Gå til indhold
Konfirmationen tydeliggør uligheden blandt danske børn

Pressemeddelelse -

Konfirmationen tydeliggør uligheden blandt danske børn

33.440 kroner. Så meget bruger den gennemsnitlige danske familie ifølge en Nordea-undersøgelse på at holde en konfirmation. Det er et beløb, der er mange gange større end det, som Danmarks fattigste familier har mulighed for at bruge, og konfirmationen gør det særligt tydeligt, hvor stor uligheden kan være mellem danske børn. Derfor sætter Dansk Folkehjælp ind med sin årlige konfirmationshjælp, der hjælper 500 af de mest trængende familier.

En undersøgelse fra Nordea, Konfirmationsøkonomi 2020, viser, at den gennemsnitlige danske familie bruger 33.440 kroner på at holde en konfirmation.

Beløbet dækker selve festen, beklædning til både konfirmanden og resten af familien samt gaven fra forældrene. I perioden fra 2016-2020 er det gennemsnitlige beløb desuden steget med 10% – eller 7% justeret for inflation.

51% af danske familier bruger dog maksimalt 20.000 kr., og 18% bruger 10.000 kr. eller derunder. Undersøgelsen tydeliggør, hvor stort spændet er mellem velstående og fattige familier.

Det betyder samtidig, at risikoen for, at børn fra fattige familier oplever social stigmatisering, er tilsvarende større – og det er præcis denne omstændighed, som Dansk Folkehjælp med sin årlige konfirmationshjælp ønsker at afhjælpe.

Dansk Folkehjælp uddeler hjælp til 500 familier

Organisationen uddeler konfirmationshjælp à 2.000 kr. til 500 af de i alt 1.267 familier, som tilbage i november 2020 ansøgte om konfirmationshjælp. Dansk Folkehjælp har uddelt konfirmationshjælp siden 2016.

Ansøgerfamilierne bruger typisk et budget mellem 5.000 og 7.500 kroner til konfirmationen, og gavekortet kommer dermed til at gøre en mærkbar forskel for dem.

Der er tale om et gavekort, som dermed kan bruges på det, familierne selv ønsker – uanset om det er tøj, gaver eller selve festen.

Børn sammenligner deres konfirmation med andres

”Selvom konfirmationen udgør en festlig lejlighed, er det samtidig en af de mest oplagte anledninger til at sammenligne sin egen fejring med den, som andre børn får. Det er helt naturligt, men det er også ofte svært for børnene at blive konfronteret med, hvor stor uligheden faktisk kan være,” forklarer Dansk Folkehjælps generalsekretær, Klaus Nørlem. Han udtaler videre:

”Vi tror på, at vi med hvert eneste uddelte hjælp til de 500 familier hjælper både den enkelte konfirmand og hele familien rundt om med at få en uforglemmelig dag, der i både form og indhold minder om den konfirmation, som andre familier rundt om i landet får lov at opleve.”

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For yderligere information kontakt venligst:
Sabrina Gade · sabrina@have.dk · 30 65 68 22
Klaus Nørlem · kn@folkehjaelp.dk · 20 33 09 39

Læs mere om Dansk Folkehjælp på www.folkehjaelp.dk.

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp, der blev stiftet i 1907, er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. For at sikre, at flest mulige midler går direkte til fattige og nødstedte, har foreningen en administrationsprocent på 4,8 i seneste offentliggjorte årsregnskab. I alt har Dansk Folkehjælp 3.000 frivillige tilknyttet samt 50 lokalafdelinger i Danmark, og foreningen driver herudover også en række genbrugsbutikker samt lokale aktivitetsgrupper.

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark