Gå til indhold
Foto: Mathilde Bech
Foto: Mathilde Bech

Pressemeddelelse -

Markant stigning i behovet for Feriehjælp

I 2023 har 12.820 udsatte børnefamilier søgt om at komme på et gratis ferieophold gennem Dansk Folkehjælp, hvilket er 25 % flere end sidste år. Antallet af ansøgere stiger for femte år i træk, hvilket i år har resulteret i en tredobling af ansøgere sammenlignet med 2019. I en presset hverdag skaber afbræk med fokus på gode oplevelser, fællesskab og trivsel bedre børneliv.

I 2019 søgte 3.946 familier om Feriehjælp hos Dansk Folkehjælp. I 2023 er det tal steget til 12.820.

De seneste år har danskernes hverdag været præget af inflation og stigende elpriser, og det har efterladt de mest udsatte familier i klemme. I marts måned ophørte det midlertidige børnetilskud – et skattefrit tilskud til udsatte familier med børn under 15 år. En enlig forsørger med 2 børn kunne dermed se det månedlige råderum svinde ind med cirka 1.800 kr. For familierne er det derfor ofte umuligt at finde både det mentale og det økonomiske overskud til at tilbyde deres børn et afbræk fra en hverdag, hvor det kan være svært at få tingene til at hænge sammen.

Mirka Mozer, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, fortæller:
“De seneste år har der været nogle atypiske og ekstraordinære forhold i vores samfund, som har ramt de økonomisk trængte familier ekstra hårdt. Når man samtidig vælger ikke at forlænge det midlertidige børnetilskud, så forringer man børnenes mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Det ser vi blandt andet konsekvensen af nu, hvor mange sårbare børn må undvære gode ferieoplevelser”, siger hun og fortsætter.

“At bekæmpe fattigdom i Danmark handler både om at sikre helt basale fornødenheder som tøj på kroppen og mad på bordet, og om at øge trivslen og mulighederne for alle børn uagtet deres socioøkonomiske udgangspunkt. Når vi ser på ansøgertallene, og den udvikling der har været igennem årene, tegner det et tydeligt billede af, at flere og flere familier ikke har mulighed for at tilbyde deres børn dette.”

Undersøgelse fra Egmont Fonden: “40 % bliver hjemme”
I samarbejde med Dansk Folkehjælp har Egmont Fonden udarbejdet en undersøgelse med fokus på sommerferien blandt økonomisk trængte familier. Undersøgelsen kortlægger konsekvenserne af børnefattigdom, og tallene viser tydeligt, at rigtig mange børn ikke har adgang til det, som langt de fleste danskere opfatter som et helt almindeligt godt børneliv.

Blandt andet viser undersøgelsen, at 83% af de adspurgte ikke var på minimum én uges ferie i sommeren 2022. 40% af børnene var hjemme hele sommeren og ud af dem deltog 71% slet ikke i nogle aktiviteter - hverken endagsture eller udflugter. Knap halvdelen af de adspurgte børn vurderer selv, at deres sommerferie ikke var lige så sjov og spændende som deres klassekammeraters.

”Stigningen i antallet af ansøgere bekræfter desværre, at alt for mange børn fortsat vokser op i fattigdom. Det skaber mistrivsel, ensomhed og udenforskab, og trækker ofte negative spor ind i børnenes voksenliv. I år hjælper Dansk Folkehjælp cirka 1.000 børnefamilier, men ansøgerantallet og den nye rapport viser, at behovet er langt større. Det kalder på politisk ansvar og at vi fortsætter med at sammentænke den direkte hjælp med mere helhedsorienterede sociale indsatser.”, slutter Mirka Mozer.

Læs mere om Dansk Folkehjælps Feriehjælp her: https://www.folkehjaelp.dk/frivilligt-socialt-arbejde/feriehjaelp/

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For yderligere, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Amanda Larsen · amanda@have.dk · 26 19 94 59
Mirka Mozer · mimo@folkehjaelp.dk

Om Feriehjælp
Dansk Folkehjælp har tilbudt ferieophold til økonomisk trængte familier siden 1940. Opholdene drives af frivillige og består af en uges sommerferie i enten et sommerhusområde eller oplevelsescenter, eksempelvis Lalandia. Dansk Folkehjælp bestræber sig på at sende børn og unge afsted med andre fra samme lokalområde, så de kan bevare kontakten, når hverdagen igen sætter ind.

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp, der blev stiftet i 1907, er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. Organisationen driver herudover også en række genbrugsbutikker samt lokale aktivitetsgrupper.

Ansøgertal, Feriehjælp:

  • 2023: 12.820 ansøgere
  • 2022: 10.232 ansøgere
  • 2021: 7.699 ansøgere
  • 2020: 5.915 ansøgere
  • 2019: 3.946 ansøgere

Yderligere findings fra Egmont undersøgelse:

  • 70% af de adspurgte familier har ikke holdt den ferie, de ønskede, i løbet af sommerferien 2022
  • 93% af disse svarer, at det var fordi, de ikke havde råd.
  • 8 ud af 10 forældre tilkendegiver, at de er enige eller helt enige i, at deres børn savnede aktiviteter og oplevelser i sommerferien sidste år.

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark