Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse: Frivillighed på Grøn nedbryder fordomme og gør op med perfekthedskultur

En ny undersøgelse blandt over 500 frivillige på Grøn viser, at det frivillige engagement i Kræwet ikke kun nedbryder fordomme om mennesker med handicap, men også styrker de frivilliges selvværd og fællesskabsfølelse, når de er frivillige op til, under og efter festivalen. Med otte totalt udsolgte byer på årets turné viser tallene, at særligt de unge i alderen 18-25 år drager stor fordel af frivillighedens positive effekter. Over halvdelen føler sig i høj grad mere accepteret, gladere og mere selvsikre, efter at have været en del af Kræwet.

I mere end 40 år har Tuborg og Muskelsvindfonden samarbejdet om at skabe en fest, der for alvor gør en forskel. Det er også tilfældet i år, hvor overskuddet fra årets otte udsolgte koncerter fortsat går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet - og meget mere. Men det er ikke kun dér, at Grøn gør en forskel for mange mennesker.

En ny undersøgelse hos Muskelsvindfonden blandt nuværende og tidligere frivillige på Grøn - i daglig tale Kræwet - taler nemlig sit tydelige sprog: Det gør en kæmpe forskel at være frivillig på turnéen. Den enkelte frivillige oplever øget selvværd, mindre ensomhed og større livsglæde, samt større opmærksomhed omkring og et nyt syn på mennesker med handicap. Undersøgelsen viser også, at Kræwet bidrager til at gøre op med den perfekthedskultur, der kan fylde meget i det daglige liv.

Langt de fleste som har deltaget i undersøgelsen vurderer, at Kræwet i nogen eller meget høj grad er med til at nedbryde fordomme (over 84 %), gøre op med perfekthedskulturen (over 86 %) og skaber en følelse af, at de er gode nok, som de er (over 66 %). Det gør sig især gældende blandt de yngre frivillige i alderen 18-25 år, hvor hele 62 % svarer i meget høj grad på spørgsmålene. Undersøgelsen er foretaget af frivillighedskontoret i Indsamlingsafdelingen.

Talsperson og marketingansvarlig, Maria Wael, udtaler:
"Vi er utroligt glade og stolte over resultaterne af undersøgelsen. Det er fantastisk at se, hvordan vores arbejde og vision om at skabe plads til forskelle i samfundet bliver realiseret i Kræwet. Grøn er en mangfoldig arbejdsplads af ildsjæle, der løfter en opgave, som burde være umulig. Det rammer lige i hjertekulen, når fællesskabet i Kræwet gør en så stor og positiv forskel hos vores frivillige, hvor mange har været med i 5, 10, 15 eller endda over 20 år. Den stolthed og ambassadør-følelse, der findes blandt vores frivillige, rækker langt ud over Grøn og bidrager til at skabe plads til forskelle i hele samfundet.”

De frivillige er engagerede i den gode sag
At være frivillig på Grøn er noget helt særligt. Fællesskabet i Kræwet er bygget op om det gode formål, som både gæster og frivillige køber ind på. Det ses tydeligt i undersøgelsen, hvor størstedelen af de frivillige ser sig selv som ambassadører for Muskelsvindfondens arbejde for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Grøn arbejder aktivt for at skabe et mødested med plads til forskelle , og netop derfor danner Grøn rammen om møder og fællesskab på tværs af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Det gennemsyrer alle aspekter af Grøn - hvilket man både kan mærke som publikum, som frivillig og som musiker på Grøn.

Årets Plads til forskelle T-shirt
Selvom Grøn for længst er udsolgt, kan man stadig støtte det gode formål gennem årets Plads til forskelle-T-shirt, som Jada har designet.

Muskelsvindfondens projekt Pærfekt får et økonomisk bidrag, der samles ind af hummel, NOVA, Grøn og Jada op til og i løbet af sommerens Grøn-koncerter gennem pantdonationer på pladsen og salget af Plads til forskelle-T-shirten, der i igen år produceres af hummel. For hver solgt T-shirt går 100 kr. til Muskelsvindfondens projekt Pærfekt. Et projekt der handler om at nedbryde perfekthedskulturen. Dette års Plads til forskelle T-shirt kan købes via hummels hjemmeside, i merchandiseboden på Grøn og i hummel-butikker over hele landet.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
Sofie Ugilt · sofieugilt@have.dk · 22 51 85 48

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle. I 2023 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn. Traditionen tro kommer Grøn rundt i hele Danmark, og sidste år var det for første gang nogensinde med en totalt udsolgt koncertrække.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også for 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi ind til vores arbejde, mens vi samler på oplevelser. Overskuddet fra grøn går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Om Tuborg 
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2024:
18. juli: Tårnby (Udsolgt)
19. juli: Kolding (Udsolgt)
20. juli: Aarhus (Udsolgt)
21. juli: Aalborg (Udsolgt)
25. juli: Esbjerg (Udsolgt)
26. juli: Odense (Udsolgt)
27. juli: Næstved (Udsolgt)
28. juli: Valby (Udsolgt)

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn24
Facebook: facebook.com/groenkoncert 
Instagram: Groenkoncert 
Snapchat: Groenkoncert 
YouTube: Grøn Koncert 
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark