Gå til indhold
Foto: Konrad Schaller
Foto: Konrad Schaller

Pressemeddelelse -

Når demokratiet og kloden slår revner: George Orwells udødelige fremtidsroman opdateres med teaterforestillingen 2084

Med et eksperimenterende teaterformat præsenterer Det Dramatiske Udgangspunkt og Teater Katapult forestillingen 2084, som er et dystopisk, multimedialt teatershow efter George Orwells kultklassiker 1984. Stykket er en gendigtning af den populære roman og sætter scenen 100 år frem i tiden med mareridtsstemning og klimakrise. 2084 har danmarkspremiere den 29. september på Teater Katapult i Aarhus og tager derefter rundt i landet til både Mungo Park i Allerød, Vejle Teater, Limfjordsteateret i Thisted og Gjethuset i Frederiksværk.

Fake news, populisme og autoritære stater har fået vores demokrati til at slå revner og har skabt fornyet opmærksomhed om George Orwells roman 1984. I Det Dramatiske Udgangspunkt og Teater Katapults nye forestilling 2084 rejser vi 100 år længere frem i tiden til en dystopisk fremtidsvision. ’Big Brother’ er blevet til ’Big Mother,’ der hersker over en verden i undtagelsestilstand: Klimakrisen har sat menneskeheden på ekstremets rand.

Opsætningen gør brug af en række forskellige medier – heriblandt hologrammer som et slags propagandakneb, præ-optagede filmklip og liveoptagelser – for at underbygge følelsen af at være en del af fremtiden. 2084 er et skræmmebillede på, hvor galt det hele kan gå.

Producer og skuespiller Jonas Littauer fortæller:

”Når presset på vores klode bliver for stort, så dur det ikke at blive ved med at lave politiske lappeløsninger. I vores opsætning 2084 står det så galt til, at alt bliver ekstremt – det gælder også styreformen. Er demokrati det bedste, når det er selve menneskets overlevelse, der er på spil? Det håber vi på at kunne skabe en god debat om med netop denne forestilling.”

Handlingen

Superstaten Europia beherskes af en diktatorisk inderkreds anført af den forførende, virtuelle leder Big Mother. Et højteknologisk samfund, som bygger på angst, had og totalovervågning. Vincent Storm arbejder i Ministeriet for Sandhed med at omdigte historien efter ordre. Hans længsel efter frihed vokser, og han indleder et illegalt kærlighedsforhold til Julia. Men Big Mother ser alt, og det uundgåelige sker.

Om holdet

2084 er skabt af dramatiker Eva Littauer som en gendigtning af George Orwells fremtidsroman. Forestillingen instrueres af den polsk-tyske instruktør Krzysztof Minkowski, som fik ideen til forestillingen sammen med leder af Det Dramatiske Udgangspunkt, Jonas Littauer.

Til at bringe den dystopiske fremtidsvision til live på scenen har man allieret sig med den tyske scenograf og kostumier Konrad Schaller og lysdesigner Lars Egegaard Sørensen, som er en af landets førende inden for hologrammer, videoprojektioner og lysdesign. Musiker Simon Littauer skaber det elektroniske soundtrack, der skal sende tankerne mod 2084.

På scenen kan man opleve Jonas Littauer sammen med blandt andre Malte Frid-Nielsen og Marius Bjerre Hansen, som tidligere har spillet sammen i Det Dramatiske Udgangspunkts forestilling The Cocka Hola Company, der havde premiere i 2017.

Forestillingen produceres af Det Dramatiske Udgangspunkt i en co-produktion med Teater Katapult.

Med venlig hilsen

HAVE A/S

For yderligere information, kontakt venligst:

Sabrina Gade // sabrina@have.dk // 30 65 68 22

Marie Dam // marie@have.dk // 29 93 62 66

Sofie Klindrup // sofie@have.dk // 25 48 37 49

Sofie Jensen // sofie.jensen@have.dk // 20 18 68 22

Holdet bag

Idé & koncept – Jonas Littauer & Krzysztof Minkowski

Manuskript & dramaturgi – Eva Littauer

Iscenesættelse – Krzysztof Minkowski

Scenografi & kostumer – Konrad Schaller

Sounddesign – Simon Littauer

Lysdesign & hologramlignende projektion – Lars Egegaard Sørensen

Videodesign, teknisk programmering, afvikling – Jens Mønsted

Medvirkende – Ludmilla Faber Striim, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer, Annika Johannessen (virtuelt), Selma Mønsted (virtuelt), Mo Chara (virtuelt)

Støttet af Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen Aarhus, Dansk Skuespillerforbund og Lemvigh-Müller Fonden.

Spilletid

90 minutter

Spilleperiode

Danmarkspremiere: 29. september 2021 på Teater Katapult, Godsbanen, Aarhus

Spilleperiode: 29. september – 7. oktober 2021

Billetter: https://katapult.dk/kalender/2021-2022/2084/

Hovedstadspremiere: 9. oktober 2021 på Mungo Park i Allerød

Spilleperiode: 9. oktober – 16. oktober 2021

Billetter: https://www.mungopark.dk/forestilling/2084-gaestespil/

Danmarksturné: 2. – 8. november 2021

Byer: Vejle (Vejle Teater), Thisted (Limfjordsteatret), Frederiksværk (Gjethuset)

Billetter:

Vejle Teater: https://vejletf.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/93561

Gjethuset: https://gjethuset.dk/program/2084/

Limfjordsteatret: http://www.limfjordsteatret.dk/

Derudover er der planlagt en danmarksturné i sæsonen 2022/23 samt internationale gæstespil.

Om Det Dramatiske Udgangspunkt

Det Dramatiske Udgangspunkt er et dansk teaterkompagni med en international profil, som er drevet af lysten til at tage fat i brændpunkter og tabubelagte temaer. Ofte med udgangspunkt i moderne litteratur.

Læs mere på www.dramatiske.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark