Ny Epinion: Stor opbakning til indførelse af dansk fattigdomsgrænse

Organisationen Dansk Folkehjælp har gennemført en undersøgelse, som tager temperaturen på danskernes holdning til fattigdom – herunder hvad der forårsager den, og hvordan man bedst bekæmper den. Flere danskere anerkender i dag fattigdom som et samfundsproblem, faktisk peger hele 54 procent på, at Danmark bør indføre en officiel fattigdomsgrænse, mens kun 19 procent er imod. Hos Dansk Folkehjælp er det godt nyt – der er ifølge organisationen brug for større anerkendelse af fattigdom, hvis vi i fællesskab skal skabe forandringer, som kan modgå udviklingen.

Når det kommer til de danske fattigdomsstatistikker, kom 2020 rigtig godt fra start. Tilbage i januar kunne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortælle, at antallet af fattige i Danmark var stagneret – ganske vist på et rekordhøjt niveau. Fra 2015 til 2017 steg antallet af fattige med 50.000, men fra slutningen af 2018 til 2020 forblev tallet det samme: 250.000.

Men 2020 kom imidlertid til at stå i pandemiens tegn, og krisen fik bugt med den positive udvikling. I hvert fald hvis man ser på antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps sæsonbestemte hjælpepakker – Feriehjælp og Julehjælp – der begge har været rekord højt. Mere end 15.000 børnefamilier har søgt Julehjælp hos organisationen, hvilket er en ny kedelig rekord for de 14 år, hvor organisationen har givet fattige børnefamilier hjælp til jul.

Flere danskere anerkender fattigdom – og kender til fattige familier
En netop udarbejdet Epinion-undersøgelse peger på, at coronakrisen har påvirket danskernes syn på fattigdom: et stigende antal danskere anerkender fattigdom som et problem i Danmark – 54 procent anerkender den direkte og yderligere 39 procent anerkender denne i mindre grad. Det giver det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer fattigdom i Danmark en rekordstor opbakning.

Det er en udvikling, der akkompagneres af en tilsvarende stigning på 3 procent i antallet af danskere, der har kendskab til familier, hvor børn efter deres vurdering vokser op med fattigdom og afsavn. Den samlede procentdel her er 29 procent.

Danskerne vil have en officiel fattigdomsgrænse
Den nye Epinion-undersøgelse tager også temperaturen på danskernes holdning til, hvad der forårsager fattigdom, og hvilke midler, der bedst kan bekæmpe den:

• I forhold til, om Danmark bør have en officiel fattigdomsgrænse, der kan definere, hvornår man er fattig i en dansk kontekst, er der 2,8 gange flere, der er enige end uenige (54 procent mod 19 procent).

• Ved spørgsmålet om, hvorvidt der er tiltro til, at en sådan fattigdomsgrænse vil være nyttig for bekæmpelse af fattigdom, er der 2,6 gange flere, der er enige end uenige (49 procent mod 19 procent).

• Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige reformer, der er gennemført på overførelsesindkomstområdet det seneste årti, har skabt mere fattigdom i Danmark, er der 2,4 gange flere danskere, der er enige end uenige i dette (44 procent mod 18 procent)

• Regeringen har nedsat en såkaldt ydelseskommission, og mere end 4 ud af 5 danskere (81 procent) er enige i, at kommissionen bør fokusere på at sikre, at børn i Danmark kan vokse op med lige muligheder for at være en aktiv del af fællesskabet.
• Til gengæld er der næsten lige mange, der er henholdsvis enige og uenige, når det kommer til, hvorvidt kommissionen bør fokusere på at sikre en afskaffelse af kontanthjælpsloftet – 32 procent enige mod 30 procent uenige. Endelig viser undersøgelsen, at den nedsatte ydelseskommission bør have fokus på, at familier på overførelsesindkomst skal sikres at kunne opretholde en rimelig levestandard.

Et dystert år – men folkestemningen bevæger sig i den rigtige retning
"Vores nye Epinion-undersøgelse understøtter den ganske åbenlyse teori om, at COVID-19 har forværret fattigdomssituationen i Danmark. F.eks. angiver 4,6 procent af ansøgerne til Julehjælp, at de har mistet jobbet grundet COVID-19 og nu er landet på overførelsesindkomst. Men samtidig viser undersøgelsen også, at danskerne i stigende grad er opmærksomme på fattigdom som problem, og at de – hvad næsten er endnu vigtigere – i stor stil bakker op om indførelsen af en officiel fattigdomsgrænse,”

udtaler generalsekretær Klaus Nørlem, og forsætter:

”Selv om 2020 har været et dystert år på mange områder, så er det således også et år, hvor vi kan konstatere, at folkestemningen omkring fattigdom har bevæget sig i den rigtige retning. Samtidig er der grund til at håbe på, at der for første gang siden nullerne, hvor man begyndte en systematisk måling af fattigdommens udvikling i Danmark, nu kommer politisk vilje til at ændre retning. Danmark befinder sig lige nu på et kedeligt og rekordhøjt niveau med 250.000 fattige i et af verdens rigeste velfærdssamfund. Der er mere en nogensinde tidligere behov for et politisk kursskifte på området, således at vi kan sikre, at langt færre børn fremadrettet skal vokse op i fattigdom.”

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

Vedr. presserelaterede spørgsmål kontakt Dansk Folkehjælp via:

Klaus Nørlem // kn@folkehjaelp.dk // 2033 0939
Stine Albrechtsen // stine@have.dk // 30 24 14 00
Sofie Klindrup // sofiek@have.dk // 25 48 37 49

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Dansk Folkehjælp arbejder med tre centrale indsatsområder, forebyggelse- og førstehjælp, frivilligt socialt arbejde og internationalt med katastrofe- og nødhjælp samt udviklingsprojekter. Dansk Folkehjælp har 50 lokalafdelinger i Danmark, en række genbrugsbutikker og lokale aktivitetsgrupper, som alle drives af organisationens 3.000 frivillige.