyske Sangskole har taget initiativ til skabelsen af YOUNG NORDIC OPERA CHOIR. Devisen er enkel: når vi synger sammen, hører vi sammen!

YOUNG NORDIC OPERA CHOIR optræder i 2023 på Reykjavik Opera Days og præsenteres for første gang ved en debutkoncert den 27. august på Herning Opera Festival. I de kommende år vil yderligere en nordisk festival kunne præsentere koret.

Mads Bille: ”Et operakor med et virkelig højt niveau”
Korets kvalitet sikres via medlemmerne, som alle enten er unge professionelle sangere eller musikstuderende fra videregående uddannelser, rekrutteret fra hele Norden. Netop blandingen af studerende og nyuddannede sangere åbner for en stærk synergi og mulighed for erfaringsudveksling sangerne imellem.

YOUNG NORDIC OPERA CHOIR bliver en vigtig platform for udviklingen af unge professionelle sangere over hele Norden. Hvert år rekrutteres korets 30 medlemmer fra hele Norden via et ’open call’. En sanger kan være med flere år i træk, men konkurrerer hvert år på lige fod med nytilkomne om en plads.

- ”Allerede dette første år har vi oplevet en stor interesse for koret fra sangmiljøer og konservatorier over hele Norden. Det betyder, at vi fra begyndelsen kan præsentere et operakor med et virkelig højt niveau, som vi glæder os helt utroligt til at præsentere for publikum,” udtaler Mads Bille, Kunstnerisk leder af Herning Opera Festival.

Danmark, Sverige, Finland, Island, Norge og Færøerne har alle leveret mindst én sanger til koret, som består af 30 sangere med en gennemsnitsalder på 27 år. Den yngste er 18, mens den ældste er 35.

Ung stjernedirigent indtager podiet
I front for koret i 2023 står dirigenten, den 31-årige dansker Magnus Larsson, som allerede har optrådt i flere nordiske sammenhænge, både inden for opera og symfonisk musik.

Kongstanken bag YOUNG NORDIC OPERA CHOIR er at lade kunsten blive det fælles tredje, som sætter rammen for en ny nordisk dialog. Korets repertoire tager afsæt i den stærke nordiske kortradition og den europæiske operatradition. Ambitionen er, at YOUNG NORDIC OPERA CHOIR på sigt skal præsentere ny musik, som er skrevet specielt til koret. I YOUNG NORDIC OPERA CHOIRs første sæson synges udelukkende højdepunkter fra den store europæiske tradition. Næste år synger koret primært værker fra den nordiske tradition og i korets tredje sæson præsenteres ny musik.

- ”Med Magnus Larsson præsenterer vi en nysgerrig og ressourcerig musiker, som endnu er i begyndelsen af sin karriere. Vi er begejstrede for hans bredspektrede appetit på alle slags repertoirer, og vi glæder os til at se samarbejdet mellem vores nye kor og Magnus folde sig ud”, fortæller Mads Bille.

Debuterer med gallakoncert på Herning Opera Festival
Koret vil på sigt optræde på en række festivaler rundt om i Norden og herigennem bidrage til at gøre operagenren mere tilgængelig for den brede befolkning i hele Norden og forhåbentlig inspirere alle, der hører koret, til selv at synge mere.

YOUNG NORDIC OPERA CHOIRs debutkoncert er den 27. august under Herning Opera Festival, hvor koret leverer en gallakoncert på festivalens store scene. Den 29. oktober følger en koncert ved Opera Days i Reykjavik.

Koret får base i Herning, som via Den Jyske Sangskole har etableret sig som Danmarks sanghovedstad, og som samtidig udgør et vigtigt epicenter for sang i Norden. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har støttet koret frem til og med 2025 med 4 millioner kr..

Sangerne vil både øve individuelt i de nordiske lande, de bor i, og mødes fysisk i Herning og i Reykjavik op til koncerterne.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Anja Linnet · anja@have.dk · (+45) 22 65 53 48
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · (+45) 25 48 37 49
Rikke Hesselholt · rikke@have.dk · (+45) 28 43 38 93

Fakta om YOUNG NORDIC OPERA CHOIR

Fordelingen af nationaliteter:

● Dansk: 13

● Svensk: 8

● Finsk: 2

● Islandsk: 5

● Norsk: 1

● Færøsk: 1

Typer af sangere:

● 9x sopran

● 7x mezzo

● 7x tenor

● 7x bas

● 16 kvinder

● 14 mænd

Korets medlemmer:

  • Anne Sofie Møller Olesen: 26 år, sopran, dansk, studerende
  • Birgir Stefánsson: 27 år, tenor, islandsk, studerende
  • Birita Adela Davidsen: 32 år, sopran, færøerne, professionel
  • Camilla Button: 35 år, sopran, dansk, professionel
  • Cathrine Breinholt Højlund: 30 år, sopran, dansk, studerende
  • Dagur Þorgrímsson: 30 år, tenor, islandsk, professionel
  • Daniel Kjær Holmberg: 28 år, tenor, dansk, professionel
  • Ditte Maria Otte Mølgaard: 34 år, sopran, dansk, professionel
  • Elizaveta Agrafenina: 32 år, sopran, norsk, professionel
  • Ellert Blær Gudjónsson: 21 år, bas, islandsk, studerende
  • Emilia Juvonen: 27 år, mezzo, finsk, studerende
  • Gustav Ekmark: 23 år, bas, svensk, studerende
  • Hilda Johansson: 25 år, sopran, svensk, studerende
  • Iirisilona Milena May Segerstam: 23 år, sopran, finsk, studerende
  • Ingrid Rydh: 22 år, mezzo, svensk, studerende
  • Jeppe Møller Sørensen: 24 år, tenor, dansk, studerende
  • Kirsten Voss Petersen: 28 år, mezzo, dansk, professionel
  • Ludvig Sjöstedt: 21 år, tenor, svensk, studerende
  • Magnus Mariegaard: 22 år, bas, dansk, studerende
  • Mea Sethson: 34 år, mezzo, svensk, professionel
  • Mikkel Baungaard Thomsen: 30 år, bas, dansk, professionel
  • Mikkel Frees Steensen: 25 år, bas, dansk, studerende
  • Milanka Noveska: 26 år, mezzo, svensk, professionel
  • Nicklas Bjärnhall Prytz: 30 år, tenor, svensk, studerende
  • Óskar Tinni Traustason: 18 år, bas, islandsk, studerende
  • Ragnheiður Ingunn Jóhannsdóttir: 22 år, sopran, islandsk, professionel
  • Sara Bäck: 31 år, mezzo, svensk, professionel
  • Sebastian Haugstrup Hansen: 25 år, bas, dansk, studerende
  • Sebastian Kjældgaard: 28 år, tenor, dansk, professionel
  • Sofia Warden Bigom: 28 år, mezzo, dansk, professionel

Emner

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark