Gå til indhold
KLINT præsenterer UrKlang i Spil - en visuel koncertforestilling med inspiration i Stevns Klint

Pressemeddelelse -

KLINT præsenterer UrKlang i Spil - en visuel koncertforestilling med inspiration i Stevns Klint

Af Birgit Løkke og Lene Vestergård

Til august kan man igen opleve en stor musikforestilling i Pyramiden i Boesdal, når den visuelle koncertforestilling URKLANG I SPIL opføres fra den 22. – 25. august 2019, alle dage kl. 20.00. Det er holdet bag den Reumert-nominerede KLINT, der står bag. Birgit Løkke er komponist, og Lene Vestergård står for teksten.

”Vi glæder os til at byde velkommen i Boesdal Pyramiden igen. Vi kender Pyramiden så godt nu, at vi kan digte på rummets dimensioner, konstruktion og selvfølgelig den utrolige akustik,” siger Lene Vestergård, som er instruktør og skuespiller på UrKlang i Spil.

UrKlang som omdrejningspunkt
Forestillingens omdrejningspunkt er Bo Karbergs unikke verdensarvsinstrument UrKlang, der kombinerer kalk og flint fra Stevns Klint. UrKlangs rørklokker og kalksten hænger i en cirkel i centrum af Pyramiden. Midt i cirklen står Birgit Løkke og spiller på rørene. Rundt om UrKlang er metalplader med en lyd som torden, en ’sky’ af flinteflækker og andre instrumenter placeret i et landskab af kalkblokke og vandpytter. Rundt om dette landskab i en stor cirkel sidder publikum.

Verdensarvsinstrumentet så dagens lys i forbindelse med KLINT 2 i 2018. Siden er der blevet arbejdet videre med det enestående instrument, så man vil kunne opleve et bredere og mere nuanceret lydbillede i den kommende forestilling.

”UrKlang er i en fantastisk udvikling. Det monumentalt store instrument forvandles og udvikles i øjeblikket på flere måder. Udover at være et slagtøjsinstrument er det nu også lykkedes at få rørklokkerne til at klinge elektro-akustisk på den skønneste måde. En helt ny musikalsk verden af lyde og klange er på vej til Boesdal Kalkpyramide,” fortæller billedhugger Bo Karberg, som står bag UrKlang.

Om UrKlang i Spil
UrKlang i Spil er den tredje forestilling i rækken i den spektakulære Pyramide i Boesdal. Den nykomponerede musik finder sin inspiration i stemninger ved Stevns Klint og spænder fra det helt sarte til det voldsomme og skræmmende. Birgit Løkke arbejder med livets cirkulære natur i 12 temaer, der følger døgnet, året, et livsforløb og i det største perspektiv en geologisk æra. Med Lene Vestergård som ”Viseren” vil man kunne opleve den store fortælling om naturens gang; fra fødsel over opvækst og udfoldelse til nedbrydning og død.

”Naturen er så dramatisk her ved Stevns Klint. Den spiller sammen med Bo Karbergs UrKlang, og katastrofen, der gjorde klinten til verdensarv, og vores fornemmelse af, at menneskeheden selv arbejder ihærdigt på den næste katastrofe – det store klimasammenbrud,” uddyber Lene Vestergård.

UrKlang i Spil er støttet af Stevns Kommune, Øernes Kunstfond, Stevns Turistforening, Augustinus Fonden, DJBFA og DKF. Instrumentet UrKlang er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og LAG.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard // peter.storgaard@have.dk // 28 49 33 86

Fakta om URKLANG I SPIL:
Komponist: Birgit Løkke
Tekst og iscenesættelse: Lene Vestergård

Medvirkende
Musikere på UrKlang: Birgit Løkke og Charlotte Muus Mogensen
Tubaist: Tonni Hellebek
Skuespiller og sanger: Lene Vestergård
Koret består af 12 korsangere

Holdet bag
Lysdesign: Pernille Plantener
Lyddesign: Mikkel Larsen
Udvikling af instrumentet UrKlang: Bo Karberg
Medudviklere af UrKlang: Birgit Løkke, Mikkel Larsen og Vilhelm Rasmussen (Vilhelms Musikværsted)
Logo-grafik: Birgit Løkke
Produktionsleder: Christian Bysted
Praktisk tovholder: Leif Sinius
Producent: Foreningen KLINT
Projektansvarlig: Lene Vestergård

Billetinfo
Billetsalg: www.stevns-teater.dk
Billetpriser: 310 kr. og 250 kr. (halv pris for børn og unge under 25 år)
Spiller i perioden 22. august – 25. august; alle dage kl. 20.00

Oplev også Verdensarvsfestivalen
Publikum inviteres til at komme i god tid. Kridtlandskabet omkring Pyramiden, hvor UrKlang i Spil opføres, omdannes nemlig til en myldrende verdensarvsfestival i timerne op til koncertforestillingerne. Festivalen byder på alt det bedste fra Stevns og hylder klinten og verdensarven, som UrKlang i Spil er udsprunget af.

Her kan du hakke fossiler ud af en kalkblok og møde dinosaurernes efterkommere i børneområdet, spise lækker mad i popup-restauranten og streetkøkkenet, opleve værker af lokale kunstnere, møde de mange spændende verdensarvspartnere og opleve klinten på guidede ture til fods og med båd.

Læs mere på www.stevnsklint.com.

Kort om Stevns Klint
Stevns Klints lag af kridt, flint og kalk er aflejringer af skiftende livsformer gennem millioner og atter millioner af år. Mellem lagene af kalk og kridt løber en mørk linje – Fiskeleret – som indeholder aske og støv fra meteornedslaget for 66 millioner år siden. Meteornedslaget, som udslettede dinosaurerne og halvdelen af verdens plante- og dyrearter. Det er dette synlige skift mellem to forskellige geologiske æraer, som førte til, at Stevns Klint blev optaget på UNESCOS verdensarvsliste i 2014 og nu igen kommer under kunstnerisk behandling i den visuelle koncertforestilling UrKlang i Spil.

Så nemt er det at komme til Boesdal Pyramiden
Med offentlig transport: Fra Københavns Hovedbanegård tager det lige under halvanden time at komme til Rødvig Station. Herfra er det muligt at spadsere de små to kilometer til Pyramiden ad den naturskønne Stevns Klint Trampesti. OBS! Glat i regnvejr.

Cykel – to kilometer fra Rødvig Station.
Med bil – der er parkering på kanten af Boesdal Kalkbrud, Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig Stevns.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark