Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lars Henriksen træder tilbage som politisk forperson og talsperson i Copenhagen Pride


På et bestyrelsesmøde i dag har Lars Henriksen meddelt, at han fratræder som politisk forperson og talsperson for Copenhagen Pride fra dags dato. Han fratræder samtidig som medlem af bestyrelsen.

Forperson i Copenhagen Pride, Benjamin Hansen, udtaler:
”I næsten 15 år har Lars Henriksen med passion og stålsathed haft en lederrolle i Copenhagen Pride og har været med til at udvikle organisationen fra et lille frivilligt team til en større organisation, der hver sommer arrangerer Skandinaviens største Pride event og Winter Pride i februar. Lars har også haft en central rolle i at skaffe WorldPride til København i 2021 og var en del af det team, der planlagde og afviklede eventen i skyggen af Corona-pandemien. Lars har i hele forløbet her i foråret, på bestyrelsens vegne, handlet loyalt overfor organisationen, og på vegne af denne, vil jeg gerne sende ham en varm tak for mange års fantastisk indsats.”

Lars Henriksen udtræder af bestyrelsen, men vil fortsat være tilknyttet organisationen, hvor han vil bruge sine mange års erfaring og kontakter til gavn for Copenhagen Pride.

”Vi vil glæde os til det fortsatte samarbejde med Lars i en ny rolle, hvor han skal trække på sit store danske og internationale pridenetværk og på den måde være med til at styrke Copenhagen Prides relationer indenfor LGBT+-sagen'', fortsætter Benjamin Hansen.

Lars Henriksen udtaler:
”Copenhagen Pride er større end mig, og jeg må se i øjnene, at hvis min person skygger for Copenhagen Pride i nogen grad, kræver det handling. Derfor har jeg i dag besluttet at trække mig som politisk forperson og talsperson. Det gør jeg fordi Copenhagen Pride har stået mit hjerte nær i gennem snart 15 år og pridebevægelsens bedste både har været og er mit fortsatte fokus. Jeg er stolt over den udvikling som Copenhagen Pride har gennemgået i den tid, jeg har fået lov til at stå i spidsen for organisationen. Jeg glæder mig samtidig over, at jeg kan være tilknyttet i en ny rolle, så jeg også fremover kan bidrage til Pridebevægelsens udvikling. Min loyalitet ligger som hidtil hos Copenhagen Pride, og jeg vil fortsætte med at arbejde for at understøtte organisationen og dens udvikling og integritet.”

De seneste måneder har der været uro omkring Copenhagens Prides ståsted i det offentlige rum. Her understreger Benjamin Hansen organisationens position:

”Vi skal nu meget tydeligt ud og understrege, at vores fokus, som altid, er at skabe synlighed på LGBT+-sagen og skabe en platform for LGBT+-stemmer og kunstnere, der ikke har en stemme normalt, og gennem stærke partnerskaber forbedre LGBT+-menneskers hverdag på arbejdspladsen.”

Indtil generalforsamlingen i november I år vil Benjamin Hansen fungere som forperson og talsperson for Copenhagen Pride.

For yderligere information, kontakt Amalie Søndergaard fra HAVE Kommunikation på tlf. 28588150 eller amalie@have.dk

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark