Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kommunikationsbureau opruster i Jylland!

Billedtekst: Morten Hopballe, taget af fotograf Lars Andreasen

HAVE Kommunikation & PR ansætter den erfarne PR- og kommunikationsrådgiver Morten Hopballe som seniorrådgiver på selskabets kontor i Aarhus.

HAVE Kommunikation & PR har i en årrække haft et velfungerende satellitkontor i Aarhus, men nu er kundeporteføljen vokset så markant i Jylland, at selskabet har besluttet at styrke teamet yderligere. Derfor har bureauet ansat den erfarne kommunikations-rådgiver Morten Hopballe, som netop er startet i en fuldtidsstilling som seniorrådgiver på Aarhus-kontoret.

19 år med kommunikation og PR
Morten Hopballe har arbejdet med strategisk kommunikation, krisekommunikation og PR siden 2003. Senest kommer han fra en stilling som PR-chef og seniorrådgiver hos PR- og kommunikationsbureauet KommPress, hvor han blandt andet har arbejdet med H.C. Andersen Festivals, VM i triathlon, Tikko, Live Culture, Albani, Royal Unibrew, Kansas, Micro Matic, 3C RETAIL, Nic. Christiansen Gruppen, landbrugsorganisationen Centrovice og Odense Sport & Event.

Tidligere var Morten Hopballe pressetalsmand for Tinderbox, ligesom han i syv år arbejdede som kommunikationsrådgiver i TV 2 Kommunikation, hvor han beskæftigede sig med corporate communication samt stod bag en bred vifte af programlanceringer. Desuden har han i syv år drevet sit eget PR- og kommunikationsbureau.

Brænder for kulturen
Hos HAVE Kommunikation & PR vil Morten Hopballe komme til at arbejde som presse- og kommunikationsrådgiver på projekter i Jylland. Han skal både eksekvere pressekampagner og arbejde med strategisk kommunikationsrådgivning for bl.a. kulturinstitutioner, NGO’er og hjælpeorganisationer, ligesom han vil få ansvar for at udvikle samarbejder med nye kunder i Jylland.

Morten Hopballe glæder sig over at være startet hos HAVE Kommunikation & PR. Han udtaler:

  • Jeg brænder for kulturen og er enormt glad for at være blevet en del af HAVE, som jeg har den største respekt for – på grund af deres stærke faglighed, men i lige så høj grad på grund af deres værdier og den ånd, jeg allerede har mærket. Jeg har flirtet en del med kultur- og eventkommunikation igennem de sidste små 20 år, men det er en drøm at skulle arbejde med det på fuld tid. Jeg kan lære en masse af HAVE, men jeg har også en tung kommunikationsbaggrund, som jeg kan bruge til at bidrage til firmaets fortsatte udvikling.

Administrerende direktør Michael Feder fra HAVE Kommunikation & PR er også meget glad for ansættelsen af Morten Hopballe og tilføjer:

  • Vi er fantastisk glade for ansættelsen af Morten. Han er en super erfaren kommunikationsprofil med en stærk faglighed, og så passer han perfekt ind i virksomheden. Det går rigtig godt for HAVE i Jylland, og derfor har vi brug for en markant kapacitet i Aarhus, der kan styrke teamet henover de kommende år. Her er Morten virkelig et perfekt match.

Om HAVE
HAVE Kommunikation & PR er landets førende kommunikationsbureau inden for kultur og oplevelser. HAVE tilrettelægger PR- og kommunikationskampagner og rådgiver kulturlivet og oplevelsesindustrien, fra de største brands til unge uprøvede talenter, inden for bl.a. musik, scenekunst, film, streaming, tv, udstillinger, litteratur og prisuddelinger. Derudover arbejder HAVE med private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, NGO’er og politiske aktører. HAVE udgiver også en del fagbøger om kommunikation og kulturliv, producerer kulturprogrammet KulturHave i samarbejde med dk4 og har sin egen kulturformidlingspris; Artbeat Prisen.

For yderligere info kontakt undertegnede.

HAVE Kommunikation & PR

Kontakt:
Michael Feder
Tlf.: 22434942
Mail: michael@have.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark