Gå til indhold
På foto (fra venstre): Bertil Smith, Martin Buch, Ella Testa Kusk og Mia Lyhne. Fotograf: Martin Dam Kristensen.
På foto (fra venstre): Bertil Smith, Martin Buch, Ella Testa Kusk og Mia Lyhne. Fotograf: Martin Dam Kristensen.

Pressemeddelelse -

Næste års store danske julefilm er på vej!


Optagelserne til JULEMANDENS DATTER 2 – KONG VINTERS KRYSTAL – efterfølgeren til sidste års biografsucces ”Julemandens datter” – er allerede i fuld gang i Viborg. På rollelisten står bl.a. Ella Testa Kusk i titelrollen som julemandsdatteren Lucia samt Martin Buch, Mia Lyhne, Bertil Smith, Henning Jensen, Ulf Pilgaard, Kristian Halken, Niels-Martin Eriksen, Marianne Høgsbro, Jens Andersen, Søren Hauch-Fausbøll, Anders Hove og Paul Hüttel.

Juleglade børn og voksne i alle aldre kan godt begynde at glæde sig til julen næste år. Den 12. november 2020 er der biografpremiere på julefilmen JULEMANDENS DATTER 2 – KONG VINTERS KRYSTAL, efterfølgeren til sidste års kritikerroste publikumssucces ”Julemandens datter”. Optagelserne til filmen er i gang i disse uger i Viborg og omegn.

Handlingen - Lucia skal redde julen
Lucia bor i Grønland med sin far, der er Julemanden, og sin mor. Lucia er den første pige nogensinde i julemandsklassen på Den internationale julemandsskole. Midt i de travle juleforberedelser bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og nu er selve julen i fare for alverdens børn. Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Men da de leder efter den rigtige tyv, kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens glød for evigt. Nu er det op til de to bedste venner at redde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.

Stærkt skuespillerhold foran kameraet
I titelrollen som julemandens datter Lucia bliver der gensyn med det 13-årige stortalent Ella Testa Kusk, som fik en flot modtagelse af anmelderne for sin præstation i den første film. I rollen som hendes bedste ven Oscar er det den efterhånden meget erfarne 11-årige Bertil Smith, som for nylig kunne ses i tv-serien ”Gidseltagningen” og spillefilmen ”Jagtsæson”, og så kan der bydes velkommen tilbage til Martin Buch og Mia Lyhne som Lucias forældre, julemanden Julius og hans kone Claudia. Der er også gensyn med bl.a. Ulf Pilgaard, Kristian Halken og Marianne Høgsbro på Julemandsskolen, og i rollen som Kong Vinter ses Henning Jensen. Desuden medvirker Niels-Martin Eriksen, Søren Hauch-Fausbøll, Anders Hove, Paul Hüttel, Jens Andersen og mange flere.

Holdet bag 1’eren er med igen
JULEMANDENS DATTER 2 – KONG VINTERS KRYSTAL er instrueret af Christian Dyekjær, der også instruerede Julemandens datter. Han har tidligere også stået bag ”Spillets regler” (2008), ”Fuglejagten” (2012), og den anmelderroste ”Fantasten”. Filmen produceres af Deluca Film v/ producere Morten Rasmussen og David C.H. Østerbøg, og den genforener størstedelen af produktionsholdet bag Julemandens datter. Selskabet har ligeledes stået bag biografsuccesen ”Emma & Julemanden” og TV2’s populære julekalendere ”Ludvig & Julemanden” (2011) og ”Tvillingerne & Julemanden” (2013), der samlede over 1,2 millioner danskere foran fjernsynet. Manuskriptet er skrevet af Uffe Rørbæk og Lars T. Therkildsen.

JULEMANDENS DATTER 2 produceres med støtte fra Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film & TV Fond i samarbejde med TV 2 Danmark og Viborg Kommune. Filmen bliver distribueret af Scanbox Entertainment.

Den første film var et hit
”Julemandens datter” blev med næsten 200.000 solgte billetter en stor succes i biograferne i Danmark og Norge, og indtil videre er den også solgt til Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Taiwan og Estland. Den har også været udtaget til flere store internationale filmfestivaler og vandt for nylig børnejuryens pris for bedste film ved filmfestivalen Nordische Filmtage i Lübeck. Filmen er netop udkommet på DVD.

Om JULEMANDENS DATTER 2 – KONG VINTERS KRYSTAL

Rolleliste
Lucia: Ella Testa Kusk
Oscar: Bertil Smith
Claudia: Mia Lyhne
Julius: Martin Buch
Kong Vinter: Henning Jensen
Rektor: Ulf Pilgaard
Litteramus: Kristian Halken
Kirsten Strik: Marianne Høgsbro
Gerhard Sturm: Casper Kjær Jensen
Alex Sturm: Markuz Jess Petersen
Harsk: Niels-Martin Eriksen
Tempus frost: Søren Hauch-Fausbøll
Sekundus Frost: Anders Hove
Anakronus Frost: Paul Hüttel
Ceremonimester: Jens Andersen

Holdet bag
Instruktør: Christian Dyekjær
Manuskript: Uffe Rørbæk og Lars T. Therkildsen
Producere: Morten Rasmussen og David C.H. Østerbøg
Production Designer: Erik Peitersen
Kostumedesigner: Anne-Dorthe Eskildsen
Makeup-designer: Birgitte Lassen
Klipper: Frederik Strunk
Komponister: Kristian Selin Eidnes Andersen & Nicklas Schmidt
Produktionsselskab: Deluca Film
Biografdistribution: Scanbox Entertainment
Støttet af: Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film & TV Fond
Produceres i samarbejde med TV 2 Danmark og Viborg Kommune. 

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark