Gå til indhold
Fra Grøn 2022 i Aalborg. Foto: Morten Rygaard
Fra Grøn 2022 i Aalborg. Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Kun én by tilbage: Grøn melder alt udsolgt i Aalborg

Der er nu kun billetter tilbage til én by på årets turné, efter Tuborg og Muskelsvindfonden for syvende gang i år kan melde udsolgt til en koncertby. Når Grøn lægger vejen forbi Aalborg den 21. juli, bliver det med en totalt udsolgt koncertplads. Dermed er sidste chance for at sikre sig en billet til Grøn i år til koncerten i Esbjerg den 25. juli.

Syv ud af i alt otte byer er allerede udsolgt før turnéen er gået i gang – og det er aldrig sket før i så god tid. Kun Esbjerg mangler at slutte sig til rækken af udsolgte koncertbyer, der indtil videre tæller Tårnby, Kolding, Aarhus, Odense, Næstved, Valby - og nu også Aalborg. Forventningen er, at Grøn kan melde alt udsolgt inden for den kommende måned.

Publikums opbakning til Grøn har næsten gjort Theis Petersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden, tom for ord.

“De seneste måneder er gået over al forventning. Vi turde knap nok drømme om endnu en udsolgt turné efter sidste år, og nu er vi meget, meget tæt på. Vi forventer at komme i mål, inden vi vender næste blad i kalenderen,” siger Theis Petersen og uddyber:

“I over 40 år har vi festet med det gode formål for øje, og Grøn lever i den grad stadig i bedste velgående. Jeg glæder mig helt vildt til at komme rundt i landet i juli, hvor vi fejrer fællesskab og forskellighed og forhåbentlig skaber et flot overskud, så vi kan gøre en forskel for endnu flere mennesker med muskelsvind og deres pårørende.”

Billetter til Grøn i Esbjerg kan købes på https://groenkoncert.dk/billetter/

En fest, der har gjort en forskel gennem mere end fire årtier
Gennem mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden gennem Grøn skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind. Alt overskuddet fra Grøn går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind, til at skabe Plads til forskelle i samfundet og meget mere.

Til sommer ruller Grøn ud på de danske landeveje for 41. gang, når den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.

Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2024 kan findes på groenkoncert.dk. 

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
Sofie Ugilt · sofieugilt@have.dk · 22 51 85 48

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle. I 2023 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn. Traditionen tro kommer Grøn rundt i hele Danmark, og sidste år var det for første gang nogensinde med en totalt udsolgt koncertrække.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også for 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi ind til vores arbejde, mens vi samler på oplevelser. Overskuddet fra grøn går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Om Tuborg 
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2024:
18. juli: Tårnby (Udsolgt)
19. juli: Kolding (Udsolgt)
20. juli: Aarhus (Udsolgt)
21. juli: Aalborg (Udsolgt)
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense (Udsolgt)
27. juli: Næstved (Udsolgt)
28. juli: Valby (Udsolgt)

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn24
Facebook: facebook.com/groenkoncert 
Instagram: Groenkoncert 
Snapchat: Groenkoncert 
YouTube: Grøn Koncert 
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark