Gå til indhold
Lone Scherfig modtager Æres-Bodil

Pressemeddelelse -

Lone Scherfig modtager Æres-Bodil

Lone Scherfig har de seneste to årtier været en af de mest markante danske instruktører i både ind- og udland. Med film som ”Italiensk for begyndere”, ”Wilbur begår selvmord” og den Oscar-nominerede ”An Education” har hun gang på gang vist sit enorme, kreative talent. Det hylder Danske Filmkritikere ved Bodilprisen 2018, som finder sted den 17. marts 2018 på Folketeatret.

Lone Scherfig markerede sig tidligt med sin spillefilmsdebut ”Kajs fødselsdag” (1990), som blev modtaget særdeles vel og året efter indbragte hende en Grand Jury prize og en Club Escape Award ved den daværende Rouen Nordic Film Festival. Det skulle vise sig at blive starten på en gloværdig karriere fuld af anerkendelse fra både festivaler, kritikere og ikke mindst biografgængere. I 1998 instruerede hun ”Når mor kommer hjem…”, som ligeledes kastede international anerkendelse af sig, men det var med ”Italiensk for begyndere” (2000), at Lone Scherfig for alvor brød igennem både herhjemme og internationalt. Filmen vandt Sølvbjørnen ved filmfestivalen i Berlin og solgte over 800.000 billetter herhjemme. Siden da har hun skabt prisbelønnede film som ”Wilbur begår selvmord” (2002), ”Hjemve” (2007) og ikke mindst den Oscar-nominerede ”An Education” (2009).

Danske Filmkritikere ærer nu Lone Scherfig ved at tildele hende årets Æres-Bodil. Tidligere modtagere af Æres-Bodil tæller blandt andre Henning Jensen, Ghita Nørby, Viggo Mortensen, Bodil Kjer, Ove Sprogøe og Charlie Chaplin.

Lone Scherfig rammer hverdagsmennesket som ingen andre
Nanna Frank Rasmussen, formand for Danske Filmkritikere, glæder sig til at fejre Lone Scherfig ved Bodilfesten den 17. marts. I motivationen for prisen står blandt andet:

”Første fik vi Kajs fødselsdag og dernæst Når mor kommer hjem…, men det var først med dogmereglernes inspirerende spark bagi, vi fik set noget, der lignede det fulde potentiale fra Lone Scherfig. Italiensk for begyndere begejstrede både anmelderne og publikum fra december år 2000 og i månedsvis derefter. Filmen er den film med dansk tale, der har solgt flest billetter i udlandet, nemlig knap tre millioner. Sjældent har en film om hjerternes dans været leveret med så megen ærlighed og humor. Ingen kan nemlig som Lone Scherfig ramme hverdagsmennesket i fiktionsrammen i en spillefilm.”

Bodilprisen 2018 afholdes på Folketeatret
Bodilprisen 2018 hylder igen i år filmbranchens dygtigste. Det sker lørdag den 17. marts kl. 20.00 på Folketeatret. Årets værter satiretrioen og anmelderdarlingerne PLATT-FORM, som består af Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby. De står i spidsen for showet for andet år i træk.

Det er stadig muligt at komme med til årets Bodilpris, men der er meget få billetter tilbage, som kan købes via v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/70552. Aftenen starter med en velkomstdrink på den røde løber og efterfølges af det store prisshow på Folketeatret. Billetter koster 450 kr. + gebyr.

For mere information, se venligst www.bodilprisen.dk

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For yderligere information kontakt venligst:
Maria Rugbjerg Hoppe // maria.rugbjerg@have.dk // 3056 3676
Peter Pishai Storgaard // peter.storgaard@have.dk // 2849 3386
Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 2486 0184

Profil – Lone Scherfig:
Lone Scherfig blev uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1984 med afgangsfilmen ”Den Onde Cirkel”. Efter uddannelsen instruerede hun en række kortfilm, inden hun i 1990 fik sin debut som spillefilmsinstruktør med den anmelderroste ”Kajs fødselsdag”. I årene derefter instruerede Lone Scherfig blandt andet afsnit til tv-serier som ”Flemming og Berit” (1994) og ”Taxa” (1997), inden det helt store gennembrud med ”Italiensk for begyndere” i 2000.

Lone Scherfig har siden instrueret en række anmelderroste film som ”Wilbur begår selvmord” (2002), ”Hjemve” (2007), Oscar-nominerede ”An Education” (2009) og senest ”Their Finest” (2016). Hendes næste film bliver ”Secrets from the Russian Tea Room”.

Lone Scherfig har modtaget en lang række priser for sit arbejde bl.a. Sølvbjørnen, to Robert-priser og publikumsprisen ved Sundance Film Festival.

Om Bodilprisen
Danske Filmkritikeres Bodil – en af Europas ældste filmpriser – uddeles en gang om året ved en stor gallafest. Bodilfestens indhold kan variere, men har de sidste mange år budt på underholdning, fejring af de nominerede film og stjerner, den berømte Bodilkage, mad og drikke og ikke mindst overrækkelse af Bodilpriserne.

Der uddeles sædvanligvis priser til bedste danske film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste kvindelige birolle, bedste manuskript samt bedste dokumentarfilm, bedste amerikanske film og bedste ikke-amerikanske film. Udover disse priser uddeler Danske Filmkritikere Fotografprisen, en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt.

Bodil priser:

  • Bedste danske film
  • Bedste kvindelige hovedrolle
  • Bedste mandlige hovedrolle
  • Bedste kvindelige birolle
  • Bedste mandlige birolle
  • Bedste ikke-amerikanske film
  • Bedste amerikanske film
  • Bedste fotograf
  • Bedste dokumentarfilm
  • Bedste manuskript
  • Sær-Bodil
  • Æres-Bodil

Samt Henning Bahs-prisen, som går til den bedste scenograf.

Om PLATT-FORM
PLATT-FORM er den danske successatiregruppe bestående af Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby, der har kendt hinanden hele livet.

PLATT-FORM blev i 2014 Reumert-nomineret i kategorien 'Årets musikteater/show' for deres debutshow "Har du set min nissehue mor". Siden april 2016 har PLATT-FORM haft deres eget satiriske radioprogram på P1, som de også blev nomineret for til årets Prix Radio.
Med deres seneste forestilling ”En smule i overkanten” på Edison væltede anmelderstjernerne ned over dem, og trioen måtte forlænge forestillingsperioden.

Bestyrelsesmedlemmer i Danske Filmkritikere:
Nanna Frank Rasmussen (formand)
Jacob Ludvigsen (næstformand)
Jacob Wendt Jensen
Eva Novrup
Maria Månson
Ann Lind Andersen

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark