Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kom tæt på fortiden, når Københavns Historiske Marked vækker historien til live

Kreditering: Københavns Historiske Marked

Harrestrup i Ballerup bliver igen en pulserende plads fuld af liv, når den forvandles til Københavns Historiske Marked i pinsen fra den 26.-29. maj. Med barske vikingekampe, stærke riddere, fascinerende ildfolk og musik fra en svunden, men vigtig del af Danmarkshistorien, kan gæster i alle aldre blive klogere på historien til Skandinaviens største, historiske marked.

Københavns Historiske Marked byder indenfor til fire lærerige dage i pinsen, når flere end tusind aktører stiller op som kampklare vikinger, modige riddere, imponerende gøglere og kreative håndværkere.

Når store som små besøger Københavns Historiske Marked, kan gæsterne smage mad, der er inspireret af vikingetiden, mens de lytter til gamle nordiske ballader. Årets besøgende kan også kaste sig ud i bueskydning og prøve kræfter med håndværk, som man lavede i vikingetiden op gennem middelalderen og frem til renæssancen.

Fokus på den levende historieformidling
I år har arrangørerne bag Københavns Historiske Marked arbejdet med markedspladsen og lagt vægt på den levende historieformidling.

Dette fokus afspejler sig i rollespilsområdet, hvor der vil være nye aktiviteter for børnene. Der er også sørget for plads til, at forældrene kan slænge sig, mens børnene boltrer sig og fordyber sig i fortiden.

Markedets mange aktører står også klar som levende historiebøger til at gøre store som små klogere på historien. Spørg løs, og find ud af, hvordan man lavede mad og brugte krydderier eller hvordan man lavede tatoveringer. I det kreative værksted kan aktørerne fortælle gæsterne om håndværk som syning og brodering.

“Vi glæder os til at invitere titusindvis af historieglade gæster ind i en tidslomme, når de træder ind i Københavns Historiske Marked i pinsen. Med et større fokus på formidling såvel som underholdning håber vi, at vores gæster går herfra endnu klogere på vikingetiden, middelalderen og renæssancen,” fortæller projektleder Dennis Fuller.

Gratis adgang for skoler, institutioner og udsatte familier
Københavns Historiske Marked er en NGO, der arbejder for at udbrede kulturhistorie og oplevelser til børn og udsatte grupper. Det vil derfor være muligt for skoleklasser og institutioner at få gratis adgang til Københavns Historiske Marked om fredagen gennem tilmelding på hjemmesiden.

I samarbejde med hjælpeorganisationer tilbyder arrangørerne igen i år særlige, gratis familiecamps for udsatte børnefamilier, hvor familierne kan overnatte, spise og tage del i de forskellige aktiviteter og opgaver på markedet henover weekenden.

Forhåbningen er, at disse camps kan give familierne adgang til nye oplevelser og fællesskaber, der både kan styrke familiens bånd og sociale relationer.

Læs mere om Københavns Historiske Marked på www.khm.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sara Jeppesen - sara@have.dk - 22 41 00 48
Amalie Søndergaard - amalie@have.dk - 28 58 81 50

Åbningstider:
Fredag d. 26. maj: kl. 9.00 – 17.00
Lørdag d. 27. maj: kl. 10.00 – 19.00
Søndag d. 28. maj: kl. 10.00 – 19.00
Mandag d. 29. maj: kl. 10.00 – 17.00

Adresse:
Kræmmerstien 1, 2750 Ballerup

Billetpriser:

Dagsbilletter

Forsalg

I døren

Voksen

120 kr.

150 kr.

Barn 4-11 år

80 kr.

100 kr.

Barn 0-3 år

Gratis

Gratis


Weekendbilletter

Forsalg

I døren

Voksen

150 kr.

200 kr.

Barn 4-11 år

100 kr.

120 kr.

Barn 0-3 år

Gratis

Gratis


Familie billet380 kr. Sælges kun i forsalg.

Emner

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark