Gå til indhold
Foto: Story House Egmont
Foto: Story House Egmont

Pressemeddelelse -

Maya drømmer om at lave tegneserier: I denne uge er hun Anders And-bladets nye gæsteredaktør

Maya går i 6. klasse, og hun drømmer om at leve af at lave tegneserier. Dén drøm har hun nu fået en forsmag på – for hun vandt nemlig Anders And & Co.’s konkurrence om at blive bladets gæsteredaktør i en uge. Hun vandt, fordi hun indsendte den bedste idé til en historie. Resultatet optræder i Anders And & Co. nr. 33, som hun har været med til at redigere. Bladet udkommer den 18. august.

I januar udskrev Anders And & Co. for anden gang sin unikke konkurrence, hvor en af bladets unge læsere kan blive gæsteredaktør i en uge. Nu kan vinderen afsløres, og det er Maya Karakis fra Københavns Nordvestkvarter, der til daglig går i 6. klasse.

Maya vandt konkurrencen, fordi hun indsendte den allerbedste idé til en af bladets 1-sideshistorier. Maya fandt på, at Anders And skulle forsøge at imponere Andersine ved at få succes på Andetube – men i sin iver efter at få flest mulige følgere, glemmer han en date med Andersine.

Historien er blevet tegnet af den anerkendte andetegner Carlos Mota, og den kan læses i Anders And & Co. nr. 33, som Maya har været med til at lave. Blandt hendes opgaver på redaktionen har hun skullet vælge vitserne, der skal med på vitsesiden, ligesom hun har været med til at redigere historierne og læse korrektur.

Dansk andetegner som forbillede
Maya optræder på forsiden af bladet i en andeficeret udgave sammen med Rip, Rap og Rup, og hun er desuden blevet interviewet til bladet. Her fortæller Maya, at hendes drøm er at kunne leve af at lave tegneserier og skrive historier.

Blandt hendes forbilleder finder man både Don Rosa og den legendariske danske andetegner Flemming Andersen, som har leveret historier til Anders And-blade og især Jumbobøger siden 1991.

Andebys børn redder de voksne fra hypnotisk smartphonespil
Hovedhistorien i bladet har også børnene i fokus. Sammen med deres nye venner Aya og Jamal redder Rip, Rap og Rup nemlig Andebys voksne fra et smartphonespil, ”Plant din Potteplante”, der fuldkommen hypnotiserer alle, der spiller det.

Svend Skytte, Anders And-bladets mangeårige redaktør, fortæller følgende om den unge gæsteredaktør:

”Hvor har det været fantastisk at have Maya med ombord i den redaktionelle proces. Hun er knivskarp og så fuld af gode idéer, at man skulle tro, at hun permanent gik rundt med Georg Gearløs’ tænkehat på hovedet! Jeg er sikker på, at hun nok skal indfri sin drøm om at blive tegneserieskaber – og hvem ved, måske hun en dag kommer til at blive fast leverandør af historier til Anders And-bladet?”

Anders And & Co. nr. 33 udkommer den 18. august 2022. Pris: 39,95 kr.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk· 25 48 37 49

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark