Gå til indhold
Kortfilmen RIDDER LYKKE nomineret til en Oscar

Pressemeddelelse -

Kortfilmen RIDDER LYKKE nomineret til en Oscar

Det er netop blevet offentliggjort, at den danske kortfilm RIDDER LYKKE (eng.: KNIGHT OF FORTUNE) af Lasse Lyskjær Noer er blandt de 5 film, som er nomineret til den eftertragtede Oscarstatuette i kategorien ’Live-Action Short Film’. Filmen er blevet til under Den Vestdanske Filmpulje og TV 2s kortfilm call fra 2020, der havde fokus på kortfilm med Oscar-potentiale. RIDDER LYKKE er en co-produktion mellem aarhusianske Jalabert Production og M&M Production.

RIDDER LYKKE fortæller historien om Karl og tabet af hans elskede kone, om sorgen, det sidste farvel og risikoen for gullig hud og en kiste, der er svær at åbne. I kapellet møder Karl Torben – en skæbnes bror, der håndterer sin sorg på en helt anden måde end Karl. Det bliver et absurd, humoristisk og melodisk møde midt i kapellets stille rum.

Bag RIDDER LYKKE står det aarhusianske produktionsselskab Jalabert Production med instruktør Lasse Lyskjær Noer og producer Christian Norlyk. Kortfilmen er en meget vigtig fortælling for makkerparret. Målet var at lave en film, der brød med tabuet omkring sorg, og vigtigheden i at stå sammen i livets mørkeste øjeblikke, beskrevet med varme, kærlighed og latter.

”Jeg havde måske aldrig fuldt ud troet på, at vi kunne blive nomineret til en Oscar, og jeg er stadigvæk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg helt har forstået, at det er det, vi er nu. Jeg tænker, at jeg kommer til at gå og nive mig selv i armen et par dage endnu… Ikke desto mindre er det helt vidunderligt at se, hvordan filmen har formået at efterlade et indtryk på publikum verden over og nu også har formået at ramme ind i Oscar Akademiets hjerter. Jeg er super taknemmelig,” siger Lasse Lyskjær Noer.

Han og Christian Norlyk mødte hinanden i gymnasiet, og de har efterfølgende begge læst i Aarhus – Christian på Historie på universitetet og Lasse på VIAs filmuddannelse Multiplatform, Storytelling & Production i Filmby Aarhus. I 2015 startede de Jalabert Production sammen. Produktionsselskabet står bag en masse kommercielle produktioner. RIDDER LYKKE er deres anden kortfilm og de håber, at den kan være med til at bane vejen for deres første spillefilm, som de er ved at udvikle.

”De sidste par uger har vi rejst rundt i USA og smagt lidt på branchen derovre. Det har været en stor oplevelse, og jeg skal da ærligt indrømme, at vi gerne vil have mere af samme skuffe. Så det er kæmpestort at få denne anerkendelse. Især at det sker i et felt med nogle af vores filmhelte, gør det ikke mindre stort,” fortæller Christian Norlyk.

Det er første gang, Jalabert Production er i spil til en Oscarstatuette. Til gengæld har de teamet op med det erfarne produktionsselskab M&M Productions og Kim Magnusson, som har været nomineret hele 10 gange før til en Oscar i Live Action kortfilmskategorien, og 4 af gangene har de taget den eftertragtede guldstatuette med hjem – VALGAFTEN (1999), DER ER EN YNDIG MAND (2003), DE NYE LEJERE (2010) og HELIUM (2014). Kim Magnusson udtaler:

”Jeg er så stolt og glad over, at Lasse og Christian er blevet nomineret med filmen, den fortjener det! Hvad der startede som et tre-linjers pitch for snart 4 år siden er nu kommet hele vejen til en Oscarnominering. Det er så flot, og nu kan vi kun håbe og bede til, at vi går hele vejen – det er 10 år siden, at dansk film sidst vandt i denne kategori.”

I RIDDER LYKKE opleves stærke skuespilpræstationer fra blandt andet Leif Andrée, Jens Jørn Spottag, Jesper Lohmann og Dick Kaysø.

Oscar Akademiets medlemmer har nu muligheden for at se filmen og afgive deres stemme mellem den 22.-27. februar, og Oscaruddelingen finder sted den 10. marts 2024 i Los Angeles, hvor vinderen bliver offentliggjort.

RIDDER LYKKE er blevet til med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje og TV 2. Filmen har siden sin premiere rejst verden rundt på filmfestivaler, hvor den har modtaget flere priser. Sidste år modtog den blandt andet juryens ærespris ved Festival du court métrage de Clermont-Ferrand – en af verdens største og vigtigste festivaler dedikeret til kortfilm. RIDDER LYKKE kan lige nu ses på TV 2 Play.

Emner

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark