Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kort scene fjernet i SANNE - THE MUSICAL

Der er blevet fjernet en kort scene i SANNE – THE MUSICAL. Scenen udspiller sig mellem rollerne Sanne og Anne, og er af flere medier beskrevet som indeholdende en krænkende handling. Producenterne bag forestillingen beklager, at scenen, af nogen, er blevet fortolket på denne måde. Og for at undgå yderlige misforståelser er scenen nu blevet taget helt ud af forestillingen. Det har dog aldrig været hensigten at antyde en krænkende handling.

Den omtalte scene er en fri fortolkning fra producenterne af en episode beskrevet i Anne Linnets selvbiografi ”Testamentet”. Producenterne er kede af dette forløb og har beklaget direkte over for Anne Linnet.

Sanne udtaler: ”Jeg bakker 100% op om Anne, da det aldrig har været andet end ægte venskab, musik, fest og farver mellem os og aldrig med nogen form for tvang involveret."

Sanne og Anne udtaler: ”Vi vil gerne understrege, hvor glade vi er for endnu en gang at mærke vores venskab tæt på og lykkelige for endnu engang at have stået på den danske musikscene sammen med Lis og med så overvældende en modtagelse. Tak for det!”

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Kontakt: Michael Feder, michael@have.dk, mobil: 22434942

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark