Gå til indhold
Foto: Gorm Branderup
Foto: Gorm Branderup

Pressemeddelelse -

Mediefestivalen THIS præsenterer i år internationale speakere og eksperter inden for AI, klima og ‘tech for good’: Her er det fulde program

Under overskriften ’Future of Media & Content’ afholdes den anerkendte mediefestival THIS i Filmby Aarhus for sjette år i træk fra den 31. oktober - 2. november. Mediefestivalen, der hvert år tiltrækker publikum og oplægsholdere fra hele verden, præsenterer fremtidens trends og tendenser indenfor både streaming, serier, spil, film, tv, animation og nye teknologier. THIS består af tre konferencedage, og i år kan festivalens gæster se frem til at opleve en bred vifte af best-practice eksempler, paneldebatter og oplæg under det trebenede tema: Klima, AI og teknologiens bidrag til at skabe en bedre verden.

THIS har i løbet af de sidste seks år skabt sig en position som en af de førende mediefestivaler i Norden og samler hvert år nationale og internationale gæster fra alle grene af mediebranchen til tre dages intensivt program i Aarhus.

Festivalen tilbyder publikum muligheden for at opleve internationale oplægsholdere og eksperter, der i år har fuldt fokus på festivalens trebenede tema: AI i den kreative udvikling af content, fremstilling af bæredygtige fortællinger og teknologiens muligheder for at skabe en bedre verden.

Festivaldirektør, Felicia Elisabeth Jackson, fortæller:
“Med THIS fokuserer vi på de kommende trends og tendenser i mediebilledet for at inspirere alle afgreninger af branchen og sørge for, at vi kan forblive relevante i fremtiden.

Med årets festival taler vi ind i emner, som ikke kun optager branchen, men hele det internationale samfund - nemlig klimaet og fremkomsten af kunstig intelligens. Det er emner, som vi er nødt til at adressere, fordi mediebranchen udgør et af de største kulturelle talerør og dermed bærer et enormt ansvar for at præge verden til det bedre. Derfor har vi i år inviteret oplægsholdere, eksempler på best-practice og paneldebattører, der kan give deres besyv på, hvordan vi som branche ikke bare kan forblive relevante og forbedre os, men også påvirke og inspirere til bæredygtige handlinger og adfærd.”

Bæredygtige fortællinger og den nye tilgang til content
Når det kommer til den højaktuelle klimakrise, har medie- og underholdningsbranchen ikke kun et ansvar for at tænke klimaaftrykket ind i produktionen. Det er mindst lige så relevant, at seerne bliver præsenteret for fortællinger og historier, som italesætter og reflekterer over bæredygtighedstematikker.

THIS bestræber sig i år på at give deltagerne en indsigt i, hvordan en række forskellige formater kan være med til at præge bæredygtighedsdagsordenen - og måske endda bidrage med konkrete data til selv samme formål.

Udover bæredygtighed er et andet vigtigt element ved årets konference kunstig intelligens. En festival, der beskæftiger sig med de nyeste trends, tendenser, formater og teknologier i branchen, kan ikke undlade også at beskæftige sig med AI, som allerede giver utrolige muligheder indenfor det kreative arbejde. I løbet af festivalen vil oplægsholderne indvie publikum i de mange muligheder, som AI tilbyder, og give bud på hvordan teknologien måske kan bidrage til at gøre verden til et bedre sted.

Alt dette - og meget mere - sætter THIS fokus på til dette års mediefestival, hvor publikum blandt andet kan se frem til sessions som:

  • “Tech for Good: How AI Can Help Solve Climate Change, Hunger and Health” med Travis Grizzel (Principal Technical Advisor, Amazon), der vil kaste lys over globale sammenhænge, hvor AI kan hjælpe med at løse problemer som klimaforandringer, sult og global sundhed.
  • “When AI Makes Better Content Than You” med Eirik Solheim (Strategic advisor, NRK), der vil forklare både mekanikken i de fremadstormende avancerede teknologier og de forskellige måder, hvorpå de kan bruges.
  • “Gaming for Climate Change” med Jude Ower, (Founder and CEO, Playmob), der vil præsentere, hvordan spil er blevet brugt i samarbejde med FN, til at levere verdens største datasæt om klimaholdninger og bruges til at ændre klimapolitikker i over 50 lande.

Tre festivaler, 10 dage, 70 events - og et brag af en prisfest
Mediefestivalen THIS er en del af ti dages mediefest i Aarhus.

Fra den 27. oktober - 5. november 2023 bliver Aarhus transformeret til et mediemekka, når den nystartede filmfestivalen AARHUS FILM DAYS, den etablerede branchefestival THIS, seriefestivalen AARHUS SERIES og prisfesten SERIES AWARDS bliver afholdt på forskellige venues i hele byen.

Prisen på billetter til THIS spænder fra 200,- til 1250,- kroner og kan købes her.
Læs mere om THIS, AARHUS SERIES, AARHUS FILM DAYS og SERIES AWARDS her.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup // sofie@have.dk // 25 48 37 49
Josephine Støy Rusberg // josephine@have.dk // 53 62 86 08

Om AARHUS FILM DAYS: 27. - 29. oktober 2023
Aarhus har med ARHUS FILM DAYS fået en tre dage lang filmfestival, hvor alle der elsker film, er velkomne. Den ikoniske biograf Øst for Paradis danner rammerne for den bredtfavnende og inspirerende festival, som består af talks, filmvisninger, eksklusive forpremierer og visninger af de seks nominerede film til Nordisk Råds Filmpris.

AARHUS FILM DAYS har fokus på film, der har social relevans og kulturel gennemslagskraft. Film som vækker genklang i samfundet og inspirerer til samtale og debat - både blandt publikum og internt i branchen. Festivalen er skabt i et samarbejde mellem Filmby Aarhus, Øst for Paradis og Den Danske Filmskole.

Om THIS: 31. oktober - 2. november 2023
THIS er den førende nordiske mediefestival, og finder hvert år sted til november i Aarhus. Festivalen strækker sig over tre dage og har i alt tre spor: THIS GAMES, THIS CONFERENCE og THIS SERIES.

Den årlige mediefestival THIS afvikles i Aarhus og samler visionære historiefortællere på tværs af brancher og målgrupper indenfor områderne streaming, serier, spil, film, tv, teknologi og innovativ forretning.

THIS fungerer som en kurator for innovative og interaktive oplevelser, der introducerer ny teknologi og nye ideer gennem foredrag, paneldebatter, premierer og udstillinger. Festivalen vil være en inspirationskilde for alle, der ønsker at fortælle mindeværdige historier; historier med social relevans og kulturel påvirkning. Historier, der giver genlyd i hele samfundet og stimulerer dialog og debat.

Om AARHUS SERIES: 1. - 5. november 2023
AARHUS SERIES er fem dage for alle, der elsker tv-serier. En vifte af aarhusianske kulturinstitutioner lægger hus til fælles oplevelser, hvor de allerbedste serier præsenteres i storformat, herunder gensyn, premierer og sneak peeks på kommende serier. AARHUS SERIES tager publikum med bagom kameraet og sætter særligt fokus på serier, der har social relevans og kulturel gennemslagskraft.

Om SERIES AWARDS: 2. november 2023
SERIES AWARDS er en hyldest til den danske og nordiske seriebranche og uddeler i alt 11 seriepriser i 11 forskellige kategorier. Kategorierne spænder fra Bedste Miniserie til Bedste Manuskript og indeholder desuden publikumsprisen Aarhus Seriepris.

SERIES AWARDS er Nordens første rene seriepris, der eksklusivt uddeler priser inden for seriegenren.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark